Kvindelige forfattere, der i samtiden skrev under mandlige pseudonymer, får nu deres værker udgivet under eget navn.
Det gælder blandt andre britiske Mary Ann Evans (1819-1880), som den litterære verden kender bedre som George Eliot – forfatteren bag det klassiske engelske romanværk ”Middlemarch” fra 1871.
Det er et af 25 markante værker, der nu bliver genudgivet med forfatterens rigtige navn og ikke mindst køn.
Udgivelserne er kulminationen på kampagnen ”Reclaim Her Name”, (Tag hendes navn tilbage), som gør op med de tider, hvor kvinder følte, at de skulle udgive deres bøger under et mandligt navn for at blive accepteret eller anerkendt.
For den britiske forfatter Kate Mosse, hvis bøger ”Labyrint” og ”Sepulchre” er udgivet på dansk, er det vigtigt at skabe opmærksomhed om de kvinder, der følte, at de kun kunne få litterær anerkendelse, hvis læserne troede, at de var mænd.
”Kvinder følte, at de skulle være usynlige som kvinder for at blive taget alvorligt som forfattere, og jeg er bange for, at den følelse ikke helt er forsvundet,” siger hun til avisen The Times.
Hun var for 25 år siden en af initiativtagerne til den britiske litteraturpris for kvindelige forfattere ”Womans Prize for Fiction”, som markerer jubilæet med at genudgive 25 klassiske bøger skrevet under mandligt pseudonym som gratis e-bøger.
Hertil kommer, at bøgerne bliver genoptrykt med nyt omslag af kvindelige designere, hvoraf nogle vil blive doneret til udvalgte biblioteker.
Fanske George Sand, hvis rigtige navn er Amantine Aurore Dupin, er en af de andre kvindelige forfattere, der nu udkommer under eget navn. I romanen ”Indiana” fra 1832 (på dansk i 1984) sætter hun fokus på kvinders roller i samfundet gennem hovedpersonen Indiana, der som 16-årig blev gift med en meget meget ældre mand – og endte med at blive forelsket i naboen. Noget, som hun kun var i stand til at fortælle om ved at skrive under et mandenavn.
Andre kendte kvindelige forfattere har også udgivet bøger under dække af at være en mand. Det gælder blandt andre Karen Blixen, der brugte pseudonymerne Isak Dinesen og Pierre Andrézel. En anden af de store britiske kvindelige forfattere, Charlotte Brontë, udgav oprindeligt ”Jane Eyre” under navnet Currer Bell, men hendes rigtige navn blev hurtigt afsløret – og i modsætning til George Eliot, gik hendes pseudonym hurtigt i glemmebogen.
Nærmere vores egen tid har J.K. Rowling udgivet krimier under navnet Robert Galbraith, fordi hendes navn er så tæt forbundet med bøgerne om den unge troldmand Harry Potter.