Ny film om Prinsesse Diana er lidt for tidstypisk og flad. Men skuespillerinden henter stjerner hjem

Filmen ”Spencer” handler om øjeblikket, hvor prinsesse Diana ikke mere ville være prinsesse af Wales, men ”blot” Diana Spencer

At Englands rose følte sig spærret inde i eventyrslottet, er der ingen tvivl om, men skildringen af vejen ud forbliver noget tåget og overstyret. Det er dog skuespilleren Kristen Stewarts fortjeneste, at der kommer en ekstra stjerne hjem. – Foto:
At Englands rose følte sig spærret inde i eventyrslottet, er der ingen tvivl om, men skildringen af vejen ud forbliver noget tåget og overstyret. Det er dog skuespilleren Kristen Stewarts fortjeneste, at der kommer en ekstra stjerne hjem. – Foto:.

Historien om Diana og Charles i Storbritannien er den omvendte eventyrfortælling. Det begyndte så godt og endte så skidt. Der var vitterligt eventyr over det i 1981, da den unge, smukke frøken Spencer fik sin prins, og alle i kongeriget – fra bønder til biskopper – dånede i begejstring over Askepots forvandling til den helt rigtige prinsesse. Men eventyret blev et mareridt.

Vi kender alle enden på den historie, men den bliver ved med at fascinere. ”Englands Rose”, som sangeren Elton John kaldte Diana i sin sang til hendes bisættelse i 1997, blev så beskåret til ukendelighed af den britiske kongefamilie i ægteskabet med Charles, at den nær var gået ud.

Det er kendt stof fra talrige artikler i aviserne. Der har også været film om Diana, og hun spiller selvfølgelig en vigtig rolle i tv-serien ”The Crown”, men der er åbenbart et umætteligt behov for at fortælle historien igen og igen.

Pablo Larraín, der har instrueret filmen, siger, at han er fascineret af den indre historie om, hvordan en kvinde smyger sit havfruekostume af sig og bliver en levende kvinde, for nu at blive i eventyrverdenen. Det er beslutningen om at fravælge dronningerollen og blive sig selv – også som mor til to drenge, der er temaet i denne udgave af Diana-myten.

Filmen foregår en jul på godset Sandringham i Norfolk, hvor hele den kongelige familie skal fejre julen sammen. Da filmen begynder, ser man det store apparat, der skal til, for at de kongelige kan holde juledagene. Der er ekstremt styr på tingene – også på den orden, de enkelte kommer i, men der er noget galt.

Diana kommer ikke sammen med sin mand. Hun kører selv og farer vild, ser på sit kort og siger som den første replik i filmen:

”Hvor er jeg?”.

Ja, hvor er hun i sit liv? Hun har to drenge på cirka 11 og 13 år og en mand, der er hende utro med Camilla Parker Bowles. Der er ikke meget hjerterum i den øvrige familie, og pressen ligger konstant på lur efter nye billeder og grimme historier. Hun lider af bulimi og er på kanten af et sammenbrud.

Denne sårbare unge kvinde kommer til Sandringham og hader det hele. Butleren, der er så britisk, at man tror, det er løgn, har lagt en bog frem på sengen til hende om Anne Boleyn. Diana sover selvfølgelig alene uden mand og børn i et kæmpe soveværelse. Anne Boleyn var gift med Henrik den Ottende og blev henrettet i 1536, fordi kongen anklagede hende for utroskab. Det var snarere ham, der var det, og hun blev halshugget. Man ser den historiske parallel til nutidens kongelige, men det er denne skæbne, filmen lader Diana spejle sig i og hente styrke i.

Man skal ikke stole på filmens historiske nøjagtighed. Der skrives i forteksterne, at det er en fabel, der baserer sig på en virkelig tragedie. Der er altså mere fiktion end fakta, og moralen er ganske klar, og det er en, der falder i tidens smag: Du skal realisere dig selv og ikke stikke op for bollemælk. Du skal ud af den rolle, de andre vil spærre dig inde i. Åh ja! Lidt for tidstypisk og fladt.

At Englands Rose følte sig spærret inde i eventyrslottet, er der ingen tvivl om, men skildringen af vejen ud forbliver noget tåget og overstyret. Det er dog skuespilleren Kristen Stewarts fortjeneste, at der hentes en ekstra stjerne hjem. Den ære må hun dele med komponisten Jonny Greenwood, der til daglig er guitarist i rockgruppen Radiohead. Hans filmmusik er en oplevelse.

Slutsangen i filmen er Mike and the Mechanics’ gamle hit ”All I Need Is a Miracle”. Ja, Diana oplevede et mirakel og blev Askepot igen, men onde kræfter fra det gamle eventyr lå på lur og knækkede Englands Rose i en tunnel i Paris kort tid efter. Se, det er en anden lige så grum historie.