Norske biblioteker kritiseres for at afvise omstridt islambog

Anonyme nordmænd har doneret 1000 eksemplarer af storsælgende debatbog om islam for at møde lånernes efterspørgsel, men ikke alle biblioteker er glade. Sagen skaber strid om bibliotekernes rolle

Forfatteren Hege Storhaugs populære og omdiskuterede ”Islam – den 11. landeplage” blev sidste år revet ned fra hylderne hos landets boghandlere og solgt i flere end 40.000 eksemplarer.
Forfatteren Hege Storhaugs populære og omdiskuterede ”Islam – den 11. landeplage” blev sidste år revet ned fra hylderne hos landets boghandlere og solgt i flere end 40.000 eksemplarer. . Foto: Berit Roald/NTB.

Bibliotekerne er i øjeblikket i centrum i den norske debat om islam og kulturmødet med muslimske indvandrere.

Forfatteren Hege Storhaugs populære og omdiskuterede ”Islam – den 11. landeplage” blev sidste år revet ned fra hylderne hos landets boghandlere og solgt i flere end 40.000 eksemplarer. Og efterspørgslen er fortsat i år, hvor biblioteker melder om, at der nogle steder står over 200 mennesker i kø for at låne bogen.

Som løsning på det problem har anonyme givere doneret 1000 eksemplarer til de norske biblioteker, og også enkelte politikere fra Fremskridtspartiet har købt bogen til de lokale, statslige litteratur-udlån.

Men donationen er blevet mødt med blandede følelser. I Harstad i Nordnorge vil man ikke modtage bøgerne, mens man i Bergen i Vestnorge gerne vil. Både det statslige kulturråd, der står for at fastlægge udvalget på hylderne, og interesseorganisationen Bibliotekforeningen er kritiske over for de anonyme donationer.

”Det virker som et forsøg på at købe hyldeplads (…) Man skal være meget forsigtig med at tage imod gaver, som fremmer et bestemt politisk, religiøst eller historisk syn. Biblioteket skal være en neutral formidlingsaktør,” siger Bibliotekforeningens leder, Mariann Schjeide, til avisen Klassekampen.

Lars Fredrik Svendsen, der er forfatter og professor i filosofi ved universitetet i Bergen, mener, at sagen rummer en række dilemmaer, men at bibliotekerne bør tage imod de private donationer.

”Det er en vigtig del af bibliotekernes funktion at formidle det, der optager borgerne, og derfor bør man også tage imod de gratis eksemplarer,” siger han.

Indtil videre har kulturrådet ikke udvalgt bogen som en del af det faste sortiment, men lader det være op til de enkelte biblioteker at beslutte, om bogen er at finde på hylderne. Det, mener Lars Fredrik Svendsen, er forkert.

”Uanset hvad man mener om bogen, bør den være mulig at låne for offentligheden, fordi den har skabt så meget opmærksomhed og debat. Selvom man kan argumentere for, at man ud fra et kvalitetskrav kan vælge den fra, vejer interessen for bogen højere,” siger han.

Professoren peger på, at bibliotekerne ud over at bestemme udvalget på hylderne optræder farvet eller politisk på andre måder.

”Man kan stille én bestemt bog allerbagerst i rummet eller helt fremme ved indgangen. Hele genren debatbøger er politiske, så derfor kan det altid ses som en farvet handling, om man vælger den ene eller den anden. Her må kvalitet og oplysning om det vigtigste gå forrest,” mener han.

Hilde Sandvik er tidligere kultur- og debatredaktør for Bergens Tidende og er i dag redaktør på det fællesnordiske nyhedsmedie Broen.xyz. Hun er enig med Lars Fredrik Svendsen i, at Storhaugs storsællert bør være at finde på bibliotekerne i Norge.

”I et åbent land bør man ikke skjule hård kritik, selvom man måske ikke er enig. Den censur, som fra tid til anden slår ud i Sverige, skaber frustration, fordi mange føler misforstået eller føler, at der ikke er plads til deres holdninger i konsensuskulturen.”