Nu skal kunst krypteres, men hvorfor?

Har kunstnerne knækket koden? Eller er koderne i gang med at knække kunsten? De spørgsmål stiller hele kunstverdenen sig selv, efter at fænomenet kryptokunst pludselig har fået sit internationale gennembrud

Beeples digitale værk ”Everydays: The First 5000 Days” blev tidligere på året solgt hos auktionshuset Christie’s for intet mindre end 69 millioner dollars – svarende til mere end 426 millioner danske kroner.
Beeples digitale værk ”Everydays: The First 5000 Days” blev tidligere på året solgt hos auktionshuset Christie’s for intet mindre end 69 millioner dollars – svarende til mere end 426 millioner danske kroner. Foto: Christie’s Images Ltd. 2021/Reuters/Ritzau Scanpix.

For et halvt år siden havde den 39-årige amerikaner Mike Winkelmann ikke solgt et eneste af sine digitale kunstværker for mere end 100 amerikanske dollars. De færreste kendte ham eller hans kunstnernavn, Beeple, selvom han i årevis havde forsøgt at promovere sin virtuelle kunst ved siden af arbejdet som grafisk designer i delstaten Wisconsin.

Men pludselig skyllede en ny bølge ind over kunstverdenen, drevet af kryptoteknologien blockchain. Og ligesom i eventyrene kom den ubemærkede outsider med ét til at ride højest på bølgen. I midten af marts blev Beeples digitale værk ”Everydays: The First 5000 Days” solgt hos auktionshuset Christie’s for intet mindre end 69 millioner dollars – svarende til mere end 426 millioner danske kroner – hvilket gjorde Mike Winkelmann til manden bag det tredjedyreste kunstværk af en nulevende kunstner.

En historisk begivenhed i kunstverdenen, hvor kunstelskere kløede sig i nakken, mens kryptoinvestorer gnubbede sig i hænderne. Hvad i alverden foregår der, funderede journalisterne.

”Jeg tror på, at vi er vidner til begyndelsen på det næste kapitel i kunsthistorien,” sagde hovedpersonen selv om rekordsalget.

Internettet havde fået sin første ”Mona Lisa”, lød det flere steder, men det krævede lidt begrebsforklaring at forstå, hvad der var sket.

Kryptokunst kaldes dette fænomen, som bygger på såkaldte NFT’er – en forkortelse af ”non-fungible tokens” eller ”ikke-ombyttelige poletter”. Hvor en femkrone er ”fungible” og kan byttes for en anden femkrone, så kan software give det digitale kunstværk en helt unik kode, som gør det uerstatteligt.

Almindeligvis er digitale varer ellers kendetegnet ved at være reproducerbare og ubegrænsede i antal. Hvis man for eksempel har et digitalt billede, så kan man i princippet kopiere og videredistribuere det i al evighed – kopierne kan hverken skelnes fra hinanden eller fra originalen, for de er alle ens. Men en NFT indfører noget unikt til den ligning, nemlig muligheden for at bevise, at der kun findes én original, som adskiller sig fra alle kopierne. Lidt ligesom når en kunstner sætter sin signatur på et originalt værk.

”Alt dette muliggøres af blockchain-teknologien, som også ligger bag kryptovalutaer som bitcoin og ethereum. Blockchain er en kæde af indkodede transaktioner, som alle og enhver kan gå efter i sømmene, og som der ikke kan manipuleres med. Det er som et digitalt bogholderi, der sikrer åbenhed og sikkerhed,” forklarer Kevin Roose, techskribent på The New York Times, i podcasten The Daily.

Hvis en kunstner har et digitalt værk og gerne vil have det stemplet som noget unikt, så kan kunstneren vælge at få det indskrevet på blockchain. Beviset er en NFT-kode, som herefter kan videresælges.

Hver gang NFT’en skifter hænder, kan ophavsmanden følge med i bogholderiet og sikre sig eventuelle royalties, mens du som køber med NFT-koden kan bevise, at du ejer det pågældende værk. Eller rettere sagt: At du ejer beviset på, at du ejer værket.

Selv bidrog Kevin Roose aktivt til den igangværende hype omkring kryptokunst, da han på avisens hjemmeside skrev en klumme med titlen ”Buy This Column On The Blockchain” og satte den til salg som en NFT. På en auktion solgte han klummen for 725.000 dollars og donerede pengene til velgørenhed.

På under et døgn havde Kevin Roose tjent store summer på noget, som alle og enhver nemt kan se med egne øjne – helt gratis overalt på nettet. Det samme var tilfældet, da Twitter-grundlæggeren, Jack Dorsey, satte sit første tweet fra 2006 til salg som en NFT, hvilket indbragte ham den nette sum af 2,9 millioner dollars. Efterfølgende begyndte musikere som Kings of Leon og Grimes også at sælge digitale plader og virtuelle koncertbilletter samt tweets, memes, der er billeder eller videoklip ledsaget af en kort tekst, og aktioner på samme måde. Og hypen kulminerede for alvor, da et blockchain-firma livestreamede afbrændingen af et fysisk Banksy-værk og solgte videoen af happeningen som en NFT for 380.000 dollars.

Alverdens internetrebeller har i årevis forsøgt at ruske op i konventionerne, og nu er turen kommet til kunstens verden. Ifølge Søren Pold, lektor og ph.d. i digital æstetik ved Aarhus Universitet, er det oplagt at knytte disse begivenheder til andre hypede internetfænomener fra 2021 såsom kryptovalutaen dogecoin og GameStop-aktien. Der er en masse bagvedliggende interesser på spil, mener han.

Særligt Beeples rekordsalg fremstår efter hans mening som en slags pr for kryptoinvesteringer, fordi køberen af ”Everydays: The First 5000 Days” – den indiske rigmand Vignesh Sundaresan – selv er en verdenskendt kryptoinvestor.

”Blockchain og kryptovaluta har længe virket som en bobleteknologi, der forsøger at finde sit formål. Man bør se det her i forlængelse af trenden med at værdisætte data, som vi også kender det fra platforme, søgemaskiner, sociale medier og big data. Med andre ord er kryptokunst et forsøg på at skabe nye digitale forretningsmodeller. Spørgsmålet er, hvornår disse bobler brister,” lyder det fra lektoren.

I de senere måneder er kryptokunst og NFT blevet kritiseret fra snart sagt alle sider. Kuratorer, kunstkritikere, medier og menigmand kigger skeptisk op på en oppustet ballon, der angiveligt bare venter på at eksplodere og falde til jorden igen. Alligevel kan Søren Pold ikke helt vende øjnene væk fra de hypede kryptoværker.

”På samme tid er det jo interessant, at begivenheder og ’ting’ fra nettets kulturhistorie nu bliver samlerobjekter, heriblandt det første tweet og ’Nyan Cat’ (et berømt meme, der blev solgt som NFT for 590.000 dollars, red.). Det peger jo på, at nettets teknologi- og kulturhistorie er ved at være så omfattende og lang, at det er noget, vi kan samle på og eventuelt udstille,” erkender han.

For den danske kunstner Line Tjørnhøj er NFT-baseret kunst en udvikling, som bør hilses velkommen. Hun har blandt andet produceret operaværker og komponeret egen musik.

”Som kunstner i musikbranchen giver NFT-teknologien mig mulighed for at sætte fokus på det unikke og originale i mine værker,” forklarer hun.

”Frem for at skaffe salg og streaming til ’millioner’ af fans, sådan som streamingtjenester a la Spotify bygger deres forretning på, kan jeg selv skabe et salg inden for et meget mindre, men globalt funderet publikum. Det enkelte værk eller den enkelte oplevelse får en helt ny betydning,” pointerer Line Tjørnhøj.

Det kan give både kvalitetssikring og mere kreativitet, at kunstnere som hende selv nu begynder at udforske blockchain-teknologiens muligheder og bliver medaktører på kommercielt niveau, mener hun.

”Det nye og mest interessante er vel egentlig, at skaberen beholder værdien. Man har som kunstner pludselig et butiksvindue, der er åbent for hele verden, og hvor landegrænser ikke betyder noget for distributionen,” siger Line Tjørnhøj og nævner, at kunstneren nu selv kan sætte prisen, mens markedet bestemmer værdien, samt at royalties ved sekundært salg kommer direkte tilbage til skaberen.

Ifølge hende bidrager NFT-teknologien til nybrud i den såkaldte værktænkning, hvor digitalt oplevet musik og billedkunst kan tænkes som originale, enkeltstående og værdifulde værker, der findes i limited editions – eller i særlige lytterum.

”Jeg tror på, at kryptokunst vil revolutionere og demokratisere dele af kunstverdenen,” lyder det fra Line Tjørnhøj.

Samme holdning finder man hos iværksætter og forretningsmand John Blem. Han er dansk-italiener og er vokset op tæt på den historiske kunstrigdom, der findes i Italien. I tre årtier har han arbejdet med teknologi og software.

Derfor var det naturligt at kombinere teknologi med kunst i virksomheden Cinello, som han stiftede i Firenze med italieneren Franco Losi for nogle år siden.

”Vi kunne se, at der var et muligt marked for digitale gengivelser af kunst. Tanken er, at med så mange mesterværker, som findes i Italien fra specielt renæssancetiden, så er det svært for hele verden at kunne nyde dem,” forklarer John Blem.

Malerierne er primært ejet af museerne og dermed ikke længere til salg. De er typisk udstillet på museerne og kan kun ses dér – eller også er de gemt væk i lagerrum, da museerne ofte kun har plads til at vise en brøkdel af deres værker. Cinello begyndte derfor at indgå aftaler med museer for at digitalisere værkerne i en kvalitet, sådan at de kan hænges op på væggen i private hjem.

”Ved at skabe en digital dimension af disse værker har vi gjort dem tilgængelige for et meget bredere publikum. Vi kan bevare værkerne for eftertiden, hvis de bliver ødelagt – tænk for eksempel på Notre Dame-branden – og vi kan åbne de lagre af kunst, som aldrig kommer frem i lyset,” siger han og nævner, at halvdelen af salgssummen går tilbage til museerne, så de kan vedligeholde den originale kunst.

Siden 2014 har Cinello arbejdet på at udstille og sælge digitaliserede kunstværker, og med den seneste krypto-hype er tempoet øget.

”NFT har givet os et boost, da den har klaret én af de opgaver, som vi selv havde på tallerkenen og var i gang med at løse via udstillinger og andet: at få anerkendelse for, at digitale filer godt kan være kunstværker. Nu er den del ikke længere en forhindring,” konstaterer John Blem.

Derudover er NFT et godt bud på, hvordan man sikrer bevis af værkets oprindelse, mener han.

”Vores patenterede teknologi bruger ligeledes NFT-konceptet ved at have lagt ejerbeviset ind som ’token’ i ethereums kæde, men den har den overbygning, at den også sikrer værket mod kopiering. En meget vigtig komponent, som lige nu er lidt en bekymring med hensyn til NFT,” siger John Blem.

Ifølge en undersøgelse fra techorganisationen Bolster præges NFT og kryptomarkedet generelt i øjeblikket af falske profiler og svindlere i massevis.

John Blem vurderer, at digitalisering af kunst vil ske, ligesom digitaliseringen er sket inden for alle mulige andre brancher.

”Den vil gå igennem en hype-kurve, og så vil den rigtige løsning komme ud sejrrig til glæde for alle kunstelskere,” siger han.

For tiden befinder fænomenet kryptokunst sig stadig i et krydsfelt mellem internetkultur, børsspekulation og kunst. Det virker, som om alt i den digitale verden pludselig tilskrives en målbar værdi. Og er det ikke også i sig selv noget værd, kunne man argumentere.

Eftersom kunstens værdi ikke ligger i dens brugbarhed, kan den justeres efter smag og omtale, som den amerikanske kunstkritiker Vicky Osterweil skriver i magasinet Real Life.

”Ergo er kunsten som skabt til at lade sig rive med af bobler og bølger,” skriver hun.

Ifølge techskribenten Kevin Roose vil der nok stadig gå en rum tid, før vi til fulde forstår, hvad Beeple-typer og blockchain-koder reelt kan drive det til. Men først og fremmest har NFT-teknologien givet digitale varer muligheden for knaphed – at der kun findes én af noget. Det er netop det, som giver fysiske varer deres værdi, som han påpeger.

For det andet er det slet ikke så nyt, at kunstværker af diskutabel kvalitet sælges for mange millioner.

”Rige mennesker bruger i forvejen masser af penge på at investere i eller handle med kunst. Følelser, pral og status betyder noget i den verden, også selvom et kunstværk ender med at stå opbevaret i en mørk container. At eje noget har en værdi i sig selv,” siger Kevin Roose i podcasten.

Han mener endvidere, at der er et større generationsskifte på vej i kunstverdenen, som er drevet af den digitale udvikling i resten af samfundet. De digitalt indfødte unge vil tage udviklingen til sig, siger techskribenten.

”Vi bruger så meget tid i offline-verdenen på at kuratere vores omgivelser. Hænge kunst på vores væg. Beslutte, hvilken bil vi skal køre, hvilket hus vi skal købe, hvilket kvarter vi skal bo i. Vi udtrykker os ved at forbruge og omgive os med sjældne produkter, og vi bygger identiteter ud fra de fysiske ting, vi ejer. Nu, med NFT’ernes indtog, kan det aspekt af livet – altså hvad man skal købe for at signalere, hvem man er, og hvad man værdsætter – også foregå online. Måske er den ting, der giver dig status og identitet, ikke længere et fysisk objekt. Måske er det en kode på en blockchain,” siger han.