Yale-professor: Nutiden er dyster, derfor bliver vi nødt til at genvinde troen på fremtiden

Det liberale demokrati er i dyb, men ikke fatal krise, mener historikeren Timothy Snyder, som står bag nogle af tidens bedst sælgende bøger om politik og samfund. Vi misforstod afslutningen på den kolde krig, siger Yale-professoren og anviser med sin nye bog en vej ud af miseren

Rusland, USA og Storbritannien er de lande, hvor der er størst politisk turbulens nu, og det er samtidig de lande med den hurtigst voksende ulighed,” siger Timothy Snyder om de tre lande, der har givet hans nye bog ”Vejen til ufrihed” dens undertitel. Grafisk ­bearbejdning: Ole Munk.
Rusland, USA og Storbritannien er de lande, hvor der er størst politisk turbulens nu, og det er samtidig de lande med den hurtigst voksende ulighed,” siger Timothy Snyder om de tre lande, der har givet hans nye bog ”Vejen til ufrihed” dens undertitel. Grafisk ­bearbejdning: Ole Munk. Foto: Fotos: Ritzau/Scanpix .

Amerikanske Timothy Snyders karriere har antaget kometagtig fart. På relativt kort tid er han gået fra at være en respekteret, men ukendt østeuropahistoriker og holocaustekspert til bestsellerforfatter med tre bøger, der har sat storpolitisk dagsorden, og fri adgang til alle førende avisers spalter. Hans nyeste bog, der udkom på dansk i går, omtales således i det respekterede magasin Foreign Affairs med ordene: ”Af alle de bøger, der forsøger at forklare den aktuelle krise for de vestlige liberale demokratier, er ingen mere velskrevet eller skræmmende end Snyders ’The Road to Unfreedom’.”

Snyder har boet det meste af sit arbejdsliv uden for USA. Interviewet her foregår over telefon til Wien, hvor Yale-professoren ofte opholder sig, og da han mestrer en god håndfuld østeuropæiske sprog, befinder han sig på hjemmebane her på vore breddegrader. Snyders nye bog begyndte da også som en undersøgelse af Ruslands forhold til Ukraine, men voksede undervejs til også at handle om USA og Europa. Der er nemlig vigtige politiske strømninger, der forener de tre for tiden, mener forfatteren: tilbagekomsten af autoritære politikere, populismens opblomstring og øget pres mod demokratiske institutioner.

Trods sin succes har Snyder også modtaget kritik for sine bøger ”Sort jord” og ”Om tyranni”. Anmeldere har anført, at hans råd i sidstnævnte vildt populære bestseller, der udkom lige efter valget af Donald Trump, måske er lige banale nok. For eksempel behøver man ikke være Yale-professor for at komme med rådet: ”Få øjenkontakt med folk, og snak med dem,” som et af de 20 gode råd i den korte bog, der begyndte som et Facebook-opslag, lyder.

Kritik kommer også fra venstrefløjen. Her har man blandt andet hæftet sig ved, at Snyder lægger meget stor vægt på Ruslands indblanding i valget af Trump, og kritiseret ham for dermed at overse, at USA, mener kritikerne altså, har rigeligt med selvskabte problemer, der langt overgår Putins rolle i USA’s aktuelle krise. Det er for bekvemt at give Kreml hele skylden.

Det gør Snyder nu også langtfra. Men han insisterer på, at USA’s aktuelle situation ikke kan forstås løsrevet fra den øvrige globale udvikling. I den nye bog lancerer han to begreber til at forstå den politiske udvikling siden Berlinmurens fald og kommunismens sammenbrud: uundgåelighedens politik og evighedens politik. Hvad mener han med disse to betegnelser?

”Troen på, at det liberale demokrati vandt en total sejr med den kolde krigs afslutning, har lidt et knæk. Mange troede dengang i 1990’ernes begyndelse, at vores system var overlegent – det er det, jeg kalder ’uundgåelighedens politik’. Man troede, at historien var styret af en progressiv udvikling og uafvendeligt ville føre mod mere demokrati. Dette er indlysende ikke sket, og når forventningen om det liberale demokratis sejr skuffes, så risikerer vi at falde ind i det, jeg kalder ’evighedens politik’. Dette historiesyn er cyklisk og ikke lineært. Tingene går i ring og gentager sig, og vi bliver fatalister: Alt bliver værre. De politikere, der er succesfulde med denne form for politik, er dem, der hele tiden advarer mod farer og undergang. De spiller på den eksistentielle frygt for outsideren, der udefra overtager landet, og denne politikertype ser vi flere af for tiden.”

Hvor står du selv i denne debat?

”For mig at se handler den aktuelle situation ikke om enten demokrati eller autoritære regimer, men om udviklinger inden for demokratiet og andre styreformer. Vil vi fortsat have demokrati i vores del af verden, må vi tro på, at der er en fortid, som vi kan forstå, og en nutid, som vi kan påvirke. Jeg er ikke fatalist. Jeg insisterer på, at en idé om fremtiden er baseret på viden om fortiden.”

”Den tredje vej mellem de to former for herskende politik siden Den Kolde Krigs afslutning er derfor det, man kan kalde ”pligt til ansvarlighed”. Vi må handle efter, at vi har begrænset ansvar for fremtiden, der modsiger de populære slogans ”undergangen er uundgåelig” og ”fremgang er uundgåelig”. Demokratiet har bestemt en fremtid, og vel er der mange udfordringer i øjeblikket, men tiden rummer også en mulighed for fornyelse. Demokratiet skal hele tiden fornyes, og det skal vi som borgere være med til.”

Hvad siger du til de mange, der frygter, at de institutioner, vi har bygget siden Anden Verdenskrig, er skrøbelige og trues af ødelæggelse?

”Det vigtigste ord i dette spørgsmål er ordet “bygget”. Demokratier skal bygges og vedligeholdes og genopbygges hele tiden. Demokratier står ikke stille. Enten bliver demokratierne mere sikre eller mindre sikre. Der er muligheder nu, for vi er blevet klar over, at demokratier ikke overlever af sig selv. Det troede vi tidligere.”

”Vi misforstod som sagt afslutningen på Den Kolde Krig. Mange i især USA troede, at nu vandt ”vores historie”. Kapitalismen var rigtig, kommunismen var forkert – det var facit. Men vi burde dengang have indset, at alle historier var forkerte. Både den kommunistiske og den kapitalistiske. Det handler ikke om enten-eller, men om bevægelser, fremgang og tilbagegang indenfor de forskellige politiske systemer. Det står aldrig stille.”

Du ser Donald Trump som udtryk for denne udvikling, men ikke som årsag. Hvad er der sket med dit hjemland siden hans tiltrædelse?

”Den ene ting, der er sket, er fiktionens opkomst. Løgn er blevet en del af den politiske diskurs. Vi har ledende politiske rådgivere, der siger, at sandheden ikke er sandhed – det er bare din version. Men fakta er afgørende, ellers kan man ikke have en retsstat. Trump skaber polarisering ved at bringe løgn og fiktion ind i den politiske diskurs, og det er afgørende.”

”Det andet afgørende, der er sket, og det har overrasket mig, er, at den republikanske ledelse accepterede en udenlandsk intervention i valgkampen. At ingen satte spørgsmålstegn ved, at Rusland så åbenlyst blandede sig og dermed ødelagde validiteten af sejren, der i praksis var leveret af Putin, overraskede mig.”

“Meget i politik handler om at reagere prompte – eller lade stå til. Republikanerne var vidende om, at Rusland intervenerede til fordel for Trump, men de reagerede ikke med det samme. Havde de gjort det i 2016, havde situationen nu været anderledes. Men nu, hvor løgnene er begyndt, bliver de så nødt til at ignorere fakta og forsvare deres hidtidige amoralske handlinger.”

Hvordan ser du demokraternes mulighed for sejr ved fremtidige valg?

”Det er klart, at demokraterne skal vinde flere stemmer. Men det handler også om noget andet. Demokraterne skal vinde fremtiden. Hillary Clinton repræsenterede status quo, og den var mange vælgere ikke tilfredse med i 2016. Trump var alt andet end status quo, så det var også en del af hans appel. Demokraterne må overbevise om, at de kan skabe en bedre fremtid for alle. En positiv vision for fremtiden er afgørende. Demokraterne kan ikke regne med, at demografien klarer det hele, og at minoritetsstemmer automatisk bringer dem til magten ad åre. Demografi er ikke skæbne, men en illusion. Borgere må kunne tro på fremtiden. Og for at have en idé om fremtiden må man have tillid til, at regeringen sikrer lighed. Sådan er det ikke i USA i dag, og i et oligarki som Rusland er det utænkeligt.”

Hvilken rolle spiller teknologien for den nyeste politiske udvikling?

”Teknologien har ikke ført til mere oplysning, som vi troede. Internettet distraherer og polariserer mere, end vi forudså. Det spiller på vores frygt og er åbent for manipulation. Og så er den økonomiske ulighed vokset. Vi ignorerede, at kapitalisme producerer ulighed. Rusland, USA og Storbritannien er de lande, hvor der er størst politisk turbulens nu, og det er samtidig de lande med den hurtigst voksende ulighed.”

Dine bøger har fået stor udbredelse og læses og diskuteres i en lang række lande. Er din popularitet ikke udtryk for, at der trods alt stadig er en velfungrende offentlighed og at det nytter at råbe op?

”Jo. Jeg finder det meget opmuntrende, at jeg på grund af ”Om tyranni” har haft mulighed for at føre enormt mange samtaler med bekymrede medborgere. Vi kan lære lidt om historien, og vi kan gøre lidt for at påvirke samtiden – og det kan ændre fremtiden. Så det er ikke mig, der er vigtig, men det er et godt tegn, at mange kigger på ting, som de kan gøre. Der var et vakuum. Vi har glemt for meget om fortiden. Det er opmuntrende at bevidne, at interessen for historien og at lære af fortiden er så stor.”

Du er en amerikaner i Wien, en ”yankee” i ”den gamle verden” her i Europa. Hvad har din amerikanske baggrund betydet for dig?

”Individualismen har formet mig som amerikaner. At være fri betyder, at du er uforudsigelig. Hylder man forskelligheden, gøder man uforudsigeligheden. At min kone og jeg i sin tid blev forældre, som jeg også skriver om i bogen, har hjulpet mig med at forstå tid bedre. Tiden er selvsagt ikke uendelig, men det tror man som ung, og jeg har lært, at dine handlinger kan have stor betydning for omverdenen nu og her.”

”Jeg elsker mit land, men har ingen idé om, at vi er unddraget historiens tilskikkelser. Men jeg har haft glæde af at være så meget væk fra USA, som jeg har været, for i min nye bog kan jeg se på hjemlandet udefra – og jeg har erkendt, at USA’s historie er langt mere interessant, end jeg troede, og intellektuelt enormt stimulerende at studere.”