Der sker noget i den klassiske museumsverden for tiden: Den Hirschsprungske Samling har netop fået en kvindelig direktør, det samme er for ganske nylig sket på Thorvaldsens Museum, og fra foråret sætter den 49-årige Christine Buhl Andersen sig så i direktørstolen for Ny Carlsberg Glyptotek i København.
Hun kommer til Glyptoteket fra en stilling som direktør for KØS – Museum for kunst i det offentlige rum i Køge, og med sig bringer hun, ifølge bestyrelsesformand Karsten Ohrt, ”initiativ, nytænkning og ikke mindst mod”.
”Hun kan, om nogen, forene en stærk faglig profil med publikumstække,” siger han om valget.
Christine Buhl Andersen afløser Flemming Friborg, der har siddet på posten i 15 år. Når Christine Buhl Andersen tiltræder til marts, er det første gang i Glyptotekets historie, at en kvinde skal være direktør, og ligesom på Den Hirchsprungske Samling og Thorvaldsens Museum fremhæves det, at direktørvalget er gjort for at engagere publikum – måske også et nyt publikum, der ikke er opdraget med museumsgang.
Det går dog i forvejen ganske godt for Glyptoteket, som i 2015 var landets niendemest besøgte museum med 375.000 besøgende – det næsthøjeste besøgstal nogensinde.
Museet rummer både klassisk og antik kunst og er stiftet af bryggeren Carl Jacobsen (1842-1914), der var ivrig kunstsamler og i 1882 gjorde sine samlinger offentligt tilgængelige i Valby.
I 1897 indviedes så Ny Carlsberg Glyptotek på H.C. Andersens Boulevard, hvor man i dag kan se romersk og græsk kunst fra før Kristi fødsel, fransk og dansk kunst fra 1800-tallet samt skiftende udstillinger. Museet fik i 1906 indendørs vinterhave og er siden udvidet flere gange.
Christine Buhl Andersen kalder Glyptoteket en ”juvel” og ”oase”, hvis samling og baggrund er helt enestående. Museet skal, ifølge hende, fortsætte med det, det gør, blandt andet med tværgående temaarrangementer om for eksempel magt eller begær og udstillinger af samtidskunst. Det, der er størst behov for, er at få Glyptotekets åndshistorie frem i lyset, siger hun.
”Det her er de grundlæggende værdier, som vi bygger vores demokratiske tradition på. Fra Den Franske Revolution og tilbage til antikkens filosofi, og det synes jeg, der en brug for i en postfaktuel virkelighed. Vi har brug for oplysning og videnskab. Man kan gå helt tilbage til Carl Jacobsens vision og se de samme tanker som noget af det, der efterlyses i dag. Det skal vi vise frem,” siger hun.
Christine Buhl Andersen vil gerne i højere grad engagere yngre målgrupper også:
”Det er vigtigt, at det, man tilbyder børn og unge, er af høj kvalitet. Med skolereformen har vi fået åben skole, og det er virkelig vigtigt, at Glyptoteket kan indgå i de skoleforløb.”
”Unge kan have glæde af på deres egen måde at bruge de redskaber, som filosofien og antikken stiller til rådighed for det at skulle navigere i tilværelsen og træffe valg. Det kunne også være i samarbejde med højskolerne, som jo også repræsenterer et fantastisk frirum og en pause fra det meget målrettede og resultatorienterede uddannelsesforløb, som børn og unge kommer igennem nu om stunder,” siger Christine Buhl Andersen.
”Jeg har det selv sådan, at jeg bliver helt salig, når jeg kommer herind, fordi arkitekturen, palmerne – totaliteten af alt det her skaber en oase, som også gør, at det bliver meget lystbetonet at skulle fordybe sig, lære noget og få indsigt. Det skal vi udnytte,” siger hun.
Derudover vil Christine Buhl Andersen i højere grad sætte fokus på forskningsdelen af museet, siger hun.
”Det, jeg står for og kommer med, er, at museumsforskningen er udgangspunkt for alt andet, der skal ske på museet. Originaliteten og de spændende historier kommer jo ud af den viden, der produceres. Det er her, benzinen til det, vi skal fremadrettet, skal hentes,” siger hun.
”Formidlingen handler om at være modgift til en postfaktuel medievirkelighed. Og det må meget gerne gøres sjovt og varierende, så længe vi holder os til sagligheden.”