Prøv avisen

Nu skal det vise sig, om man kan leve af at male

Det er næsten 20 år siden, den sidste gennemgribende undersøgelse af billedkunst kom, i 1998, og siden da har meget ændret sig. Internettet er et vilkår på godt og ondt, så enhver kunstner med respekt for sig selv nu har en hjemmeside, hvor de viser deres værker frem, mens gallerier og gallerister måske spiller en mindre rolle, end de har gjort. Arkivfoto Foto: GUNVALD SEBASTIAN BUUR

Der er mangel på viden om billedkunstneres levevilkår og kunstmarkedet generelt. Det skal et nyt stort forskningsprojekt råde bod på og måske danne baggrund for ny lovgivning på området

Det er kendt, at flere af historiens største malere og billedkunstnere levede på en sten og måtte kæmpe for at få tilværelsen til at løbe rundt.

I 1930’erne skabte kunstnere og tænkere også myten om de såkaldte ”bohemer”, nogle, der med vilje lever det frie og fattige kunstnerliv, hævet over noget så småborgerligt som indtægt.

I dag har vi støtteordninger og livsvarige ydelser til kunstnerne fra staten, men hvorvidt man egentlig kan leve af kunst, er stadig et åbent spørgsmål. Og det er ét af de spørgsmål, et nyt, stort forskningsprojekt om billedkunstens økonomi, som netop er skudt i gang, skal være med til at afklare.

Bag forskningsprojektet står institut for ledelse, politik og filosofi på CBS, Copenhagen Business School, og projektet er støttet af Ny Carlsbergfondet, Bikubenfonden og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst.

Det er næsten 20 år siden, den sidste gennemgribende undersøgelse af området kom, i 1998, og siden da har meget ændret sig. Internettet er et vilkår på godt og ondt, så enhver kunstner med respekt for sig selv nu har en hjemmeside, hvor de viser deres værker frem, mens gallerier og gallerister måske spiller en mindre rolle, end de har gjort.

Auktioner på nettet kan nå internationale købere på splitsekunder, og i det hele taget er forbindelser på tværs af landegrænser styrket.

”Billedkunstens økonomi er ikke noget, vi ved ret meget om, og det er et stort og uhåndterligt felt. Der er sket en hel masse, siden vi sidst lavede en grundig gennemgang af området, og derfor er der behov for at samle op,” siger Trine Bille, der er lektor på CBS og projektleder på undersøgelsen.

”Der er rigtig mange, som i dag betegner sig selv som billedkunstnere, men som lever af noget helt andet og har anden uddannelse ved siden af. Hvis man skal dække det her område, er man nødt til at samle data ind fra rigtig mange kilder. Det bliver spørgeskemaer, som vi sender ud til en masse kunstnere, men også dem, der køber og sælger kunst,” tilføjer hun.

Det, der undersøges, er blandt andet indtjening, generelle levevilkår, uddannelse, samt hvilken rolle offentlig støtte og legater fra fonde spiller for kunstnerne og deres karriere.

”Kulturpolitisk set er det rigtig vigtigt at have den her viden, før man går i gang med at lave om på for eksempel støtteordninger,” siger Trine Bille.

Hendes fornemmelse er, at meget få kan leve af at være kunstnere i dag:

”Der er nogle få, der tjener rigtig godt på det, og så er der mange, som ikke tjener alverden og måske supplerer med en anden indtjening, men som alligevel primært ser sig selv som kunstnere. Jeg tror, det er meget skævt fordelt med få, det går rigtig godt for, og en stor gruppe, der kæmper,” siger Trine Bille.

Rapporten fra 1998 gav et solidt vidensgrundlag for loven om billedkunst, der kom i 2003.

Men der er et betydeligt behov for opdateret viden om billedkunsten og kunstmarkedet i dag, og det er baggrunden for Ny Carlsbergfondets støtte, siger direktør Karsten Ohrt.

”Dengang fik vi indført en række håndtag, som fik betydning for kunsten, blandt andet at virksomheder kunne trække indkøb af kunst fra i skat. Det har betydet meget for billedkunstneres økonomi. Vi fik også lavet en produktionspulje, så man var sikret indtægt ved for eksempel at deltage i en biennale, hvor man repræsenterer landet. Vi fik gjort op med myter, men holdt også fast i, at billedkunsten er et erhverv, der skal fungere og være et aktiv for samfundet,” siger Karsten Ohrt.

Der kan sagtens være behov for justeringer, hvis for eksempel virksomhedernes fradrag ikke bliver udnyttet, mener han.

”Rapporten må meget gerne afsløre huller i systemet. Og hvis der kan strammes op, så håber jeg, det bliver gjort.”

Kulturminister Mette Bock (LA) hilser undersøgelsen velkommen og tilføjer, at Beskæftigelsesministeriet har nedsat en gruppe, der lige nu ser på forholdene for selvstændige og freelancere i forhold til dagpengesystemet:

”Det er oplagt, at dette arbejde også kan få betydning for eksempelvis billedkunstnere,” skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.

Hun har tidligere i denne avis meldt ud, at hun som minister gerne vil se på, hvordan man bedre kan støtte unge kunstnere til at etablere sig i kunstverdenen.

”Jeg vil meget gerne se på, hvordan vi kan styrke vilkårene for vækstlaget. I de kommende år er der ingen udsigt til, at de økonomiske rammer for billedkunsten bliver større, men forhåbentlig vil analysens anbefalinger give nogle gode input, som vi kan bruge politisk, når vi skal drøfte eventuelle prioriteringer i fremtiden,” lyder det fra Mette Bock.

Undersøgelsen af billedkunstens økonomi forventes afsluttet om halvandet år, i sommeren 2018.

Andre læser lige nu