Lykke Friis: Nutiden holder aldrig frikvarter

I ”Håbets Europa i 89 billeder” bruger Lykke Friis 89 billeder til at fortælle historien om Berlinmurens fald, og det, der fulgte i kølvandet

Lykke Friis har skrevet flere bøger om Tyskland, og i anledningen af 30-året for Murens fald udkommer nu endnu en. –
Lykke Friis har skrevet flere bøger om Tyskland, og i anledningen af 30-året for Murens fald udkommer nu endnu en. – . Foto: Jens Welding Øllgaard.

For fem år siden skrev Lykke Friis bogen ”Hund efter Tyskland. 25 år efter Berlinmurens fald” i anledning af 25-året for den historiske begivenhed. Nu udsender den tidligere minister bogen ”Håbets Europa i 89 billeder”. Bogen er en samling af 89 billeder og tekster om både året 1989 og tiden derefter og udkommer i denne uge på Gads Forlag.

Hvornår og hvordan fik du idéen til at skrive bogen?

”Nu har jubilæet ligget klar længe, og jeg har også tidligere skrevet bøger om Berlinmuren og det nye Europa efter dens fald. Jeg gik selv med en tanke om at markere det, men fik så en god snak med Gads Forlag, som skubbede mig i gang. Og jeg begyndte så at skrive ved årsskiftet. Det blev så til en bog, som ikke bare består af tekst, men som i høj grad er bygget op om billeder. Der skete så meget i 1989, og mange af os har stadig billeder på nethinden, for eksempel af glade østtyskere, der kører over grænsen i deres trabier. Forhåbentlig vil visualiseringen også gøre det lettere for nye generationer at forstå begivenhederne. Ud over de ikoniske billeder har jeg helt bevidst også taget nogle med, der forhåbentlig vil overraske. Jeg har for eksempel taget billeder med af Olsen-banden, der var graffiti af på Berlinmuren, og den polske skuespillerinde Joanna Szczepkowska, der den 4. juni 1989 erklærede på tv, at kommunismen var forbi i Polen. Man kan meget med billeder, men det skal også hele tiden suppleres af tekst. Bogen er derfor blevet en kombination af billeder og essays.”

På hvilken måde er bogen blevet anderledes fra den, som du forestillede dig at skrive?

”Heldigvis har det været relativt nemt at finde billederne. Jeg har prøvet både at beskrive, hvordan det var i 1989, men også hvor vi er i dag. Og det har gjort, at bogen har forandret sig undervejs. Delen om 1989 har ikke ændret sig. Men mens jeg skrev, tog historien fart igen. Nutiden holder ikke frikvarter. Når jeg så gerne vil lave en kontrast til i dag, er det vanskeligt, når det hele tiden rykker i en anden retning. Kina er kommet på dagsordenen på en ny måde, Donald Trump forvalter sit præsi-dentembede meget ander- ledes, og Brexit er også eskaleret, siden jeg begyndte at skrive bogen. Jeg har undervejs fået en erkendelse af, at aktørerne i dag opfører sig meget anderledes, end de fleste troede i 1989. Vi er så at sige vidne til et merfoldigt rolleskift. Undervejs i processen gik det også op for mig, at året 1990 og genforeningen af Tyskland også blev nødt til at fylde mere, end jeg oprindeligt havde tænkt. Hele spørgsmålet om, hvordan man fik Tyskland indbundet i Europa igen, kan ikke ses løsrevet fra 1989.”

Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?

”Jeg har været meget inspireret af Timothy Garton Ashs forfatterskab og hans ord om, at ’1989 var i høj grad en visuel oplevelse’. Han efterrationaliserer ikke og forholder sig til, hvordan det var dengang. Det har jeg prøvet at tage med mig. I forhold til at benytte billeder til at fortælle historien, har jeg skævet til Neil Macgregors ’A History of the World in 100 Objects’ og Hermann Schäfers ’Deutsche Geschichte in 100 Objekten’, hvor historiske begivenheder forklares gennem forskellige ting. Og det er det samme, som jeg forsøger med min bogs 89 billeder.”

I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.