Vi s ham sidst i TV2's julekalender Jesus og Josephine, hvor vi bivnede, hvad der ville ske, hvis han ikke havde taget sin frelserrolle p sig. De fleste var vist glade for selve kalenderen. Nogle mente - jeg har personligt hrt argumentet fremfrt - at det var indoktrinering sdan at forbinde julen med Jesus (hvem skulle man ellers forbinde den med?), andre fandt Jesusskildringen forkert, indrammet som den var i glade budskaber fra den legetjskde, der var sponsor for de 24 afsnit.
Nu er Jesus igen get til filmen. Mel Gibsons passionshistorie om de sidste 12 timer af Jesu liv er suvernt rets mest omtalte film, hvilket ikke kan undre, nr en s kendt og populr skuespiller trkker sin egen tolkning af en hel kulturs arveslv frem til beskuelse p det hvide lrred.
I Danmark havde vi en tilsvarende debat, dengang Jens Jrgen Thorsen i midten af 1970'erne skrev og fik udgivet sit manuskript til en Jesus-film. Blgerne gik hjt, for den provokerende kunstner ville udstyre Jesus med et sexliv, hvad han ogs gjorde, da han faktisk fik lavet den skuffende og amatragtige Jesus vender tilbage i 1992 - mindst 20 r for sent. Mindre end 7500 tilskuere lste billet til historien om Jesus, der forelskede sig i en flykaprer, omgav sig med bumser og drukmse og ved den officielle modtagelse i Vatikanet m se til, mens stridende kirkeretninger forsger at gre ham til netop deres. Jesus opgiver projektet og vender hjem til sin himmel med en afskedssalut om, at han endnu ikke kunne finde sig til rette i den verden, kirken ellers havde haft 2000 r til at skabe.
Gassen var get af den Thorsenske ballon, lnge fr filmen blev til, og provokationen i den historiske erindring havde vret strre, hvis filmen var vedblevet med at vre den anden danske Jesus-film, der aldrig blev filmatiseret.
Dreyer fik ikke lov
Den frste var Carl Th. Dreyers. Han havde allerede i sin anden film som instruktr - Blade af Satans Bog fra 1921 - skildret dele af Kristi Lidelseshistorie. Resultatet er omdiskuteret og var det ogs i samtiden, hvor nrvrende dagblad i en forsideleder med titlen Utilbrligt kaldte filmen oprrende og appellerede til, at censuren srgede for at opretholde den respekt, man skylder hellige ting.
Det tog imidlertid ikke modet fra Dreyer, og efter at have tumlet med ideen i sm 20 r skrev han i 1949 kontrakt med en amerikansk filmproducent om at producere Jesus fra Nazaret. En film, der skulle friholde jderne for skyld. Dreyer s Jesus som en brik i et politisk spil; han blev mod sin vilje og hinsides sin kontrol - af jdiske modstandere mod den romerske besttelse - gjort til et politisk samlingspunkt. Besttelsesmagten blev derfor af politiske rsager ndt til at henrette Jesus. Det var romerne, ikke jderne, der slog Jesus ihjel, mente Dreyer.
Sknt Dreyer i 16 r var klar til at g i gang med dags varsel, blev filmen aldrig til noget. Den amerikanske producent holdt ham, nr han overhovedet gad svare p Dreyers breve, hen med tomme lfter.
Penge og mission
Ser vi ud over Danmarks grnser, har Jesus vret skildret p film siden filmens frste begyndelse. Den frste film er fra 1897, og udvalget spnder fra kulrte udstyrsstykker, der vgter det historisk storslede drama, der ligger i fortllingen om den ydmyge hndvrkersn, der bliver det mgtige Romerriges og de lokale herskeres fjende, til ukunstlet enkle film.
Det spnder fra film, der har dt kommercielle guld, der kan spindes p historien som deres dleste forml, til vrker, der har missionen som deres. Til sidstnvnte kategori hrer Peter Sykes og John Krischs Jesus fra 1979, der efter distributrens oplysninger findes p mere end 660 sprog, er blevet set af over fem milliarder mennesker, og som kan downloades fra nettet p 60 forskellige sprog.
Der er Jesus med musik og sang (Jesus Christ Superstar), Jesus som biperson i en politisk satire (Monty Pythons Life of Brian), Jesus som biperson i et historisk drama (Men jeg s ham d, Ben Hur, Quo Vadis). Der er biograffilm, tv-film, mini-serier, videofilm.
Den sidste fristelse
Til de mest omdiskuterede af nyere Jesus-film hrer Martin Scorseses The Last Temptation of Christ (1988), hvor Jesus fristes til ikke at lade sig korsfste og derefter lever et srdeles menneskeligt liv. Italienske Pier Paolo Pasolini havde i midten af 1960'erne lavet en bde storslet og nrmest renfrdig version af Matthuspassionen. Storslede Hollywoodproduktioner kender vi allerede fra stumfilmstiden, hvor isr Cecil B. DeMilles The King of Kings er vrd at huske og fra de episke storfilms grandiose periode i 1950'erne og 1960'erne: The Greatest Story Ever Told fra 1965 med bljede, svenske Max von Sydow som Jesus.
Det er naturligvis vanskeligt at skildre Kristus p film. Enhver tolkning vil kunne angribes for at vre en fejltolkning af en figur, som millioner af mennesker har deres meget bestemte billede af. Og selvom der findes over 100 film om Jesus, har moderne filmskabere oftere valgt at udstyre deres personer med trk fra Jesus end at skildre Jesus selv.
Actionhelt som frelser
Et eksempel p det sidste kan hentes hos den danske medieforsker Rikke Schubart, der i Med vold og magt fra forrige r analyserede den moderne actionhelt som netop en moderne frelser. Det undrer mske nogle, at actionhelte som Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger skulle have noget at gre med den kristne frelser, men efter at have lst Schubarts bog vil ingen vre i tvivl om, at der er noget om snakken: Syndebukken, den lidende, frelseren og ikke mindst hvneren er blandt de centrale elementer, actionfilmen lner fra evangelierne.
Schubart ser fire gennemgende led i det, hun kalder passionen, det klassiske plot i actionfilmen. Frst udstdelsen: Actionhelten udstdes af samfundet og gres til den syndebuk, der m tage al samfundets skyld p sig. Dernst udvlgelsen - du er den udvalgte; herefter flger ofringen, hvor helten ofrer sig for sin mission, men samtidig ogs ofres, bliver forladt, af sine overordnede, sin regering.
Der er i denne del af actionfilmen, at helten pines, sls til blod og - nr Kristus-parallellen skal skres ud i pap - korsfstes. Herfra vender helten tilbage - efter at vre blevet hnet, spyttet p og pisket genopstr actionhelten som hvneren, der skiller frene fra bukkene - og i denne rolle er actionhelten usrlig.
Der er umiddelbart meget langt fra den Jesus, Dreyer drmte om at skildre, over Thorsens og Scorseses Jesus - nu med sexliv, til actionfilmenes Jesus-allegorier. Men flles for dem alle er, at de arbejder med et tanke- og flelsesgods, der stikker meget dybt i den vestlige kultur, og som rigtig mange mennesker har rigtig mange meninger om. Det har Mel Gibson allerede mttet sande. Fredag fr pske fr danskerne muligheden for at vurdere, hvordan vi synes, han er sluppet fra sit livtag med de sidste 12 timer i Jesu liv.
