Kvindehistorisk bog deler anmelderne: Står den på feministiske eller faghistoriske ben?

Gry Jexens ”Kvinde kend din historie” er en bog til tiden, da den trækker såvel kendte som mindre kendte danske kvinder frem i lyset. Men har den klassikerpotentiale, eller er den for ujævn til det? Anmelderne er langtfra enige

Historiker Gry Jexen portrætterer i sin nye bog, ”Kvinde kend din historie” 50 danske kvinder, som vi burde kende langt mere til.
Historiker Gry Jexen portrætterer i sin nye bog, ”Kvinde kend din historie” 50 danske kvinder, som vi burde kende langt mere til. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix.

”Vi skal have adgang til viden om historiske kvinder for at få historisk bevidsthed om os selv. Kvinder skal være en helt naturlig del af alles historiske bevidsthed. Og kvinder skal skrives ind i historien.”

Sådan skriver Gry Jexen i sin netop udkomne ”Kvinde kend din historie” (Gyldendal), hvor hun i korte portrætter skildrer 50 danske kvinder, som vi burde kende langt mere til. Forfatteren, der er historiker og står bag Instagram-profilen og podcast-serien af samme navn som bogen, har inddelt kvinderne i ni kategorier: uddannelse, arbejde, ægteskab og parforhold, seksualitet og køn, at få børn, magt og politik, økonomi og iværksætteri, sport, kunst og litteratur, og der er repræsentanter fra både gammel og nyere tid, der er både kendte og mindre kendte kvinder – og helt ukendte – som blandt andre forfatter og debattør Thit Jensen, maler Anna Ancher og forfatter Inger Christensen samt nøgenfotograf Mary Willumsen, kagefabrikant Karen Volf og forfatterens egen mormor Lis Christiansen.

Og hvordan slipper Gry Jexen så af sted med sit projekt? Det afhænger ganske af, hvem man spørger, og hvis vi begynder i den absolutte top med den mest positive anmeldelse, der falder i Morgenavisen Jyllands-Posten, så leverer Gry Jexen til UG med kryds og slange. Her giver Henriette Bacher Lind nemlig de sjældne seks stjerner ud af seks til ”Kvinde kend din historie” og konstaterer, at det simpelthen er den lækreste bog:

”Jeg er helt vild med størrelsen, vægten og den stramt komponerede forside af grønt, pink og neongult. Det er fænomenalt flot udført! Og førstehåndsindtrykket holder.”

Hun finder, at kvinder, mænd, unge og gamle med lige stor glæde kan få udbytte af læsningen, ikke blot fordi kvinderne er spændende i sig selv, men fordi der er tale om gedigen historieformidling:

”Brug værket som et leksikon, eller læs det ud i én køre, begge dele fungerer. Som sit forbillede, ’Kvinde kend din krop’, bliver ’Kvinde kend din historie’ uden tvivl en klassiker.”

Henriette Bacher Lind bemærker desuden Gry Jexens udvælgelse af de 50 kvinder og ser en styrke i, at det ikke blot er succeserne, de banebrydende opdagelser og de politiske sejre, der fylder, men også ulykkerne og de sørgelige og mere ukendte skæbner.

Men netop den prioritering betragter Ida Munk som skrøbelig på historie-online.dk, hvor hun efterlyser større gennemsigtighed i kriterierne, når det gælder udvælgelsen af kvinderne:

”På den ene side fravælges Margrethe den Første og Karen Blixen, ’fordi de let kommer til at tage fokus’ – det kan de vel næppe, når hvert portræt holdes på tre-fem sider! – på den anden side medtages forfatterens (i offentligheden) ukendte mormor, fordi hun afspejler et typisk kvindeliv i 1950’erne og 1960’erne og altså ikke, fordi hun som person har sat sit præg på historiens forløb uden at blive anerkendt herfor.”

Og selvom Ida Munk finder, at det er forfriskende at få genoplivet de portrætterede kvinders indsats og blive præsenteret for nogle få mindre kendte kvinder, så mener hun ikke, at bogen, som sin navnesøster ”Kvinde kend din krop”, der gik ind i emnet kvindens krop med en ny tilgang, for alvor lykkes med at påvise og uddrage kvindens betydning i og for historiens udvikling og dermed desværre ikke giver ”en tilsvarende hjælp til at undersøge eller placere de danske kvinders historiske betydning”.

Heller ikke Eva Agnete Selsing er udelt begejstret i Berlingske, omend hun roser disponeringen af stoffet for at være overskuelig og pædagogisk. Det rokker dog ikke ved, at hun overordnet set betragter bogen som ujævn og mener, at dens helt grundlæggende problem er, at den ikke kan finde ud af, om den vil være en historisk fremstilling eller en feministisk debatbog. Det gør ”læsningen både forvirrende og anstrengende, hvilket først og fremmest er synd for de ubestrideligt spændende historier, kvinderne bærer”.

Hun finder, at de afsnit, der ikke er drevet af indignation, fungerer bedst, men at de små oaser desværre ikke redder ”Kvinde kend din historie”, da man blot får en antydning af de spændende emner, der berøres, og da de er og bliver tynget af forfatterens vaklen mellem rollen som historiker og positionen som feminist.

Det bliver til tre stjerner ud af seks – præcis som i Kristeligt Dagblad, hvor Kathrine Maria Amann anmelder under overskriften ”Kvinde glem dit køn”. Hun er enig med Eva Agnete Selsing i, at faghistorikeren og feministen ikke for alvor er blevet enige om, hvem der skal have det sidste ord, da der alt for ofte ”vakles forvirret og forvirrende mellem det historisk deskriptive og det normative og feministisk moraliserende”.

Hun konkluderer, at vi med ”Kvinde kend din historie” har fået ”et nysseligt og livsstilslækkert kvindeleksikon over nogle af de dygtige, arbejdsomme, talentfulde og modige kvinder, som danmarkshistorien er rig på”, men at det måske ville tjene ligestillingen endnu bedre, hvis man i stedet for et pænt appendiks som dette ganske enkelt skrev kvinderne ind i den store historie, hvor de hører til:

”Når køn er den eneste fællesnævner for disse vidt forskellige forskere, forfattere, politikere, erhvervskvinder og kunstnere fra de seneste 500 år, er det vel at reducere kvinderne til køn alene. En utilsigtet fastholdelse i en ’Andet-position’, som den franske filosof Simone de Beauvoir ville sige; kvinden som krop og køn, manden som ånd og intellekt. Selvom Jexen er sig denne kontraproduktive konsekvens bevidst, forholder hun sig kun flygtigt og alt for overfladisk til den i en enkelt sætning i forordet.”

I ”Bogen i tiden” skrives om mediekritikkens modtagelse af en væsentlig aktuel bog eller om en debat, som en bog har rejst.

Læs anmeldelsen af ”Kvinde kend din historie” på

k.dk/kultur