Prøv avisen
Interview

Nu kommer Gud i radioen

For Anne-Marie Dohm er det et kapløb med tiden at få Radio 4 til at gå i æteren den 31. oktober til midnat. Sendetilladelsen faldt først endeligt på plads den 4. juli. – Foto: Martin Dam Kristensen/Ritzau Scanpix

Et særskilt program om kristendom og Gud er på vej på den kommende Radio 4, fortæller radiokanalens direktør Anne-Marie Dohm

At opbygge en helt ny radiokanal på under fire måneder kan ligne en umulig opgave. Ikke mindst når man tager i betragtning, at kanalen skal levere public service og sende taleradio døgnet rundt på alle ugens syv dage.

Der er da også fart på Radio 4’s direktør, Anne-Marie Dohm, der netop har overstået morgenens cykeltur fra Brabrand i det vestlige Aarhus ind til midtbyen, da hun slår sig ned med en kop morgenkaffe for at fortælle om den radiokanal, hun har fået ansvaret for. Direktøren og den lille håndfuld medarbejdere, der indtil videre er ansat, har til huse på øverste etage i Aarhus Stiftstidendes bladhus på Banegårdspladsen. Og allerede dét indikerer, hvad Radio 4 er for en størrelse. Det konsortium, der ansøgte om – og fik – den ledige sendetilladelse på FM4-båndet efter Radio24syv, der forsvinder fra FM den 1. november, består nemlig af en række lokale og regionale medievirksomheder, og radioens vigtigste opgave og ambition er at lave radio for og fra hele Danmark.

”Det bliver først en radio i det øjeblik, vi er i æteren. Det er i virkeligheden det fantastiske, at radioen selvfølgelig er de programmer, vi får lavet, og den tone og stil, vi lægger for dagen, men at vi først helt ved, hvad Radio 4 er, når vi trykker på knappen den 31. oktober klokken 00.00 om natten,” siger Anne-Marie Dohm.

Men naturligvis ved hun allerede en hel del om, hvad radiolytterne kan vente sig af den nye kanal. Når det kommer til de enkelte programmer, holder hun indtil videre det meste for sig selv. En ting kan hun dog allerede nu afsløre: Radio 4 kommer til at sende et program om Gud. Ikke om tro, ikke om religion, ikke om spiritualitet, men simpelthen om Gud.

”Vi skrev i vores ansøgning, at vi gerne vil lave et program om Gud, og det holder vi fast i. Blot har vi endnu ikke lagt os fast på formen,” siger hun og fortsætter:

”Jeg synes, at når vi vælger at tage det emne op, så skal vi turde at tage fat lige præcis i menneskers tro på Gud. Hvis vi forestiller os, at der inden i alle stofområder ligger en kerne, hvor det hele ryster, vibrerer og både kan gøre ondt og kan få folk til at hvine af fryd, så skal vi bestræbe os på at nå ind til den kerne i alle vores programmer. Også i et program, der handler om religiøs tro. Jeg synes, at vi alt for ofte har set tro behandlet på den der måde: Her har vi nogle, der tror, og nogle, der ikke gør, og så prøver vi sådan at balancere det. Men hvorfor ikke, hvadenten det gælder kristendom eller ande religioner, tage udgangspunkt i den stærke tro?

Ambitionen for Radio 4 er den modsatte af, hvad de fleste medier, ifølge Anne-Marie Dohm, gør: Holder troen på Gud ud i strakt arm. Hos den nye radiokanal må armen godt blive bøjet for, at lytterne kan komme tættere på.

”Vi skal ind og forstå troen på Gud. Ikke at vi nødvendigvis skal medvirke til at forkynde tro, men hvis nogen kommer med interessante bud på forkyndelse, så er jeg ikke den, der slukker for knappen. Tværtimod vil jeg gerne høre, hvad de har at sige. Det kan godt være, at vi på den måde kommer til at støde nogle lyttere, men det må gerne ske,” siger Anne-Marie Dohm, der mener, at forkyndelse kan være en elastisk størrelse. For hvor meget skal man sige og gøre, før det er et forsøg på at overbevise andre om, hvad de skal tro på? Også sådan en diskussion vil kunne finde frem til Radio 4’s sendeflade. Det samme vil eksempelvis reportager fra bønnemøder eller fra en kristen sommerlejr.

Hvorfor er det vigtigt for jer at lave et program om Gud?

”Hvis tro var fraværende i radioen, så ville jeg tænke, at der var en væsentlig del af vores åndsliv, der var fraværende. Tro er også en del af vores kultur. Det er den måde, hvorigennem vi forstår og bearbejder rigtigt meget i vores liv. Uanset hvad pokker vi tror på, så udgør det en stor del af vores forståelse for os selv.”

Radio 4 fik sin sendetilladelse den 4. juli i år. Det var lige midt i sommerferien, så det er først nu, rekrutteringen af medarbejdere og opbygningen af programmer for alvor er i gang. Hen omkring den 1. oktober vil det drypvist blive meldt ud, hvilke programmer og hvilke værter lytterne kan se frem til at møde i radioen. For Anne-Marie Dohm foregår alt på én gang: ansættelse af medarbejdere, opbygning af eksterne samarbejdspartnere, den fysiske etablering i redaktionslokaler og studier, aftaler med dem, der skal stå for selve transmissionen, og 117 andre løse ender. Men hun holder hovedet koldt og vil gerne fortælle om det, der er hendes hovedambition, nemlig at Radio 4 skal være lyden af hele Danmark.

”Man kan nå hele landet på flere måder. Dels vil vi gøre os umage med at være til stede i hele Danmark ved både at have en redaktion i Aarhus og en i København. Af bekendtgørelsen, der ligger til grund for sendetilladelsen, fremgår det, at mindst 70 procent af de redaktionelle medarbejdere skal arbejde mindst 110 kilomenter uden for København, så tyngden kommer til at ligge i Aarhus. Dertil kommer det tætte samarbejde, vi får med ejerkredsen af lokale og regionale medier.”

”Men man er ikke mere til stede blot ved at flytte programmedarbejderne et andet sted hen. Det handler også om, at vi i planlægningen af vores programindhold sikrer os, at vi virkelig er til stede alle steder. Et eksempel er kulturdækningen. Her vil vi have et blik for museer, kunst, musik, film og alt muligt andet, som har sit udspring et andet sted end i hovedstaden. Og når vi beskæftiger os med politik, så er det i højere grad den borgernære politik, der udspringer fra kommuner og regioner. Skal vi ud på en skole, så vil vi nok undgå dem på indre Østerbro og tage et andet sted hen i landet,” siger Anne-Marie Dohm, der dog samtidig fastslår, at Radio 4 er landsdækkende radio og derfor naturligvis også dækker hovedstaden.

Men én ting er geografien, noget andet er demografien – en dimension, som, ifølge Dohm, tit bliver overset.

”Vi vil gerne levere et tilbud til danskere, som ikke har et stort medieforbrug i forvejen og som ikke nødvendigvis har forudsætningerne for at følge med i indhold, der forudsætter, at de har læst et dagblad. Vores indhold skal være tilgængeligt og mangfoldigt, så lytterne kan bruge det til at blive klædt på til at gå ind i diskussioner,” siger hun. Hun nævner et eksempel som Brexit, hvor det kan være svært at stige på historierne i de taleradio-tilbud, der findes i dag. De forudsætter, at lytterne har sat sig ind i, hvad der er gået forud, og hvad grundelementerne i sagen er.

”Det er ikke, fordi vi skal starte forfra hver gang, men vi skal gøre os umage og i hvert eneste indslag spørge os selv: Har vi fortalt denne her historie, så den er nærværende og relevant, og så lytterne er klædt godt på, når de har hørt den? Det skal ikke være en forudsætning for at forstå en given sag eller debat, at man har fået læst morgenaviserne,” siger Anne-Marie Dohm.

Radio 4-direktøren vil gerne lave indhold, som kommer med anderledes blikke på de debatter, der ruller. Og så lægger hun vægt på, at radiokanalen skal lave selvstændige historier.

”Vi snakker lige nu rigtigt meget om, hvordan vi kommer til at lave et aktualitetsindhold, hvor vi tør at vælge fra. Det er nemlig ikke nogen kunst at vælge til. Det interessante er, hvordan vi kommer til at lave et nyheds- og aktualitetsindhold, hvor vi tør sige: De her historier, dem skal man nok høre alle andre steder, så dem lader vi ligge. Men det kræver is i maven at gå efter historier, som sætter en anderledes dagsorden.”

En metode kan blandt andet være at knytte lytterne tættere til radioproduktionen.

”Vi vil gerne styrke dialogen med danskerne og give flere adgang til æteren. Det kan både være som aktivt medvirkende i programmerne og som led i den planlæggende fase,” siger Anne-Marie Dohm.

Hun forestiller sig blandt andet paneler og en slags åbne sluser, hvor lytterne kan give deres besyv med og komme med gode idéer.

Ifølge Anne-Marie Dohm er der hver eneste dag interessante landsdækkende historier, der passerer, fordi de landsdækkende medier har meget få medarbejdere ude i landet.

”Før i tiden havde alle landsdækkende medier med respekt for sig selv reportere til stede i de større byer. Det har man ikke længere. Så der er helt åbenlyst historier, som medierne ikke ser, problematikker, som de ikke opdager, og løsninger på problemer, som de aldrig nogensinde lægger mærke til, fordi de ikke selv er til stede. Den centralisering, der er sket i samfundet generelt, er sket med endnu større kraft i medierne. Og den vil vi på Radio 4 gerne gå imod.”

Det er et krav, at Radio 4 skal sende 18 timers nyproduceret taleradio i døgnet. Resten kan være genudsendelser, og står det til Anne-Marie Dohm, skal samtlige transmitterede radiominutter været drevet af passion. Derfor leder hun lige nu efter programværter og samarbejdspartnere, der brænder for det, de laver.

”De mennesker, der er inde i radioen, skal først og fremmest være godt selskab. Ligesom dem vi sidder sammen med omkring spisebordet eller i bilen. Det må gerne være mennesker, der pirrer eller irriterer os, bare vi har en følelse af passion,” siger hun.

Selv er Anne-Marie Dohm også en ”brænder” og et menneske, der sjældent sidder stille. Heller ikke når hun holder fri, hvad hun i øjeblikket kun gør, når hun sover. Foran hende blinker nemlig datoen den 1. november stadig tydeligere.

”Det er sådan en fantomdato. I hvert fald er det ikke en dato, jeg lader krybe ind på mig, lige inden jeg lægger hovedet på puden om aftenen, for så får jeg helt sikkkert ikke lukket et øje.”

Undersøgelser viser, at 65 procent af al radiolytning stadig foregår via FM-båndet, og at den gennemsnitlige lytter har radioen tændt cirka 100 timer om ugen. Så selvom konkurrencen er hård i en medieverden præget af digitaliseringen med podcasts og streamning, så er der stadig masser af danskere at nå for den nye radiokanal.