Johan Samuel Reinhold (1761-1839) voksede op i et strengt jiddisch/jødisk samfund i den del af Lille-Polen, der før Anden Verdenskrig lå geografisk placeret i det nuværende Vestukraine. Han var en urolig sjæl, en frafalden, der søgte friheden, en idealist, der levede mange år i Danmark, hvor han slog sig ned i herrnhuter-byen Christiansfeld, men uden rigtigt at blive en del af fælles-livet. At være udenfor var hans skæbne.
Om denne usædvanlige mand har hans tip-tip-oldebarn, Claus Reinholt Hebor, skrevet en interessant, men også problematisk biografisk roman, ”Den utilpassede. Johan Samuel Reinholdts forunderlige livsrejse”, der udkom tirsdag.
Meget får vi at vide om ham, men som romanlæser savner jeg at komme tættere på mennesket bag det skildrede skæbneforløb. Han er værd at lære nærmere at kende – men fortrolig med ham bliver man aldrig. Noget gådefuldt bliver der ved med at være ved ham.
Tillad anmelderen at være pedantisk: Med hensyn til stavningen af såvel forfatterens som hovedpersonens navn hersker en vis utilsigtet forvirring. En fodnote slår imidlertid fast, at dåbsnavnet var ”Reinhold”, og at dette senere i kirkebøger og folketællinger blev til ”Reinholt”. Men på romanens omslag hedder vor mand altså Reinholdt.
Om den utilpassede hovedperson foreligger en officiel levnedsbeskrivelse, skrevet af ham selv i slutningen af 1830´erne, og angiveligt i det meste af det 19. århundrede brugt ”langt ud i verden” i Herrnhuternes missionsvirksomhed. Men ifølge Claus Hebor er beskrivelsen ikke et værdigt eftermæle for hans tiptip-oldefar.
Korte citater fra levnedsbeskrivelsen indleder i første del af romanen de enkelte kapitler. Derefter følger Claus Hebors bredere og dertil velfortalte udlægninger om hovedpersonens opvækst i et snærende miljø, oplevet som utåleligt og livsfjendsk.
Og videre følger vi ham ud af ægteskabet med sin ganske unge hustru – som han senere blev officielt skilt fra – og på hans rejser rundt i Europa samt til USA, hvor han konfronteres med slaveriets umenneskelighed. Tilbage i Tyskland møder han ”de glade pietister”, Herrnhuterne, han døbes og bliver på et tidspunkt sendt til den da nye by Christiansfeld i Danmark, hvor han indretter sig med arbejde og familie. Skønt efterhånden fremhævet som stærkt kritisk over for Brødremenigheden bliver han på stedet indtil sin død.
I sidste del af bogen fremlægges levnedsbeskrivelsen i sin helhed. Claus Hebor retter et spørgsmål direkte til sin tiptip-oldefar: Hvor meget rummer hans selvbiografi af ham selv? Ifølge forfatterens egen tolkning er beskrivelsen en nøje redigeret version, der passer ind i Brødremenighedens livstolkning. Det foreliggende resultat er historien om ”en jøde, der ser lyset og bliver omvendt til den rette tro”.
Ifølge Hebor er tiptip-oldefaderens ærinde et andet: Han vil opbygge en tro på alt det, vi kan udrette, hvis ikke vi begrænser hinanden. Hebor lader sin fjerne forfar bekende sig til den morale, at enhver har ret til at leve sit eget liv. Et vedkommende budskab. Men er det Samuel Johan Reinholds? Eller er det snarere forfatterens?
Under alle omstændigheder deler Hebor ikke den opfattelse, som Johan Samuel Reinhold ifølge levnedsbeskrivelsen har af sig selv og sit virke. Men hvorfor tro mere på Hebor end på det vidnesbyrd, som Reinhold lægger frem?
Kritisk skriver han om hovedpersonens levnedsbeskrivelse, at den giver flere spørgsmål end svar. Det prøver han med romanen at rette op på. Så vi får mange svar. Men om summen af dem fører til et korrekt facit er en anden sag. Den enkelte læser må selv tage stilling til det.
Claus Reinholt Hebor: Den utilpassede. Johan Samuel Reinholdts forunderlige livsrejse. Biografisk roman. 239 sider. 249,95 kroner. Hovedland.