Nu kan man købe Prins Henriks samlerobjekter

Auktionshuset Bruun Rasmussen har åbnet for, at man kan besigtige prins Henriks enorme samling af især asiatisk og afrikansk kunsthåndværk. Hvis man vil forstå Prinsen som menneske, og det har danskerne ikke altid været for gode til, så er samlingen et godt sted at begynde, mener filminstruktør

Prins Henrik var gennem hele sit liv en passioneret samler af figurer og masker fra Afrika og asiatisk jadekunst - alt lige fra amuletter til skåle og fabeldyr. Nu sættes de næsten 900 genstande på auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen fra den 27.-29. august i København. En del af provenuet fra auktionen går til de to kongelige fonde, Kronprinsparrets Fond samt Nikolai og Felix Fonden.
Prins Henrik var gennem hele sit liv en passioneret samler af figurer og masker fra Afrika og asiatisk jadekunst - alt lige fra amuletter til skåle og fabeldyr. Nu sættes de næsten 900 genstande på auktion hos auktionshuset Bruun Rasmussen fra den 27.-29. august i København. En del af provenuet fra auktionen går til de to kongelige fonde, Kronprinsparrets Fond samt Nikolai og Felix Fonden. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

En nuttet, lille flagermus i grøn jadesten. En meterhøj træskulptur fra Oceanien. En afrikansk maske i patineret træ med viltert, rødt hår.

Alle tre genstande bærer, sammen med tusindvis af andre sager, et lille hvidt klistermærke på bagsiden med bogstavet ”H”. Klistermærket betyder, at genstanden har tilhørt prins Henrik, der døde sidste år og efterlod sig en samling på op mod 8000 dekorationsgenstande, skulpturer og masker indsamlet på rejser over hele verden.

En stor del af tingene, der indtil Prinsens død har stået på Fredensborg Slot, Amalienborg og på slottet Château de Cayx i Frankrig, er i disse dage stillet frem i lokalerne hos Bruun Rasmussen Auktioner i indre København. Men kun kortvarigt, for det var prins Henriks ønske, at de skulle sælges på en auktion, der var åben for alle, og den proces begynder nu.

3000-4000 effekter skal i første omgang under hammeren, og det er historisk, at en kongelig samling på den måde sælges med navn, fortæller Ralph Lexner, der er afdelingsleder for ældre kunsthåndværk og orientalsk kunst hos Bruun Rasmussen.

”Det er primært kinesisk jadekunst og afrikansk kunst, og det er en imponerende samling, vi har fået ind – men mest, hvis man måler på mængden af genstande. Ser man genstandene enkeltvis, så er det utvivlsomt proveniensen, der er det mest inter-essante,” siger han.

Proveniens er et andet ord for en genstands historie, altså hvor den stammer fra, og hvem der tidligere har ejet den. Det såkaldte eftersyn, hvor det er muligt for offentligheden at besigtige genstandene, åbnede fredag, mens den egentlige auktion med hammerslag først finder sted over tre dage sidst i august. Det har dog været muligt at afgive bud på nettet i nogen tid, og her er det blevet tydeligt, hvem det er, der har størst interesse i Prinsens samling, siger Ralph Lexner.

”Det er primært danskere, der byder på Prinsens jadekunst, og så har vi enkelte udlændinge, der er interesseret i africanaen. Jadekunsten er ikke noget, jadekunstsamlere normalt vil gå efter, så det er ikke samlere, der byder. Prins Henrik har samlet meget med hjertet, og vi sælger det som flotte dekorationsstykker, hvoraf rigtig mange vurderingsmæssigt ligger mellem 2000 og 6000 kroner,” siger Ralph Lexner.

Filminstruktør Anna von Lowzow lavede før Prinsens død en dokumentarfilm om hans store samlerpassion. Og man bør lige trække vejret engang, før man lader sig vælte bagover af mængden af jadesten, mener hun.

”Det, man skal forstå med Prinsen, er, at han var et verdensmenneske, et menneske, der var vokset op i Asien, i Vietnam, delvist i Frankring. På den måde fik han en grundlæggende interesse for kulturudtryk. Det hele: musik, kunsthåndværk, alt det smukke i livet,” siger Anna von Lowzow.

Prins Henriks tidlige barndom i 1930’erne udspandt sig i Vietnam, der dengang hed Fransk Indokina. Familien flyttede tilbage til Frankrig, da Anden Verdenskrig brød ud, og i 1950 vendte prins Henrik tilbage til Hanoi for at færdiggøre sin gymnasieuddannelse. Tilværelsen som universitetsstuderende i orientalske sprog blev delt mellem Paris, Hongkong og Saigon (i dag Ho Chi Minh City). Senere aftjente han blandt andet værnepligt i Algeriet.

”Jeg opfatter det sådan, at prins Henrik var fransk af sind, man han var asiat i sit hjerte. Groft sagt sagde hans forældre ’godmorgen’ og ’godnat’ til ham, mens det var to vietnamesiske nannies, der opdrog ham, da han var dreng. Hele hans univers var bygget op på det grundlag. Da han kom hertil, var

danskerne hurtige til at beklage sig over, at han ikke forstod den danske kultur, ikke lærte sig hurtigt nok dansk. Men han havde jo et forhold til mange forskellige kulturer, også den danske. Når han indimellem kom i sit spraglede tøj, noget, vi også bed mærke i, så var det, fordi han var forbundet med den asiatiske kultur,” siger Anna von Lowzow.

Prinsen fik sin første jadesten af sin far, da han var dreng, og han gik ofte med den om halsen. Siden indkøbte han rigtig meget på markeder og i kunsthandler. Jadestenene i samlingen er ifølge auktionshuset ikke specielt gamle – måske har de 20, måske 50 år på bagen. Men de er udskåret efter kunstens regler. Og kunsten at skære i jade, som er en ret hård sten, er noget, der kræver, at man har sit håndværk i orden. Den slags satte prins Henrik pris på, siger Anna von Lowzow.

”Det er jo forskelligt, hvad folk synes er smukt, men han havde sans for fortællingen. Han købte ikke kun dyre ting, men alle mulige ting, også til 50 og 100 kroner. Det behøvede ikke være fint og flot, det handlede om sjælen. For eksempel er der i samlingen nogle fallossymboler i jadesten, som her i Danmark kan blive opfattet som porno. Men i Kina er det et frugtbarhedssymbol og viser styrke. Det vigtige var ikke, hvordan det kunne opfattes, og han så heller ikke ting som statussymboler. Fortællingen og den snak, han kunne have med sælgeren på markedet, var langt vigtigere.”

Det er kun godt halvdelen af prins Henriks samling, der er blevet sat til salg, og en del genstande befinder sig endnu på Château de Cayx i Frankrig. Der har herhjemme løbende været lavet udstillinger med genstande fra Prinsens samling. Jadestenene har været udstillet på Koldinghus, og de afrikanske masker har været udstillet på Museum Jorn blandt andet. I den kommende tid bliver en del af samlingen så udstillet en sidste gang, før det spredes for alle vinde. En del af overskuddet fra salget går efter Kongehusets ønske ind i fondene Nikolai og Felix Fonden samt Kronprinsparrets Fond. Og måske er det ikke voldsomme summer, der kommer ind. Men hos Bruun Rasmussen er man spændt på, hvad det ender med.

”Det er svært at sige, hvad folk synes, det er værd, at noget har tilhørt prins Henrik. For mig har det allerede nu været en stor oplevelse at få de private gemakker at se og se, hvordan tingene stod der, som han havde sat dem. Det er ikke et sted, vi lige plejer at komme,” siger Ralph Lexner.

Køberne er allerede begyndt at byde. Og ligesom prins Henrik elskede gode historier, kan de nu give historien videre, om en dreng, der voksede op i Østen og fik en jadesten af sin far. Og som siden kom her til kongeriget og blev prins, men som aldrig glemte, hvor han kom fra. Snip, snap snude!