Prøv avisen

Nordlyset er et billede på Jesus

Nordlyskatedralen indvies på søndag. Den danske kunstner Peter Brandes har udsmykket kirken. Omdrejningspunktet i kirkerummet er hans 4,3 meter høje kristusfigur i bronze. Foto: Klaus Møller

Under Anden Verdenskrig jævnede nazisterne både huse og kirker med jorden i Alta i Nordnorge. På søndag indvier indbyggerne Nordlyskatedralen med udsmykning af den danske kunstner Peter Brandes

Solen viser sig kun tre timer i døgnet på denne tid i byen Alta i Nordnorge. Området ligger også 400 kilometer nord for Island og på samme breddegrad som midten af Grønland, så lyset spiller en særlig rolle her, hvor de omkring 20.000 indbyggere på søndag kan indvie deres nye kirke, Nordlyskatedralen.

Det bliver verdens nordligst beliggende kirke af den størrelse med plads til 600 kirkegængere og med et 42 meter højt kirketårn.

LÆS OGSÅ: På plakaten i Silkeborg

Men der findes faktisk folk i byen, der mener, at opførelsen af den store, nye kirke sker med næsten 68 års forsinkelse. For under Anden Verdenskrig mistede byen sine tre trækirker, som tyskerne rev ned sammen med en del af byens øvrige træhuse for i stedet at bygge en start- og landingsbane. Og Nordlyskatedralen bliver på den måde betragtet som en sejr over nazismens skygge i byen.

Det oplevede den danske kunstner Peter Brandes, der har udsmykket kirken, i sidste uge, da han i forbindelse med de sidste forberedelser før åbningen blev mødt af en 86-årig mand, der udbrød:

Det her er det største øjeblik i mit liv!.

Peter Brandes tier andægtigt et øjeblik, inden han tilføjer:

Det var selvfølgelig rørende at høre. Især efter at det viste sig, at manden havde været frihedskæmper under Anden Verdenskrig og siden havde siddet i tolv forskellige menighedsråd med en drøm om at genopbygge en stor kirke i byen. Og i en tid, hvor vi netop har besluttet at nedlægge en masse kirker i København, er det da også rørende, at der er så meget sammenhængskraft i sådan en lille by på 20.000 indbyggere, at man vil ofre så meget energi og så mange penge på at bygge sådan en stor kirke.

Ingenting er heller overladt til tilfældighederne i opbygningen af Nordlyskatedralen.

Hele bygningen er beklædt udvendigt med titanium i stave som en hentydning til de norske stavkirker. Det er også en allusion til det, som giver rigdom til byen Alta, nemlig de verdensberømte laks i Altaelven og deres skæl. Set fra et teologisk synspunkt passer det samtidig med, at fisken også er et kristent symbol.

Lys og mørke er dog det helt gennemgående tema i både kirkeudsmykningen og den utraditionelle arkitektur, der er blevet sammentænkt, siden Peter Brandes fra begyndelsen blev koblet på kirkeprojektet for fem år siden. Det er en stor anerkendelse af den danske kunstner.

For bygherrerne ville kun have den bedste kirkekunstner i Norden til at udsmykke Nordlyskatedralen. Og de anerkendte arkitekter Schmidt, Hammer og Lassen og Link Partner i Norge udskrev derfor sammen med menighedsrådet og Alta Kommune en stor konkurrence, der indbød kunstnere fra hele Norden til at deltage. Det endte altså med, at de valgte Peter Brandes til at udsmykke den nye kirke. Og han var selv tændt af lystemaet fra begyndelsen.

Jeg er selv meget glad for Skandinavien på grund af årstidernes synlighed her. Lyset bliver derfor mere eksistentielt i Norden, og det er nærliggende at se lyset som et billede på Jesus. Vi kender det selv i Danmark, hvor vi fejrer, at verdens lys, Jesus, blev født, samtidig med at mørket bliver brudt udenfor. Og i Nordnorge falder påsken sammen med det tidspunkt, hvor lyset vender tilbage, og derved understreges forskellen på død og liv og opstandelse meget kraftigere end i de sydlige himmelstrøg via naturens udtryk. Det mærker man meget stærkt, når man befinder sig i Skandinavien. Og altså især i Nordnorge, siger Peter Brandes, der har nydt at være med i hele processen omkring opbygningen af kirken.

Det er langtfra første gang, han udsmykker kirker han står blandt andet bag udsmykningen af kongeporten i Roskilde Domkirke men som kunstner er det noget særligt at få lov til at udsmykke en ny kirke, mener han:

Jeg har været så privilegeret sammen Wohlerts tegnestue at lave Vejleå Kirke i Ishøj såvel som The Village of Hope-kirken i Los Angeles og nu Nordlyskatedralen, som alle er nye kirker. Det er inter-essant for en kunstner, når han er med i hele planlægningsfasen, så udsmykningen ikke bliver en påsættelse, men en integreret helhed med et fælles koncept.

Resultat lever op til Nordlyskatedralens navn. Indvendigt og udvendigt har lyset og dets facetter et formål: at fortælle om kirkeårets gang fra fødsel til død og til opstandelse. Det er også Peter Brandes tema i udsmykningens indhold.

Kirkerummets omdrejningspunkt er hans 4,3 meter høje kristusfigur i bronze. Figuren er inspireret af en kendt skulptur på kunstmuseet Louvre i Paris af den sejrende Nike fra Samothrake fra den græske mytologi, men i Brandes version bliver det til en forkyndelse af Jesus som sejrherre:

Kristus står i en skibsstævn som den sejrende Nike fra Samothrake; nu er det den sejrende Kristus med sit hoved tilbagelænet, rettet mod lyset og Gud. Kristusfiguren står frem med udstrakte arme, korsfæstet uden kors og i modsætning til alle korsfæstede kristusfigurer, som jeg kender, ser han hverken lige frem eller bøjer sit hoved nedad. Han ser op. Det er Johannesevangeliet, der er min baggrund: Jeg sætter mit liv til for at få det tilbage. Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv.

Kristi lidelseshistorie træder således lidt i baggrunden i Johannesevangeliet, mener Peter Brandes, der har lagt sig op ad den forståelse. Det centrale er ikke, at Jesus lider, men at han er udvalgt af Gud. Og det var derfor rigtigt for Peter Brandes at lade sin kristusfigur se taksigende op og ikke mindst udbrede sine arme som en omfavnelse mod disciplene.

Det afspejler sådan set meget godt min egen tro. Med alderen har jeg skiftet fokus fra at skildre den lidende Kristus til at fokusere på kærlighedsbudskabet, nåden og tilgivelsen. Andre skifter måske fokus den modsatte vej, men for mig har det været naturligt. For jo mere bevidst jeg bliver om, at døden er en uomgængelig del af livet, jo vigtigere virker det også at fokusere på kærligheden i hvert øjeblik. Det bliver i hvert fald mere og mere centralt for mig ikke at dyrke det aggressive eller afmægtige, men håbet og kærligheden.

Den holdning passer også fint ind i det nye kirkerum i Nordlyskatedralen, hvor Jesus som nævnt netop ikke er skildret som en lidende eller afmægtig korsfæstet, men som sejrrig og omfavnende frelser, der ikke har sit fokus på mørket, men på himlens lys. Og det er heller ikke nogen tilfældighed at fremstille Jesus sådan på et sted i verden i Alta der både historisk og geografisk har måttet kæmpe meget med mørket.

Min bronzefigur samler rummets opadstræbende udtryk. Og i sig bærer han også lyset via den patinering, som jeg har givet figuren. For neden er den mørkpatineret, men højere oppe bliver den som forgyldt.

Denne længsel efter lyset og det opadstræbende udtryk har Peter Brandes samtidig givet form med en forgyldt jakobsstige i kirkens tårnrum. Fra fire meters højde løfter den sig otte meter op i samme tårnrum, og forneden har den en kant med 50 levende lys. Igen er det temaet lys og mørke, der viser sig i udformningen og udsmykningen af kirken, ligesom lyset kommer ud af det blå havs mørke i døbefonten. Den er udført i 32 nuancer af blå marmorstuk og har indbygget et elektrisk lys, som stråler ud gennem dåbsfadet, mens marmorstukken har et motiv med Kristi ansigt, der modtager dåbsvandet.

Alting i kirken peger på den måde tilbage mod verdens lys, Jesus. Det gælder ikke mindst Peter Brandes glasmosaikker af de tolv apostle, der alle peger på den sejrende kristusfigur i midten af rummet.

Jeg har anbragt de tolv apostle over for Kristus på rå cement. Apostlene er i øvrigt en motivkreds, som jeg har arbejdet med tidligere, dels i ruderne til The Village of Hope-kirken, dels i kongeporten til Roskilde Domkirke. Her fremstår de i forenklet form i lysende glasmosaikstifter i guld og peger frem mod den sejrende Kristus, siger Peter Brandes og tilføjer:

Kirkekunsten bliver på denne måde forkyndende. Det mener jeg også er dens ene budskab. Dens andet budskab er, at kunst, som ikke er ord, kan udtrykke kristendommens tro. For troen er ikke er forklarlig. Billede og tro er jo forenet, ligesom kristendom og tro er det ved deres fravær af forstand.

Peter Brandes, mener samtidig, at den egenskab kendetegner god kunst:

Et hvilket som helst billede, som er forklarligt, har ingen kraft til at overleve øjeblikket. Men den gode kunst rækker ud over øjeblikket, ligesom kristendommen gør det.

Nordlyskatedralen indvies på søndag. Den danske kunstner Peter Brandes har udsmykket kirken. Omdrejningspunktet i kirkerummet er hans 4,3 meter høje kristusfigur i bronze. Foto: Klaus Møller