Nutiden kan lære meget af Kaj Munk

Vi lever i et konsensus- søgende samfund, hvor der er langt mellem ekstremerne. Samtidig føler mange af os en åndelig uro. Kaj Munk viste en helt anden vej, som vi kan lære af. Det mener teologer og litterater, der er samlet til Kaj Munk- seminar i Århus dag

Kaj Munks forfatterskab har i mange år levet en lidt hengemt tilværelse, men nu vokser interessen for digterpræstens værker. --
Kaj Munks forfatterskab har i mange år levet en lidt hengemt tilværelse, men nu vokser interessen for digterpræstens værker. --.

Digterpræsten Kaj Munk var en kompromisløs herre, der som bekendt led martyrdøden i 1944, da han satte sin egen person ind i kampen mod nazismen. En kompromisløshed, der umiddelbart kan virke noget bedaget, men som ikke desto mindre kan lære os en hel del i dag. Det mener en række fremtrædende teologer og litterater, der i dag er samlet på Aarhus Universitet til et åbent seminar om Kaj Munk.

En af dem er Marc Auchet, der er professor emeritus i nordisk litteratur ved Sorbonne Universitet i Paris. Han mener, at Kaj Munks tanker og idéer kan være til gavn i en tid som vores, der er præget af store omvæltninger og en voksende appetit på at diskutere livets store spørgsmål.

– Vi lever i en tid, hvor mange mennesker har en vis metafysisk uro og ikke ved, hvor de skal henvende sig for at få svar på deres spørgsmål. Her viser Kaj Munk med sin stærke kristne overbevisning, hvordan man kan få en personlig forankring i det usynlige og få lyst til at leve mere åbenlyst med sin tro, mener Marc Auchet.

Kaj Munk gennemgik i ungdomsårene selv en stor åndelig krise, inden han fandt frem til sin faste tro, og resten af livet forsvarede han med meget stærk overbevisning kristendommen både i sin teologi og i sine dramatiske værker.

Teolog og lektor på Aarhus Universitet Peter Lodberg taler ved seminaret om Kaj Munks teologi i historisk og samtidigt perspektiv. Han mener, at vi i dag kan lære meget af Munks tanker om kristendommen som en trosafgørelse.

– I dag bruger vi kristendommen som en værdi, der skal være med til at opretholde det nationale fællesskab, og vi gør vores tro til et våben mod andre religioner. Kaj Munk derimod så troen som en individuel kampplads. Det er personens egen selvfølelse, der er på spil, og ikke et våben til at fremme en bestemt politik. Det kan vi i dag godt bruge som lidt af en øjenåbner, siger Peter Lodberg.

Anders Thyrring Andersen, litteraturhistoriker og post.doc. på Syddansk Universitet, nævner to grunde til, at Kaj Munk er interessant for samtiden. For det første, at han som trostype er meget relevant i dag.

– At være villig til at lade sig slå ihjel for sin tro vækker respekt i en tid, der ellers kun består af relative værdier, og hvor alt er til forhandling. Martyrdød er ikke noget, vi umiddelbart forbinder med kristendom, men her er altså en dansk teolog og præst, der gjorde det, og det er en anledning til at diskutere det ind i en kristen sammenhæng.

For det andet, mener Anders Thyrring Andersen, er Kaj Munks kompromisløse standpunkter og tro er en nødvendig udfordring og modvægt til vore dages meget konsensussøgende folkekirke.

– Kaj Munk tog eksempelvis troen på opstandelsen helt bogstaveligt i sit skuespil "Ordet". I dag bliver opstandelsen reduceret til en myte, hvilket anfægter hele det kristne bekendelsesgrundlag, mener Anders Thyrring Andersen.

For kulturminister Per Stig Møller er det, vi kan lære af Kaj Munk, først og fremmest evnen til at træffe et valg og stå ved det.

– Han havde modet og evnen til at sætte sig personligt ind for en sag, siger ministeren, der i 2000 udgav biografien "Munk".

Kaj Munks forfatterskab har siden begyndelsen af 1950?erne været lagt lidt på is, og hans dramaer spiller ikke nogen fremtrædende rolle i moderne litteratur. Det er der imidlertid ved at blive ændret på. Netop nu ser Anders Thyrring Andersen en tendens til, at digterpræstens forfatterskab igen begynder at interessere danskerne.

– Man er begyndt at tage hans dramatik alvorlig, og mange synes, han er undervurderet. Efter at have været nærmest fraværende er Kaj Munk igen blevet interessant for mange litteraturstuderende, siger han og tilføjer:

– Det er med rette, for han var en meget central skikkelse i 1930?erne og 1940'erne, og det kan være svært at forstå den tid uden også at interessere sig for Kaj Munk.

Det er Søren Dosenrode enig i. Han er forskningsleder ved Kaj Munk Forskningscentret ved Aalborg Universitet og sammen med Teologisk Fakultet i Århus arrangør af seminaret i dag.

– Kaj Munk var unik, og det er svært at komme i tanke om nogen i dag, der har hans dybde og engagement, siger han.

Seminaret "Kaj Munks teologi" er åbent for alle og holdes i dag på Aarhus Universitet