Sommerferien lakker mod enden for mange, og dagligdagen på jobbet er tilbage – populært kaldet hamsterhjulet.
Men før vi jamrer over, hvor travlt vi har, så er der lige tid til at stoppe op og kigge i en ny bog ”What We Really Do All Day” (Hvad vi virkelig laver hele dagen) af de britiske sociologiprofessorer Jonathan Gershuny and Oriel Sullivan.
De bruger deres tid på centeret for tidsstudier ved University College i London.
En af deres markante konklusioner i bogen er, at det er en myte, at vi nu om dage er mere fortravlede.
”Tanken om, at alt generelt går meget hurtigere nu, er rent faktisk mere en folkemyte om de hastige ændringer i samfundet, end det rent faktisk er, hvad folk mærker i deres dagligdag,” skriver de to professorer.
Forskerne trækker på et omfattende statistisk materiale, hvor folk har registreret i detaljer, hvordan de bruger deres tid. Her er døgnets 1440 minutter delt ind i intervaller af 10 minutter, og alt fra lønnet arbejde til de ulønnede opgaver i hjemmet som madlavning, rengøring, havearbejde og børnepasning er noteret.
De seneste data omfatter hele 8000 personer, og de viser en overraskende udvikling siden de første undersøgelser i 1961. For næsten 60 år siden brugte den gennemsnitlige mand 573 minutter om dagen på diverse arbejdsaktiviteter. Det er lidt over ni timer. Nu er tallet faldet til 483 minutter om dagen, hvilket er otte timer.
I 1961 brugte kvinder 511 minutter om dagen på lønnet og ulønnet arbejde – men kvinder har ikke på samme måde som mænd fået mere fritid. Deres daglige arbejdsbyrde er kun faldet med 17 minutter til 494 minutters dagligt arbejde på job og i hjemmet. Og det betyder, at i modsætning til 1961, så er det nu kvinderne, der arbejder mest.
Et af de markante skift er, at kvinder nu har langt mere lønnet arbejde, og at de bruger mindre tid på de huslige opgaver i hjemme. På de 30 år fra 1984 til 2015 faldt kvinders arbejde i hjemmet fra 189 minutter til 109 minutter hver dag. Og mænd er mere aktive i hjemmet. Deres daglige indsats er steget fra 22 minutter dagligt til 48 minutter – men det er stadig under halvdelen af, hvad kvinder gør i hjemmet.
Men også blandt kvinder er der forskel. Jo bedre uddannede kvinder er, jo mere tid bruger de på jobbet – og tilsvarende mindre på de huslige gøremål.
En anden klar konklusion er, at folk med børn er hårdere spændt for, når det kommer til de ubetalte opgaver i hjemmet.
En anden af de markante ændringer er, hvordan vi indtager vores måltider. I 1961 var dagen fast rammet ind af morgenmad, frokost og aftensmad, hvor næsten 9 ud af 10 spiste på faste tidspunkter. Men i det moderne liv er de faste måltider gået fløjten, og folk spiser mere, mens de er på farten.