Prøv avisen

Nutidens kvinder kan spejle sig i Agnes Henningsen

Lundsgaard Gods ved Storebæltskysten syd for Kerteminde var ramme om Agnes Henningsens liv fra hun var seks til 15 år. Nu bliver stedet også ramme om en kulturfestival om forfatteren. – Foto: Stephen Freiheit

Forfatteren Agnes Henningsen ville være fyldt 150 år i denne måned. Det fejres med en kulturfestival på Lundsgaard Gods ved Kerteminde, hvor hun selv boede som barn. Hendes idéer om kvinders seksuelle frigørelse er stadig aktuelle, mener arrangør og forfattere

Hun er mest kendt for at være mor til samfundsrevseren, forfatteren og lampedesigneren Poul Henningsen, men den skygge vil en ny kulturfestival nu have Agnes Henningsen ud af. Som forfatter har hun fortjent at komme frem i lyset, for hendes tanker om blandt andet kvinders ret til seksuel frigørelse er lige så aktuelle nu, som de var, da de blev skrevet.

Det mener Vini Iuel, der er kreativ direktør i Anexet ved Lundsgaard Gods ved Kerteminde og initiativtager til Agnes Henningsen Festival samme sted. Den direkte anledning er, at Agnes Henningsen på søndag ville være fyldt 150 år, og at hun boede på godset, hvor hendes far var forvalter, fra hun var fem til 15 år.

”Agnes Henningsen har stadig masser at byde på, når det kommer til aktuelle spørgsmål om feminisme, kvinderettigheder, krop og litteratur. Det er der heldigvis en lang række forfattere, musikere, kunstnere og debattører, der er enige med os i, og som har valgt at stille op på festivalen,” siger hun.

En af dem er forfatter og tidligere radiovært Geeti Amiri. For to år siden udgav hun sin selvbiografiske bog ”Glansbilleder” med et ønske om at inspirere andre kvinder fra minoritetsmiljøer med sin livsfortælling. Som dansk-afghansk pige voksede hun op med flygtningeforældre, tvangsfjernelse og ophold på krisecenter, og hun har som voksen gjort oprør mod undertrykkelse af kvinder i ikke-danske familier. Især har hun argumenteret for kvinders ret til deres egen krop og taler imod dogmer, som tilskriver kvinder at være seksuelt afholdne, indtil de bliver gift. Geeti Amiri kendte ikke noget til Agnes Henningsens forfatterskab, da hun skrev sin bog, men er senere blevet opmærksom på det og har læst blandt andet forfatterens debutbog fra 1899, ”Glansbilledet”.

”Titlen ’Glansbilleder’ kom hele tiden op i mit hoved, for det, jeg gerne ville, var at bryde med et miljø, hvor alle havde en forestilling om, hvordan en kvinde skal være. Det pudsige er, at det også er, hvad Agnes Henningsen ville. Det er virkeligt påfaldende, hvor tæt ikke bare vores bogtitler, men også vores virkeligheder er på hinanden, selvom de er forskudt i tid og sted,” siger Geeti Amiri og fortsætter:

”Der er klare paralleller fra Agnes Henningsens kvindekamp til den kvindekamp, der foregår i nutidens minoritetsmiljøer. Det handler om religiøse dogmer og stærke kulturelle normer, der definerer, hvordan man skal opføre sig for at være en anstændig kvinde. Jeg tænker, at man som ung kvinde med minoritetsbaggrund virkelig kan hente noget i den litterære arv fra Agnes Henningsen.”

Geeti Amiri begræder samtidig den historieløshed, som mange danske kvinder lider under, når de ikke forstår baggrunden for deres tilkæmpede rettigheder, og håber, at en Agnes Henningsen Festival kan være med til at rette op på det.

Agnes Henningsen mistede sin mor, da hun var bare 6 år. Faderen giftede sig hurtigt derefter med hendes og de to søstres 18-årige lærerinde, som han fik yderligere fire døtre med.

Ægteskabet var ikke lykkeligt, og Agnes Henningsen og de andre børn havde en svær barndom.

Da hun var 15 år, døde hendes far, og Agnes Henningsen tog den for tiden utraditionelle beslutning, at hun ville leve som ateist resten af sit liv. Hun giftede sig som 19-årig og praktiserede en form for åbent ægteskab. Hun fik tre børn med sin mand og fik derudover en søn, Poul Henningsen, med forfatteren Carl Ewald, som også var gift til anden side. Det meste af sit liv var hun drevet af indignation på undertrykte kvinders vegne, og i sine mange bøger satte hun i en åben og realistisk stil problemerne under lup. Det forargede mange i det københavnske borgerskab i begyndelsen af 1900-tallet, og Agnes Henningsen måtte kæmpe for at blive anerkendt. Blandt andet opnåede hun aldrig at blive statsstøttet for sit forfatterskab og havde hele sit liv store økonomiske problemer. Hun fik dog som ældre et stort litterært gennembrud med sit erindringer i otte bind.

Netop det værk har forfatteren Pia Juul et helt særligt forhold til. Det vil hun fortælle om på Agnes Henningsen Festival. Her læser hun også op af sin udgivelse ”Let gang og lidt til”, hvor hun har samlet en række citater fra Agnes Henningsens egne tekster samt fra anmeldelser og artikler om forfatteren. Bogen udkommer i forbindelse med festivalen.

”Jeg drømmer om, at der med denne festival vil brede sig en Agnes Henningsen-feber, for det har hun fortjent, siger Pia Juul.

Hun kalder Agnes Henningsens erindringsværk for en genistreng. Det store værk læste Pia Juul første gang, da hun var 20 år, og de sidste mange år har hun læst alle otte bind en gang om året.

”Det er ekstremt underholdende læsning. Agnes Henningsens skriver om sit liv i en form, der minder om romanens, og hun kan tilrettelægge sit stof og skrive replikker, så det er en fryd. Trods den megen modgang, hun oplevede i sit liv, er det hele fortalt, så man ler, mens man læser,” siger hun.

Pia Juul oplever, at de fleste i dag bliver helt tomme i blikket, når man nævner Agnes Henningsen, og at sønnens navn skal på bordet, før der ringer en klokke.

”Selv de yngre forlæggere ved ikke meget om hende. Det er synd, for hun har altså skrevet nogle enormt gode bøger, og hendes erindringsværk vil jeg kalde et hovedværk i dansk litteratur,” siger Pia Juul.

Det er Vini Iuels håb, at en festival om Agens Henning-sen på Lundsgaard Gods kan blive en tilbagevendende begivenhed.

Forfatter Agnes Henningsen med børnene Poul (PH) på armen, og forrest fra venstre Esther, Elli og Tage. – Foto: Udateret arkivbillede fra omkring 1896/Ritzau Scanpix