”Bibelstærk” er en samlet udgave af forfatteren Peter Mouritzens børnevenlige gendigtninger af Det Gamle Testamente. Det er en genre, mange andre har forsøgt sig i, men Mouritzen slipper godt fra det. Også fordi han, i både den første og den sidste fortælling, inddrager Det Nye Testamente på frugtbar vis.
Selve skabelsen er så strabadserende, at Gud efterfølgende falder i dyb søvn. Her tager Mouritzen sig den frihed at forestille sig, at Gud sover sig igennem Det Gamle Testamente, hvorfor djævelen tager magten:
”Jeg husker da ikke at have skabt dig, råbte Gud op til Fanden. Men Fanden svarede: Dovenskab er Djævelens hovedpude! Mens du tog en lur, stod jeg op. For når Gud sover, vågner Fanden. Og jeg har regeret over Jorden i dit navn.”
Derfor beslutter Gud sig for at lade sin søn føde på jorden som et vidnesbyrd om, at han elsker alle mennesker, og at de derfor ingen grund har til at yppe kiv med hinanden længere.
I fortællingen om Babelstårnet viser forfatteren, hvordan bygningen af tårnet går helt i stå, da Vorherre beslutter sig for at kortslutte kommunikationen:
”Pludselig var der en arbejder, der ikke forstod ordet ’stige’. ’Hvad mener I med, at I skal bruge min pige?’, rasede han. ’I kan stå på nakken af jeres egne piger, hvis I ikke kan nå op og lægge myggestik (byggesten, red.). I skal i hvert fald ikke bruge min datter!”
Som man fornemmer, har Mouritzen en både munter og menneskelig indfaldsvinkel, der bestemt må tage kegler hos børn. Et par steder bruger forfatteren dog et lidt for vanskeligt ordvalg. Mon målgruppen kender udtryk som ”skarpere lud” eller er fortrolig med betydningen af ordet ”loyal”?
Mouritzen er til gengæld mesterlig, når det gælder rim, som da Gud præsenterer de 10 bud for Moses:
”Jeg er din Gud, din Gud det er mig/ Til alle andre guder skal du altid takke nej!”.
Og det fjerde og femte bud bliver kombineret på elegant vis:
”Gør hvad de siger, din far og mor/ og så må du for resten heller ikke begå mord!”.
I den sidste af fortællingerne i ”Bibelstærk”, opholder Jonas sig i hvalens bug, hvorfra han inderligt beder:
”Kære Gud/ hør på mig: Slip mig ud/ Gør mig til dit sendebud/ Jeg vil ikke være død/ Jeg skal nok være sød.”
Jonas er dog alt andet end sød, da Gud skåner Nineves befolkning, og Gud spørger undrende sin profet, hvorfor han ikke må få ondt af folk i Nineve. Spørgsmålet giver Mouritzen lejlighed til at lægge en storartet replik i munden på Jonas, der foregriber Kristi fødsel:
”Hvis du har så ondt af menneskene, hvorfor bliver du så ikke et menneske selv og får en søn?”.
De farverige fortællinger og fantasifulde illustrationer, gør ”Bibelstærk” vældig velegnet til højtlæsning.