Ny dansk film opløser København for vores øjne

Martin Skovbjergs ”København findes ikke” viser os et stille oprør og et livssyn, vi ikke er vant til. Hverken på film eller i virkeligheden

Der er en handling i ”København findes ikke”, men den er ikke central for filmen. Det er derimod fotografen Jacob Møller, der nysgerrigt udforsker hænder, øjne, blikke, læber og ikke mindst skygger og vinkler på de to hovedpersoner, Sander og Ida.
Der er en handling i ”København findes ikke”, men den er ikke central for filmen. Det er derimod fotografen Jacob Møller, der nysgerrigt udforsker hænder, øjne, blikke, læber og ikke mindst skygger og vinkler på de to hovedpersoner, Sander og Ida. . Foto: Jacob Møller.

Selvfølgelig findes København. Uanset hvad titlen på denne film siger. Men i løbet af godt halvanden time lykkes det faktisk instruktøren Martin Skovbjerg og hans norske manuskriptforfatter Eskil Vogt at servere fornemmelsen af, at den danske hovedstad opløses og toner bort.

Det er ikke så meget gaderne og de moderne betonkasser, der forsvinder, men det, København repræsenterer: betydning, ambition, liv, handel, jobs, funktion, gøremål og så videre. Efterhånden som filmen ”København findes ikke” skrider frem, opstår et livssyn, der nærmest ikke er til at få øje på, når man bevæger sig gennem en pulserende hovedstad, hvor alle ser ud til at være i gang med noget vigtigt. Betydningsfuldt. Ambitiøst.

Det er hovedpersonen Sander (Jonas Holst Schmidt) i hvert fald ikke. Han har vistnok haft et arbejde på et tidspunkt, men det var ikke noget særligt. At kalde ham arbejdsløs vil være malplaceret, for det er ikke sådan, han definerer sig selv. At beskrive ham som jobsøgende vil være helt ved siden af, for han søger ikke noget job. Slet ikke.

På vej ud af en biograf inviterer han Ida (Angela Bundalovic) på en kop kaffe. Inden længe flytter han ind i hendes lejlighed, hvor han ikke foretager sig ret meget andet konkret end at kigge på Ida, når hun ligger på gulvet og lytter til musik i sine hovedtelefoner.

Men en dag forsvinder Ida. Sporløst. Og så sidder Sander i en stol i en anden lejlighed og bliver forhørt af Idas far  (Zlatko Burić), som vil vide, hvor hans datter er blevet af. Ved siden af sidder Idas bror (Vilmer Trier Brøgger) og skuler skeptisk til Sander. Der er ikke en egentlig aggressiv stemning i lejligheden. Idas far forstår bare ikke den her unge mand, der tilsyneladende er bedøvende uinteresseret i at have et mål med livet.

I den sammenhæng sniger ”København findes ikke”, der bygger på romanen ”Sander” af norske Terje Holtet Larsen, sig med i en omdiskuteret tendens blandt unge danske forfattere, der frasiger sig arbejdslivet. Og en almindelig stemning blandt unge, der kan se, at de foregående generationers arbejdsiver ikke nødvendigvis har skabt en god og velfungerende verden.

Men det kan også tænkes, at Martin Skovbjerg blot har haft et ønske om at beskrive unge mennesker, der er uden for det hamsterhjul, vi andre har defineret som "det rigtige liv". Præcis som han gjorde det i debutfilmen ”Brakland” (2018) – hvilket i princippet også kunne have været titlen på ”København findes ikke”.

Under alle omstændigheder serverer Skovbjerg og Vogt ikke nogen færdigpakkede løsninger til publikum. Der er ikke noget manifest nogetsteds. Der er ingen facitliste eller manual til Sander og Ida. Der er en handling i ”København findes ikke”, men den er ikke central for filmen. Det er derimod fotografen Jacob Møller, der nysgerrigt udforsker hænder, øjne, blikke, læber og ikke mindst skygger og vinkler på de to hovedpersoner. Sammen med klipperne Olivier Bugge Coutté, Jenna Hall Mangulad og Michael Aagland skaber Jacob Møller en fragmentarisk og dagdrømmende bevægelse, nærmest som en tilstand mellem to mennesker. I den henseende kan ”København findes ikke” minde om både Alain Resnais’ klassiker ”Hiroshima min elskede” (1959) og danske Christoffer Boes ”Reconstruction” (2003).

Men der er et underspillet oprør i ”København findes ikke”. Det er svært at sætte fingeren på. Der er ingen vrede at se i Sander, men der er en frustration i Ida, der tilsyneladende reagerer på sin far – eller måske er det på København. Eller den moderne civilisation. Hun taler om at være "uvigtig, ubetydelig… fri" som et mål. Hvad betyder det? Hvordan føles det? Hvad er det for et liv? får man lyst til at spørge. Og lige netop dér, som et fritsvævende, åbent spørgsmål, har ”København findes ikke" sin særlige kvalitet.

København findes ikke. Instruktion: Martin Skovbjerg. Manus: Eskil Vogt. Kamera: Jacob Møller. 99 minutter. Danmark 2022. Biografpremiere 9. februar i udvalgte biografer.