Efter i årtier at ligge hengemt i et arkiv på Nationalbiblioteket i Oslo kommer en række hidtil ukendte værker fra flere af Norges store forfattere nu frem i lyset. Det sker som en del af projektet ”Upublisert”, hvor biblioteket offentliggør en serie af fund fra gemmerne.
Mest kendt er Nordahl Grieg, Jens Bjørneboe, Cora Sandel samt polarfareren og diplomaten Fridtjof Nansen.
Eline Skaar Kleven, der er programchef ved Nationalbiblioteket, har selv været med til at lede efter ukendte skatte blandt tusindvis af håndskrevne noter og halve manuskripter i kælderen under bibliotek i Oslo. Projektet lanceres, samtidig med at nordmændende drøfter at lave en kulturkanon efter dansk forbillede, og i det perspektiv mener hun, at værkerne kan åbne nye døre til kulturarven.
”Det rå og upolerede kan vise os læsere uopdagede sider af forfatternes liv, overvejelser og samtiden. Desuden kan det medvirke til forståelsen af, hvordan deres kendte mesterværker blev til,” siger hun.
Første arrangement i forbindelse med ”Upublisert” bliver den 11. februar, hvor forfatter Edvard Hoem vil introducere dramatikeren Nordahl Griegs komedie ”Fridtjof”, der er projektets mest opsigtvækkende værk. Grieg udgav aldrig komedien, blandt andet fordi broderen, forlæggeren Harald Grieg, ikke syntes, den var morsom.
”Der er jo ellers ikke ret meget spøg i mine arbejder,” lød det som svar fra Nordahl til den kritiske bror ifølge en brevudveksling fra arkivet.
Eline Skaar Kleven fremhæver Griegs komedie som et af de værker, der kan være med til at skabe en dybere indsigt i kulturhistoriens mestre.
”Grieg skriver om, hvordan ældre mennesker prøver at forstå og udlægge unge menneskers følelsesliv, og hvordan generationerne derigennem forholder sig til hinanden. Det er et evigt relevant tema, der også er oppe i Norge i dag, hvor teenageforældre sidder klistret til tv-skærmen og ser ungdomsserien ’Skam’,” siger hun.
Griegs komedie bliver til februar tilgængelig på bibliotekets internetside, og Nationalbiblioteket arbejder på at lave aftaler med rettighedshaverne til blandt andet Jens Bjørneboes ”Ingen har set os”, der er en forløber til romanen ”Uden en trævl”. Også en ufuldendt roman af Fridtjof Nansen er blandt fundene. Målet er, at alle projektets værker skal offentliggøres på internettet, men de vil under alle omstændigheder kunne læses fysisk på biblioteket i Oslo.
Marianne Egeland , der er professor i litteraturvidenskab ved Universitetet i Oslo, kalder projektet spændende. Hun advarer dog om, at der kan være en god årsag til, at mestrenes ufærdige skriblerier aldrig tidligere er blevet udgivet.
”Det er jo for det meste kunstnerne selv, der har fravalgt det, så der er ingen garanti for kvaliteten. Derfor tror jeg mest, at materialet vil blive til glæde for forskere og særligt interesserede. Det er ikke sikkert, at det vil styrke forfatternes position i historien, at deres skitser skal se dagens lys, men det er fint, hvis det kan skabe opmærksomhed om kulturarven,” siger hun.
Projektet ”Upublisert” vil vare i flere år, indtil biblioteket har gennemgået det store arkivmateriale. I 2012 dukkede H.C. Andersens eventyr ”Tællelyset” pludseligt op i Rigsarkivets afdeling i Odense, og Marianne Egeland vil ikke afvise, at noget lignende kan ske i Oslo.
”Der kan jo være guld imellem de krøllede papirer, og alle håber jo på, at de finder et glemt mesterværk,” siger Marianne Egeland.
Per Thomas Andersen, der har skrevet flere bøger om norsk litteraturhistorie, både glæder og ærgrer sig over, at det arkiverede skal frem i lyset. Han er professor i nordisk litteratur ved Universitetet i Oslo.
”Der er ingen tvivl om, at det er interessant biografisk materiale, hvor man kan få indblik i, hvad forfatterne ikke lykkedes med og dermed bedre kan forstå deres udvikling og de værker, de lykkedes med. Men man må også beskytte og respektere forfatterne. Cora Sandel var ekstremt selvkritisk og havde meget høje kvalitetskrav, og hun udgav derfor kun meget lidt. Det er en del af hendes historie, som man nu rusker op i,” siger han.