Omsider en livstro. Ane siger: ”Ikke flere fortielser. Nu skal vi videre.” Med denne afsluttende replik angives målet for den lange rejse, der foretages i Nelly Sanders roman ”Et bedre, om man vil”. Rejsen går mod frigørelse, oplevet af nævnte hovedperson.
En vigtig del af bogen foregår i Skagen. Titlen stammer fra et digt af Holger Drachmann – om ”et andet Skagen / et bedre, om man vil”. Hos Nelly Sander er vi langt fra den romantiske dyrkelse af byen. Vi møder ikke turisternes virkelighed, men den barske og rå hverdag for Ane, hendes familie og omgangskreds. Handlingen udspilles dels i hendes teenageår, dels i hendes nutid som gift 40-årig. I sidste fase skifter scenen fra Aalborg til Mellemøsten (Oman).
Bogen, holdt i en tilforladelig realisme, er som udgangspunkt meningsfuld. Man fornemmer, hvor nødvendig den har været for Sander at skrive. Men kompositionen forekommer lidt rodet.
Ane tilhører en familie præget af nedtur. Forældrene ejer en skrantende herreekviperingsforretning, som på et tidspunkt må opgives. Et alkoholmisbrug lurer. Moderen bukker under for en psykisk lidelse – og faderen forsumper i et forsømt kolonihavehus.
Et grundtema i historien er samlet i skyggen fra et fortidstraume, en gruppevoldtægt begået af blandt andre Anes bror en aften ved et bål på stranden. Offeret er en nødstedt pige omtalt som Hul-Lotte. Ane var til stede og plages af skyld: Intet foretog hun sig for at hjælpe pigen, denne dybt ensomme og fortabte. Hændelsen, som Ane kun kender ét middel mod – fortrængning – bliver siddende i hende som en destruktiv faktor, der præger både hendes ægteskab og arbejdsliv.
Med flytningen til Oman, hvor hendes mand får arbejde, opnår hun en forløsende afstand til det hele, afgørende hjulpet af gensynet med en kvinde, der ligeledes var til stede ved voldtægten, men heller ikke gjorde noget for at hjælpe.
Dagligdagen i Oman skildres fortroligt, men ofte med begrænset relevans for sammenhængen.