Prøv avisen

Nutidens kvinder kan spejle sig i Agnes Henningsen

Lundsgaard Gods ved Storebæltskysten syd for Kerteminde var ramme om Agnes Henningsens liv fra hun var seks til 15 år. Nu bliver stedet også ramme om en kulturfestival om forfatteren. – Foto: Stephen Freiheit

Forfatteren Agnes Henningsen ville være fyldt 150 år i denne måned. Det fejres med en kulturfestival på Lundsgaard Gods ved Kerteminde, hvor hun selv boede som barn. Hendes idéer om kvinders seksuelle frigørelse er stadig aktuelle, mener arrangør og forfattere

Hun er mest kendt for at være mor til samfundsrevseren, forfatteren og lampedesigneren Poul Henningsen, men den skygge vil en ny kulturfestival nu have Agnes Henningsen ud af. Som forfatter har hun fortjent at komme frem i lyset, for hendes tanker om blandt andet kvinders ret til seksuel frigørelse er lige så aktuelle nu, som de var, da de blev skrevet.

Det mener Vini Iuel, der er kreativ direktør i Anexet ved Lundsgaard Gods ved Kerteminde og initiativtager til Agnes Henningsen Festival samme sted. Den direkte anledning er, at Agnes Henningsen på søndag ville være fyldt 150 år, og at hun boede på godset, hvor hendes far var forvalter, fra hun var fem til 15 år.

”Agnes Henningsen har stadig masser at byde på, når det kommer til aktuelle spørgsmål om feminisme, kvinderettigheder, krop og litteratur. Det er der heldigvis en lang række forfattere, musikere, kunstnere og debattører, der er enige med os i, og som har valgt at stille op på festivalen,” siger hun.

En af dem er forfatter og tidligere radiovært Geeti Amiri. For to år siden udgav hun sin selvbiografiske bog ”Glansbilleder” med et ønske om at inspirere andre kvinder fra minoritetsmiljøer med sin livsfortælling. Som dansk-afghansk pige voksede hun op med flygtningeforældre, tvangsfjernelse og ophold på krisecenter, og hun har som voksen gjort oprør mod undertrykkelse af kvinder i ikke-danske familier. Især har hun argumenteret for kvinders ret til deres egen krop og taler imod dogmer, som tilskriver kvinder at være seksuelt afholdne, indtil de bliver gift. Geeti Amiri kendte ikke noget til Agnes Henningsens forfatterskab, da hun skrev sin bog, men er senere blevet opmærksom på det og har læst blandt andet forfatterens debutbog fra 1899, ”Glansbilledet”.

”Titlen ’Glansbilleder’ kom hele tiden op i mit hoved, for det, jeg gerne ville, var at bryde med et miljø, hvor alle havde en forestilling om, hvordan en kvinde skal være. Det pudsige er, at det også er, hvad Agnes Henningsen ville. Det er virkeligt påfaldende, hvor tæt ikke bare vores bogtitler, men også vores virkeligheder er på hinanden, selvom de er forskudt i tid og sted,” siger Geeti Amiri og fortsætter: