536 kvinder blev dræbt i Danmark fra 1992 til 2016. Maria, Grethe, Cecilie, Marianne, Judy og Vibeke hed seks af dem, og de har fået stemme i journalist Line Vaabens og retsmediciner Asser Hedegård Thomsens fornemme ”En forudsigelig forbrydelse. Kvindedrab i Danmark”. Kirsten er med som den syvende og eneste overlevende. Hun døde nemlig ikke af sin partners forsøg på at slå hende ihjel og kan derfor selv fortælle sin historie.
I bogen kortlægger de to forfattere, hvad vi ved om kvindedrab med udgangspunkt i Asser Hedegård Thomsens forskning og ph.d.-afhandling ”Drab i Danmark 1992-2016” og i samtaler med danske såvel som udenlandske eksperter. Og lige så snævert, som emnet kan lyde, når man først bliver præsenteret for det, lige så bredt folder det sig ud, når man læser sig ind på det.
Knap 60 procent af alle kvindedrab på verdensplan bliver begået af partnere eller andre familiemedlemmer, og derfor er det ifølge eksperter det mest forudsigelige af alle drab. Men vi har en tendens til at lægge ansvaret for forebyggelse over på kvinderne frem for på mændene og samfundet, og det er bogens store styrke, at den forsøger at komme ind bag statistikkerne og taler med antropologer og psykologer, jurister og læger, kriminologer og politifolk, der alle mener, at vi skal blive mere bevidste om de varsler, der går forud for forbrydelserne, så vi kan forsøge at forebygge dem.
Bogen skifter klogt mellem mere faktuelle kapitler og kapitler, der fortæller de syv kvinders historie. De sidste er fortalt prunkløst og sobert, de første er en guldgrube af tal, statistikker og menneskelige indsigter samt en række næsten rædselsvækkende paradokser, ikke mindst når det gælder forholdet kønnene imellem. Det gælder blandt andet Verkkos lov, opkaldt efter den finske sociolog Veli Verkko, der viser, at velfærdsforbedringer, som vi kender dem i de skandinaviske lande, nok fører til færre drab relateret til vold og berigelseskriminalitet på mænd, men at drab i familien, og ikke mindst på kvinder, knytter sig til nogle andre samfundsmønstre, og der er kønsforskere, der hælder til den såkaldte backlash-hypotese: at mænd, der føler sig krænket over kvinders voksende frigørelse, svarer igen med vold – og derfor bliver en mand, der i dag skal undertrykke en kvinde og forhindre hende i at bruge sin ligestilling, og måske i yderste konsekvens forlade ham, nødt til at tage kontrollen over hende mentalt.
”En forudsigelig forbrydelse. Kvindedrab i Danmark” er forbilledlig og nænsom formidling af et enormt komplekst emne, som den behandler uden at jagte dramatik eller sensation, præcis som forfatteren Niels Franks bog ”Fanden tage dig. Beretning om et kvindedrab”, som udkom i sensommeren. Her skildrer han tiden op til og tiden efter sin søster Elins død. Hun blev skuddræbt af sin mand, umiddelbart efter hun havde fortalt ham, at hun ville skilles og var flyttet fra ham. De to bøger klæder og komplementerer hinanden på smerteligste vis.
Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen: En forudsigelig forbrydelse. Kvindedrab i Danmark. 312 sider. 349,95 kroner. Forlaget 28B