Ny arkitektskole i Aarhus er et anti-ikonisk værksted

I denne uge åbner Danmarks første nybyggede arkitektskole i Aarhus. Huset er ikke et værk, men et anti-ikon, hvor der er lagt vægt på værdier som fællesskab og hensyntagen

I mere end 50 år har arkitektskolen i Aarhus boet i en gammel købmandsgård og ti andre adresser omkring Nørreport i byens centrum. Nu har skolen fået en helt ny bygning, der betegnes som et anti-ikonisk værk. Det interessante er ikke, hvordan den ser ud, men hvad der foregår indeni, lyder det
I mere end 50 år har arkitektskolen i Aarhus boet i en gammel købmandsgård og ti andre adresser omkring Nørreport i byens centrum. Nu har skolen fået en helt ny bygning, der betegnes som et anti-ikonisk værk. Det interessante er ikke, hvordan den ser ud, men hvad der foregår indeni, lyder det. Foto: Niels Rysz.

Første skoledag efter ferien er altid noget særligt. For de 650 studerende på Arkitektskolen Aarhus var det imidlertid noget helt særligt, da de i begyndelsen af denne uge mødte op til undervisning. Som de første i Danmarkshistorien kunne de indtage en nybygget arkitektskole.

Udefra ser bygningen ikke ud af alverden. Med sin grå beton og firkantede form ligner den mere en industribygning end en højborg for kreativitet. Skribenter i de lokale aarhusianske medier har da også undret sig. Som én skrev i et læserbrev: ”Jeg er meget skuffet - næsten ked af det. Jeg ser en kolos, der er er bygget af tre ting: glas, beton og metal. ’Fabriksbygning’ var min første association.”

Spørger man Torben Nielsen, der er rektor for Aarkitektskolen Aarhus, er der bestemt ingen grund til at være ked af det. Han har hele tiden ønsket sig et arbejdende værksted, en slags laboratorium for undersøgelse af arkitektur, og det er præcis, hvad han og de arkitektstuderende har fået.

”Vi har aldrig stræbt efter at få et ikon, der kunne komme på forsiden af arkitekttidsskrifter. Tværtimod har vi ønsket os et hus, der er fantastisk at blive uddannet i og som kan være bagtæppe for de studerendes kraft og aktivitet,” siger han og tilføjer så:

”Der findes moderne byggeri, der ser spektakulært ud udefra, men er ordinært, når man kommer indenfor. Vi gør det omvendt.”

Arkitekter der er uddannet i Aarhus har historisk haft ry for at være mere praktisk orienterede end deres kolleger på arkitektskolen i København. Det er for rektor Torben Nielsen en stærk værdi, som han gerne vil være med til at udbygge yderligere med det nye hus. Oveni lægger han værdier som samskabelse og det at tage hensyn til hinanden og det omgivende samfund.

”Huset bliver besjælet med de mennesker, der er i det. Vi har fået et hus, der med åbne rum næsten provokerer til samarbejde og til nødvendigheden af at lade sig inspirere og tage hensyn til hinanden. Man kan sige, at det individuelle bliver sat i baggrunden, og det tror jeg vores samfund i høj grad har brug for,” siger han.

Synlige installationer

På den 12.500 kvadratmeter store uddannelsesinstitution er der alle steder højt til loftet, rumforløbene er varierende og åbne kig mellem rummene betyder, at man kan følge med i og lade sig inspirere af, hvad andre er i gang med. Som noget helt ekstraordinært er alle installationer gjort synlige, dermed kan de studerende på en meget direkte måde studere, hvordan bygningen er sat sammen.

”Det er i højere grad et værksted end et værk.” Sådan siger Martin Krogh, der er arkitekt og partner i tegnestuen Adept og designansvarlig for den nybyggede arkitektskole. Han er selv uddannet fra skolen, der indtil nu har ligget spredt ud over flere forskellige lokaliteter i området omkring Nørreport i Aarhus’ centrum.

”Arkitekturen udspringer af skolens dna og er tegnet ud fra den funktionelle kraft, arkitektskolen i Aarhus har. Samtidig ligger skolen et særlig sted, nemlig på det gamle godsbane-område, hvor den er nabo til kunstnergruppen og kulturinstitutionen Institut for (X). For at opnå en dialog er det vigtigt, at arkitekturen taler sig ind i stedet og ikke lander som et løsrevet, ikonisk værk,” siger Martin Krogh. Han betegner det som ret nerveprirrende, da holdet som de første i Danmark gik i gang med at tegne et hus til andre arkitekter.

”Jeg håber, huset bliver et redskab til at uddanne arkitekter, der kan gøre en forskel. Og så håber jeg på en synergieffekt i, at skolen på en ny måde får mulighed for at invitere byen indenfor,” siger han.

For Lene Tanggaard, der er professor på Institut for Kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet og rektor for Designskolen i Kolding, giver det god mening, at den nye arkitektskole ikke er et kunstværk, men en ramme hvori, der kan blive skabt mesterværker. Hun mener ikke, at det er et paradoks, at fremtidens arkitekter skal uddannes et sted, der ligner en fabrikshal.

Ikke kun pæne overflader

”Den undren er sund, fordi det betyder, at man forholder sig til arkitekturen. Men det er en skole, hvor der skal foregå uddannelse og forskning og det kræver altså ikke, at man sidder på et museum eller i et smukt palads. Den nye arkitektskole er pædagogisk i sig selv. Ved at fritlægge rør, ledninger og andre installationer visualiserer den, at det som arkitekt ikke kun handler om at have øje for pæne overflader. Det er godt tænkt, at gøre skolens rum til en slags læremester for de studerende,” siger hun.

Bygningsstyrelsen er bygherre på Arkitekskolen Aarhus og ifølge projektchef Lisa Sørensen står der nu en arkitektskole, hvor alt er gennemtænkt ned til mindste detalje.

”Sjældent har jeg oplevet så meget hjerteblod. Lige fra skolens ledelse til håndværkerne på pladsen er der lagt ære og sjæl i det,” siger hun.