Norske Geir Gulliksens nye essaysamling er en blød mands manifest

Maskuliniteten gør sig stærk, fordi den i virkeligheden er skrøbelig, argumenterer den norske forfatter Geir Gulliksen forudsigeligt i en række velskrevne, men tankesvage essays om den moderne mand  

Geir Gulliksen. Portræt af forfatter Geir Gulliksen på bogmesse i Bella Center, København, lørdag den 16. november 2019. Geir Gulliksen har med sine seneste to romaner fået et stort publikum i Danmark. Han skriver især om parforhold og den svære kunst at holde kærligheden ved lige.
Geir Gulliksen. Portræt af forfatter Geir Gulliksen på bogmesse i Bella Center, København, lørdag den 16. november 2019. Geir Gulliksen har med sine seneste to romaner fået et stort publikum i Danmark. Han skriver især om parforhold og den svære kunst at holde kærligheden ved lige. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix.

Med udgangspunkt i tidens epidemiske kønskonstruktivisme undersøger norske Geir Gulliksen, hvad det vil sige at være mand, far og feminist i en verden, hvor kønnet er til evig forhandling, men stadig underlagt gamle normer og slidstærke idealer. For hvorfor er det egentlig utænkeligt for en mand at gå ud i regnen med en lille, rød paraply? Og hvorfor vækker det så stærke reaktioner, når en voksen mand fortæller, at han sidder ned og tisser?

Det er spørgsmål af denne let slidte art, der danner omdrejningspunkt for Gulliksens seneste essaysamling, "Hvis jeg var mand", der netop er udkommet i Niels Lyngsøs veloplagte oversættelse fra forlaget Gutkind. Emnet er ikke nyt for den norske forfatter, der siden gennembrudsromanen "Historie om et ægteskab" fra 2015 og senest i udgivelsen "Den jeg skulle blive" fra 2021 har udforsket magtdynamikker mellem kønnene.