Simon Grotrians salmeforfatterskab har alle dage været særegent. På den gode måde. Grotrian har bragt os et helt nyt, fabulerende mystisk og billedskabende sprogligt udtryk for det religiøse. På ingen måde et pædagogisk, udtømmende sprog, men snarere en antydningens og forundringens poesi, der er udspændt mellem verdens fortrædeligheder og Gudsrigets besynderlige skønhed.
I de ni år, der er gået, siden Grotrian som en allerede etableret lyriker udgav sin første salmesamling i 2006, har man kunnet overveje, om der egentlig var tale om ”rigtige” salmer. Grotrian har konsekvent omtalt dem som sådanne, men de har alle, på nær udgivelsen ”Salmeregn” fra 2007, været uden melodi, og da en salme jo som regel er kendetegnet ved, at den bliver eller i det mindste kan blive sunget i en forsamling, har der været tale om enten halve salmer eller læsesalmer.
Grotrians salmer er ikke desto mindre blevet udgivet i en lind strøm, og de er også blevet læst og brugt i gudstjenesterne her og der, som oplæste digte eller som salmer, når forskellige organister og komponister har sat melodi til, eller når de har kunnet synges på kendte melodier. Resultatet af Grotrians meget moderne tekster sammen med kendte melodier har af og til været lidt bizart, som når det i ”Natterøde daxis” foreslås, at man kan synge salmen ”Fastelavn” på ”Yesterday”. Det fungerer mildest talt ikke særlig godt.
Denne mangel på tilgængelige melodier har ganske givet begrænset brugen og udbredelsen af Grotrians salmer, selvom det nok også har føjet endnu mere mystik og eksklusivitet til Grotrians univers. At Grotrian er helt sin egen, har ingen været i tvivl om.
Men alt godt kommer til den, der venter, og nu udgiver forlaget Aros et pragteksemplar af en bog med 64 allerede udgivne Grotriantekster (på nær tre salmer fra en endnu ikke udkommet samling), alle med melodi. Så nu kan der for alvor synges Grotrian.
Udgivelsen består af en stor ”koralbog” og en lille sangbog, hvor teksten suppleres af en enkelt melodilinje. Desuden kan man høre melodierne på www.tordensol.dk
Den store bog er ganske enkelt ”state of the art” med lækkert, tungt og glittet papir og tekster, der præsenteres som på en stor, smuk tallerken, rent og enkelt. Noderne består af både becifret melodilinje samt fuld klavernode, så heller ikke her mangler der noget. Bogen er til fulde i hardcover med smukke illustrationer af Peter Brandes, som Grotrian tidligere har arbejdet sammen med.
Hvad den lille sangbog skal bruges til, er mig til gengæld lidt uklart. Det er fint at have ambitioner på salmernes vegne, men jeg er bange for, at det er lidt vel optimistisk, at udgivelsen vil finde plads i landets kirker som supplement til salmebogen. Det er salmerne ganske enkelt for smalle til. Tror jeg.
Teksterne i udgivelsen er udvalgt af Louise Højlund, der tydeligvis har et indgående og dedikeret forhold til Grotrians tekster. Der er tekster i hundredvis at vælge imellem fra Grotrians mange udgivelser, men der er forståeligt nok en overvægt af salmer fra de tre samlinger ”Jordens salt og verdens lys” (2006), ”Din frelser blir din klippe” (2007) og ”Evahave” (2009). I disse samlinger findes en række af de lettest tilgængelige og kirkeligt brugbare salmer, og det er på den måde lykkedes Højlund at salme salmerne efter kirkeår, årstider, kirkelige handlinger o.l. så de er lige til at gå til for os derude i kirkerne.
Komponisten Jesper Gottlieb, der har arbejdet sammen med Grotrian siden 2007, har stået i spidsen for de 11 komponister, der har bidraget med melodier til samlingen. Det er tydeligt, at de mange komponister har været udfordret af Grotrians univers, og vi kommer omkring ganske forskellige melodiske udtryk i forsøget på at lade tekst og melodi gå op i en højere enhed. Nogle af komponisterne har valgt at bære udfordringen videre til den syngende menighed med skæve rytmer, krasse akkorder, tunge molklange, svære spring og lange, galoperende og ikke helt indlysende melodiske forløb, mens andre har holdt sig til den enkle og sangbare form. Og den blanding fungerer særdeles fint. Det er ikke helt fair at nævne nogle komponister frem for andre, for alle bidrager med hver sin kompetente stemme, og den musikalske mangfoldighed er som nævnt en af udgivelsens mange styrker, men jeg vil alligevel nævne et par stykker. Mikkel Andreassen på den ene side er en af de komponister, der ikke retter ind efter sangbarheden. Hans melodier er ikke nemme, men til gengæld er de ret spændende (i ordets egentlige betydning), og de matcher Grotrians tekstunivers i deres dybde. Men 64 af den slags melodier havde været alt for tungt, og derfor er det godt, at der er komponister som Erik Sommer, Erling Lindgren og Jesper Gottlieb, der kan bidrage med mere ligefremme og sangbare melodier.
Man kan undre sig over, at Sten Abrahams, en af de komponister, der mest ihærdigt har sat melodi til Grotrians tekster og udgivet hele to samlinger med sådanne, ikke er repræsenteret, og man kan synes, at Gottliebs 23 melodier fylder en hel del ud af 64, men det er nu en gang redaktørernes opgave at redigere, og som læser må jeg konstatere, at det foreliggende resultat er ganske fremragende, både hvad angår tekst- og melodivalg.
Det eneste, der nager lidt i mit baghoved, er spørgsmålet om, hvorvidt salmerne for alvor vil finde udbredelse, eller om de som allerede antydet er for smalle. Det helt unikke, der er over Grotrians salmer er både deres styrke og deres begrænsning. Man kan frygte, at salmerne alene henvender sig til de allermest litterært vante og poetisk tænkende i menigheden.
På den anden side har jeg selv oplevet, når jeg bruger Grotrians salmer i gudstjenesterne, hvor jeg er præst, at også konfirmander og ikke-litteratur-læsende bliver nysgerrige og berørte af Grotrians salmer. Både ikke-kirkevante og ikke-litterært optagede medlemmer af menighederne udtrykker, at der i Grotrians salmer er plads til dem, fordi der er højt til loftet, og fordi der tydeligvis ikke tales i færdige, dogmatiske og afsluttede vendinger, men snarere åbnes for et rum, hvor der er plads til alle.
Heldigvis er det hverken mine meninger eller formodninger, der kommer til at afgøre Grotrians salmers udbredelse. Det gør kun menighederne. Over tid. Så med eller uden tøvende forudanelser må vi vove at udfordre menighederne med salmerne, som vi i mange år har gjort det med de gamle og heller ikke altid lige let tilgængelige salmer.
Der er virkelig noget at komme efter i denne udgivelse, hvor en række nyere salmer bliver helt nye, fordi de nu også kan synges. De er ikke svært forståelige, fordi de er blevet (for) gamle, men fordi Grotrian ved, at man aldrig kommer helt omkring Gud med sproget. Men så meget desto mere må vi synge højt og meget, for i det mindste at sige og synge det, vi kan.