Prøv avisen

Nu skal danskerne stemme om værdier til Danmarkskanon

Foreningsliv og frivillighed er blandt de forslag, man kan stemme på til Danskhedskanonen. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Andelstanken, hygge og den kristne kulturarv er nogle af de 20 samfundsværdier, som danskerne fra i dag og en uge frem kan stemme om. De 10, der får flest stemmer, ender i Bertel Haarders Danmarkskanon

For snart et år siden lancerede kulturminister Bertel Haarder (V) sin ide om endnu en kanon med de vigtigste danske værdier, der i særlig grad har formet samfundet og befolkningen i Danmark.

Ideen falder lige ind i en større offentlig debat om danskhed og har udviklet sig til et stort projekt gennem hele 2016. Kulturministeriets embedsmænd har brugt mange kræfter på at formidle projektet, indsamle forslag og arrangere kanontræf i hele landet, og nu indledes sidste fase i kanonprocessen. 

2425 forslag fra danskerne blev sendt ind, heriblandt mere kuriøse som fiskefileter. Men Haarder vil denne gang ikke samle materielle værdier, men snarere traditioner og strømninger, som danskerne dermed kan blive husket på, og som nytilkomne kan lære at kende.

De seneste uger har seks kuratorer grovsorteret de mange bud til et antal, der nu er kogt ned til i alt 20.

De 20 forslag kan danskerne fra i dag og en uge frem stemme om, og de 10 danske værdier, der får flest stemmer ender i Haarders Danmarkskanon.

Blandt de kuraterede forslag er hygge, foreningsliv & frivillighed og medmenneskelighed. Også den kristne kulturarv er repræsenteret som en vigtig værdi, der kan stemmes om.

Haarder glæder sig over processen og ser frem til resultatet om en uge.

”Det har været interessant at læse de mange, varierede forslag fra danskerne. Og jeg glæder mig til at se, hvilke værdier danskerne vurderer som mest betydningsfulde for vores kultur, samfund og fremtid. Jeg vil på lige fod med alle andre gå på danmarkskanon.dk og stemme. Jeg vil stemme på mange af værdierne, da de hver på deres måde udtrykker, hvad vi er formet af og fælles om og gerne vil have med ind i fremtiden,” siger Bertel Haarder.

Af de 20 forslag er der ét, nemlig hygge som skal være med, hvis Danmarkskanonen overhovedet skal være en liste, almindelige danskere kan genkende sig selv i, mener Jeppe Trolle Linnet, som er antropolog og som ved Syddansk Universitet har skrevet ph.d.-afhandling om netop begrebet hygge.

”Der er mange andre vigtige værdier på listen – for eksempel tillid, medmenneskelighed og lighed for loven. Men det er begreber som er helt uden glimt i øjet. Hjertet banker ikke, når man hører om dem, og man bruger dem ikke i sit eget sprog. Derimod er hygge både noget, danskerne oplever som unikt dansk, og noget, de gerne taler om,” siger han og tilføjer:

”Ikke mindst i en tid, hvor det kan virke slut med at hygge sig i smug, og hvor USA kræver at Europa tager mere ansvar på sig, kan vi have brug for at diskutere og bevare den arv, vi har som lilleputnation. En arv hvor begreber som lighed og folkelighed hænger sammen med hygge.”

Gert Tinggaard Svendsen er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Han forsker i tillid og mener, at netop dette begreb bør kåres som samfundsværdien over alle andre i Danmark.

”Sammenlignet med alle andre nationer er tilliden det helt særligt danske. Tilliden har igennem lang tid udgjort et enestående fundament under samfundet. Vi kunne slet ikke opretholde vores velfærdsstat, hvis ikke vi havde tilliden til, at andre arbejder og bidrager ved at betale skat, og hvis ikke vi havde tillid til at man kunne tale frit. Når man måler det konkret, kommer Danmark ud som verdensmestre i tillid, fulgt af de andre nordiske lande, mens tilliden i lande som USA og Tyskland er halvt så stor som herhjemme,” siger Gert Tinggaard Svendsen.

Han tilføjer, at den høje tillid i Danmark også er central for den udbredte længsel, der er i andre lande efter at skabe et samfund som vores:

”I mange lande taler man om idealet om ’Getting to Denmark’, altså at nå til der, hvor vi er. Hvordan får man Somalia, Afghanistan eller for den sags skyld USA til at blive lige så velfungerende? I den sammenhæng kan en Danmarkskanon og tillid som kanonpunkt være en glimrende idé. Så kan vi selv blive mindet om, hvordan det egentlig gik til, at Danmark blev Danmark.”

Tidligere på året samlede Bertel Haarder et bredt panel af kulturpersonligheder og eksperter, der skulle hjælpe med at sætte rammerne for, hvad der egentlig mentes med Danmarks immaterielle kulturarv. En af deltagerne var radiovært og forfatter Rushy Rashid Højbjerg, der er tilfreds med de 20 forslag, danskerne nu skal stemme om:

”De favner godt med de ting, jeg forbinder med danskhed,” siger hun og afviser, at kanonen bliver mindre væsentlig, hvis eksempelvis kristendom eller tillid ikke stemmes ind på den endelige liste.

”Det er da tankevækkende, hvis disse værdier ikke er vigtigt nok for danskerne at få med på listen. Men jeg ser ikke den endelige kanon som en facitliste. Det vigtigste er, at vi har taget debatten om danskhed, og at vi tør diskutere værdier,” siger Rushy Rashid Højbjerg.

Du kan stemme om forslagene her.