Ny bog peger på overraskende fællestræk mellem to forfattergiganter

Selvudgivet bog om Albert Camus og Martin A. Hansen er et vellykket stykke sammenlignende essayistik

Modstandsmand og forfatter Martin A. Hansen (tv.) og nobelprismodtager i litteratur og forfatter Albert Camus (th.).
Modstandsmand og forfatter Martin A. Hansen (tv.) og nobelprismodtager i litteratur og forfatter Albert Camus (th.). . Foto: Hakon Nielsen/Ritzau Scanpix og Mogens Amsnæs/Nf-Nf/Ritzau Scanpix.

Den franske forfatter Albert Camus (1913-1960) og vores egen Martin A. Hansen (1909-1955) kan virke som antipoler fra det 20. århundrede. Camus var en feteret pariserforfatter og nobelprisvinder, mens Martin A. Hansen var en sygelig skolelærer og husmandssøn fra Strøby ved Køge på Østsjælland. Og så delte de alligevel tankeverden - og på en måde også skæbne.

Det kan man lade sig overbevise om i Poul Thomas Brandts sikre essay om de tos forfatterskaber. Brandt (født 1944) driver eget forlag fra Bornholm, og har i 2010’erne udgivet en række lærebøger om psykologi. I sin nye bog påpeger han, at begge forfattere kom fra fattige kår, døde henholdsvis 47 og 45 år gamle med fem års mellemrum og begge deltog i modstandskampen under Anden Verdenskrig.

Men alt dette er selvsagt blot biografiske kendsgerninger, og det véd Brandt godt, hvorfor de kun er anledning til en omfattende sammenligning af de tos tankeverdener. Bogen er opdelt i emner som fællesskab, natur, historie og kristendom. Selvom Brandt ikke just taler i faste teser, synes den gennemgående pointe at være et kulturkritisk fællestræk blandt de to. Dette gælder ikke blot verdenskrigserfaringerne, men en litterær diagnose af europæiske fantomsmerter efter Guds død.

Selvom Hansen var kristen og Camus ateist, delte de erfaringer af dette problem, og ingen af dem troede på fornuften eller fremskridtet som ny erstatningsreligion. I den sammenlignende øvelse er det især en nuanceret Camus, der træder frem i Brandts essayistik. Under tiden fejludlægges Camus som en fransk eksistentialist på linje med Jean-Paul Sartre, men det er ikke korrekt.

Brandt citerer Camus selv for, at det var noget ganske andet, der drev ham, nemlig indsigten i at Fornuften med stort F ikke ville kunne fylde stjernehimlen, efter at mennesket havde mistet troen på, at Gud gemte sig bag den:

”Hvad der interesserer mig er at vide, hvordan man, når man hverken tror på Gud eller fornuften, kan få en dadelfri tilværelse,” har Camus engang udtalt.

Bogens højdepunkt består i en ret virtuos sammenligning af Camus’ og Hansens natursyn. Det begynder biografisk med Camus’ erindringer fra Algeriets bagende sol, under hvilken han blev født: Ungdommens erfaring af at springe i havet og lade kroppen forgyldes, når den løfter sig over bølgen eller manddommens kærlighed til oliven- og eukalyptustræer:

”Selvom jeg må rejse for at lære verden at kende, er jeg sikker på, at jeg overalt vil føle mig i eksil,” tænkte han.

Hansen huskede også sin barndoms natur på Stevns: ”Fra et hus bag hegnet lugtede der af ungt hø, af mødding og af mælk, som drypper fra en kos spændte patter.”

Selvsagt er Stevns og Algeriet ikke det samme, men menneskets indfældethed i verden tog begge med sig. De var klar over naturens tiltrækning og dens farer, og i klart tænkt og roligt tempo glider Brandt fra disse biografiske naturbeskrivelser til en udlægning af deres natursyn. Her lærer læseren – nok engang ufejlbarligt udlagt – at Camus længes efter en sammensmeltning med naturen, fordi mennesket her slipper for at kontemplere historiens grumheder og dets egen forgæves længsel efter håb. På den anden side står Hansens frygt for, at menneskets længsel efter naturen vil reducere det til et dyr.

Bogen er selvudgivet og synes at bære præg af en overkompensation for denne tilgang. Dens fulde titel er således grov dobbeltkonfekt: ”Camus & Hansen. Et essay. Albert Camus og Martin A. Hansen. En dialog.”

Der er imidlertid ikke grund til denne pleonastiske overkompensation, idet Brandt har begået et vellykket stykke sammenlignende essayistik, der tilmed emmer af, at han kender og forstår begge forfatteres bagkatalog.

Poul Thomas Brandt: Camus & Hansen. Et essay. 214 sider. 220 kroner. Forlaget Rahelt.