I marts 1912 skrev psykologen Alfred Lehmann et brev til sin unge datter, som på daværende tidspunkt studerede matematik ved det berømte universitet i Cambridge i Storbritannien. Datterens intellektuelle begavelse fejlede ikke noget, men alligevel rådede faderen hende til at stoppe sin akademiske karriere, fordi hun efter hans opfattelse som kvinde manglede den udholdenhed, som det krævede at få en kandidatgrad.
Senere samme år fik datteren et sammenbrud, og der skulle gå en rum tid, før hun vendte tilbage til den akademiske verden. Dette forhindrede imidlertid ikke, at Inge Lehmann, som døde som 104-årig i 1993, i dag anerkendes som en af det 20. århundredes helt store danske forskere for sine resultater inden for seismologi, herunder hendes opdagelse af Jordens indre kerne i 1936.
Det har længe været debatteret, hvor stor en barriere datidens forestillinger om køn udgjorde for Inge Lehmanns karriere, og med fundet af det ovennævnte brev fra hendes far argumenterer Lif Lund Jacobsen, forsker og arkivar ved Rigsarkivet, nu for, at faderens syn på kvinder spillede en afgørende rolle for, at Inge Lehmann blev bremset i sin karriere, og at hun skiftede spor fra det prestigefyldte studie matematik til det dengang i Danmark ukendte område seismologi.
"Jeg mener specifikt med korrespondancen mellem Inge Lehmann og hendes far at kunne dokumentere, at hun stoppede på universitetet på grund af sit køn. Hun fik at vide af sin far, at hun som kvinde ikke havde den stamina, som skulle til, og jeg ser det som en selvopfyldende profeti, at hun efter at have fået det at vide fik et sammenbrud," siger Lif Lund Jacobsen.
Hun oplyser, at den omtalte brevveksling hidtil ikke har indgået i arkivmaterialet om Inge Lehmann, men er udlånt af seismologens nevø. Lif Lund Jacobsen har netop fået offentliggjort en videnskabelig artikel i det internationale tidsskrift History of Geo- and Space Sciences, hvor hun argumenterer for, at Inge Lehmann meget konkret mødte en kønsbarriere i 1912.
Ifølge Lif Lund Jacobsen er dette vigtigt, fordi det i nutiden debatteres, om Inge Lehmanns historie er en historie om en kvinde, der blev bremset af den mandsdominerede forskerverden, eller om "nutidens forestillinger om fortidens massive kvindeundertrykkelse spænder en dygtig videnskabskvinde som Inge Lehmann for en kønspolitisk vogn, der ville være hende selv helt fremmed," som historikeren Hans Bonde formulerede det i et debatindlæg i dagbladet Information sidste år.
Forfatteren og biologen Hanne Strager har netop udgivet en videnskabelig biografi om Inge Lehmann med titlen "Skyggezone" og har også gennemgået en del af Inge Lehmanns private breve. Hun deler den vurdering, at såvel faderens som universitets kønssyn skadede Lehmanns karriere, men hun gør opmærksom på, at mange andre forhold kan have påvirket, at Lehmann i 1912 fik et sammenbrud og forlod Cambridge.
"At der var en kønsbarriere, er hævet over enhver tvivl, men jeg ville være forsigtig med at konkludere, at det udelukkende var derfor, hun stoppede. Hun var skrøbelig på en eller anden facon, ligesom hendes mor også var," siger Hanne Strager, der tilføjer, at forskerens køn næppe er den eneste grund til, at Lehmann først blev rigtig kendt i Danmark efter sin død.
"Ingen fortalte om Inge Lehmann, da jeg gik i skole, mens vi hørte om mere perifere mandlige forskere. Men jeg tror ikke, det alene skyldes, at hun var kvinde. Jeg tror også det skyldes, at hun arbejdede inden for et forskningsfelt, hvor ingen fattede, hvad hun lavede."