Nu kan man besøge verdens første ”museum” for koloniale tyvekoster

Nyt, digitalt "museum" giver for første gang overblik over de genstande, briterne i 1897 tog fra kongedømmet Benin og solgte løs af. Modellen kan vise en ny vej i spørgsmålet om tilbagelevering af kulturarv

I alt 131 museer fra 20 lande, herunder Danmarks nationalmuseum, har lagt billeder, dokumenter og beskrivelser af i alt 5246 genstande fra kongedømmet Benin frem. Her ses Benin-bronzerne på Nationalmuseet.
I alt 131 museer fra 20 lande, herunder Danmarks nationalmuseum, har lagt billeder, dokumenter og beskrivelser af i alt 5246 genstande fra kongedømmet Benin frem. Her ses Benin-bronzerne på Nationalmuseet. Foto: Leif Tuxen.

Museer verden over har varme kartofler i form af genstande fra det vestafrikanske kongedømme Benin. Men fra i dag kan man for første gang få et præcist overblik over, hvor mange og hvilke genstande det drejer sig om, når hjemmesiden "Digital Benin" går i luften og bliver det første verdensomspændende "museum" for kolonial kulturarv.

I alt 131 museer fra 20 lande, herunder Danmarks nationalmuseum, har lagt billeder, dokumenter og beskrivelser af i alt 5246 genstande fra kongedømmet Benin frem.

Forskere og historiefortællere fra Nigeria, indenfor hvis grænser kongedømmet Benin engang lå, har tilføjet vigtig viden om genstandene. Man kan via lydfiler lytte til, hvordan de oprindelige navne på genstandene udtales, og lære om deres brug.

Kongedømmet Benin – der ikke skal forveksles med republikken Benin, der eksisterer i dag – var Edo-folkets kongedømme i Vestafrika, regeret af forskellige dynastier frem til februar 1897, da den britiske hær tog på en straffeaktion for at hævne en dræbt konsul. Briterne plyndrede og nedbrændte kongepaladset i Benin City. Kongedømmet blev herefter indlemmet i Nigeria.

På fotografier fra plyndringen ses britiske soldater sidde foran bjerge af bronzefigurer, elfenben, spyd og knive og udskårne genstande i træ. Godset blev fragtet nordpå og solgt til museer og private med antikvitetshandlere som mellemmænd.

I løbet af de seneste 10-20 år er der kommet mere og mere fokus på genstandenes voldsomme historie. Især en serie af mere end 900 bronzefigurer- og relieffer kaldet ”benin-bronzerne”, taget fra kongepaladsets vægge, er blevet symboler på debatten om at tilbagelevere kulturarv.

På Nationalmuseet glæder forskningschef Christian Sune Pedersen sig over den digitale platform.

"Det er den første fuldstændig offentlige, transparente afdækning af, hvad det er for ting, der ligger på museerne, og hvordan de er kommet hertil," siger Christian Sune Pedersen.

Der har ikke været krav fra Nigeria om returnering af de genstande, Nationalmuseet ligger inde med, tilføjer han. Det skyldes uden tvivl, siger han, at andre museer har større og flere bronzer, og at Nigeria begynder med "de store". 

"Vi ved ikke, hvornår eller om Nationalmuseet vil modtage et krav om tilbagelevering. Hvis det sker, vil historien om plyndringen veje tungt i vores overvejelser, ligesom på alle de andre museer."

Osaisonor Godfrey Ekhator-Obogie, der er projektets chefforsker i Benin City i Nigeria, er også godt tilfreds, lyder det i en udtalelse i forbindelse med det digitale museums lancering.

”Jeg har kendt til denne her smerte i min opvækst, men har samtidig lært om den rige kulturarv, der blev fjernet i 1897. Samtidig er der i samfundet i dag stadig en fornemmelse for vores forfædres tapperhed.”

Museet er ifølge ham “uden tvivl en løsning på den videnskløft, der eksisterer blandt europæiske og amerikanske museer og institutioner, der har genstandene blot som genstande”. 

Barbara Plankensteiner, leder af Museum Rothenbaum i Hamburg, et af Europas største etnologiske museer, fortæller, at det har taget to år at skabe hjemmesiden, der er støttet med 1,5 millioner euro af den tyske kunstfond Ernst von Siemens Stiftung.

”Benin-bronzerne er ikoniske for kolonial plyndring, men nu også for en form tilbagebetaling. Det er en stor investering, men det vil også kunne tjene som model for andre lande og sager,” siger hun.