Prøv avisen

Norge er blevet en litterær stormagt

Norske Merethe Lindstrøm vandt Nordisk Råds Litteraturpris for romanen "Dage i stillhetens historie", der udkommer i Danmark til efteråret. Foto: Møller, Mimsy DA Denmark

Norsk litteratur har markeret sig stærkt på både den nordiske og den internationale scene og sætter rekord i antal oversættelser til andre sprog. Succesen skyldes folkelig og økonomisk opbakning i landet

Blot en uge efter at norske Merethe Lindstrøm vandt Nordisk Råds litteraturpris for romanen Dage i stillhetens historie, ligger det fast, at bogen udkommer i Danmark til efteråret. Dermed kan den norske prisvinder skrive sig på listen over norske forfattere, der får deres oversat og solgt i udlandet.

LÆS OGSÅ: Digte fra en svensk mester

Og det er efterhånden blevet en meget lang liste, for på den litterære front er nordmændene mange skridt længere fremme end andre lande.

Sådan lyder det fra Andrine Pollen, der er rådgiver og direktør for Center for norsk skøn- og faglitteratur i udlandet, Norla. Med offentlige midler hjælper Norla norsk litteratur frem i verden, blandt andet ved at tilbyde udenlandske forlag støtte til oversættelser af norske forfattere og rejsestipendier til oversættere og forfattere.

Norge er blevet en litterær stormagt. Gennem vores arbejde i Norla ser vi, at flere og flere udenlandske forlag søger om støtte til oversættelser, og hvert eneste år får vi rekordhøje tal, siger hun og tilføjer, at oversættelsesstøtten fra 2005 til 2011 er fordoblet i Norge. Hvor Norla i 2005 gav støtte til 190, var antallet sidste år 383 oversættelser til over 50 lande. Heraf primært skønlitteratur, samtidsromaner og krimier.

Også i Norden klarer nordmændene sig bedst. Af de 157 nordiske , som Nordisk Råd gav støtte sidste år, var 52 norske, mens Sverige og Finland lå på en delt andenplads med hver 31, og Danmark fik bevilget støtte til 13 oversættelser.

Norla har en kæmpe betydning for eksporten af norsk litteratur, siger kulturkritiker og kommentator Ingunn Økland fra Norges største dagblad, Aftenposten, og nævner blandt andre forfatteren Tomas Espedal.

Det er en systematisk politisk satsning på talenter gennem 20 år, som man ser frugterne af i disse år. Man satser meget mere på litteratur end på eksempelvis filmeksport, siger hun.

Ifølge chefredaktør på den danske bogbranches fagblad, BogMarkedet, Bjarke Larsen, er de danske støttepuljer til forfattere langt fra Norges niveau, men han mener dog ikke, at økonomisk støtte alene kan forklare den norske succes:

Hvis kvaliteten ikke er der, hjælper Norlas støtte ikke. Frankrig gør også meget ud af at støtte sin litteratur, men vi læser faktisk færre og færre franske . Norge har i øjeblikket nogle rigtig gode forfattere, der skriver om problemstillinger, vi kender til herhjemme, fordi landene ligner hinanden så meget, siger han uden at forklejne betydningen af Norges legatstøtte til forfattere.

Per Thomas Andersen, professor ved Institut for Nordistik og Litteratur ved Oslo Universitet, mener også, at populariteten skyldes en stor folkelig opbakning til litteraturen i Norge.

Norske forfattere er gode til at have en kontakt med samfundet og den norske selvforståelse. Læseren får beskrevet deres eget liv og problemstillinger, siger Per Thomas Andersen.

Ifølge Ingunn Økland kan vi se frem til en ny og anderledes bølge af norsk litteratur, der ikke handler så meget om forfatterne selv, som særligt Karl Ove Knausgård og Tomas Espedal har været eksponenter for. I stedet vil forfattere fremover tage udgangspunkt i Anders Breiviks terrorangreb i Norge sidste år.

Vi vil nok se skrevet af øjenvidnerne selv. De er ressourcestærke, skriveføre unge, der vil kunne bearbejde traumet kunstnerisk, lige som amerikanske forfattere har gjort med 11. september.