Prøv avisen

Ny film udforsker USA's kærlighedsaffære med nyreligiøsitet

"En religiøs påklædning er ikke i modstrid med de demokratiske rettigheder og moralske regler, der gælder for et liberalt samfund som vores. Vi udviser dermed enorm intolerance," siger dr.theol. Lars Albinus. -- Foto: UIP.

Med inspiration fra Scientologys historie udforsker filmen The Master, der får dansk premiere i morgen, USAs kærlighedsaffære med nyreligiøsitet og selvhjælpsbevægelser

I månederne inden filmen The Master fik premiere i USA, lød rygterne, at instruktøren og manuskriptforfatteren, Paul Thomas Anderson, havde lavet en Scientology-film om den nyreligiøse bevægelses sagnomspundne stifter, L. Ron Hubbard. Angiveligt forsøgte bevægelsen at forhindre filmens tilblivelse, og ifølge avisen New York Post bombarderede scientologer produktionsselskabet The Weinstein Co. med mærkelige telefonopkald, der fik selskabets ledelse til at hyre ekstra sikkerhedsvagter.

Kampagnen mod filmen var forgæves, og takket være Scientology-forbindelsen og filmens komplekse temaer er The Master, der får dansk premiere i morgen, en af det seneste års mest omdiskuterede og gennemanalyserede film i USA.

Men selvom Paul Thomas Anderson indrømmer, at den stærkt kritikerroste The Master er inspireret af L. Ron Hubbards liv i årene omkring Scientologys stiftelse, så afviser han i interview med amerikanske medier, at filmen er et slags dokudrama om den omstridte bevægelse.

Dette er ikke L. Ron-historien, siger han.

The Master finder sted i 1950ernes Amerika, og de to mænd i fortællingens centrum er den karismatiske selvhjælpsguru Lancaster Dodd (spillet af Philip Seymour Hoffman) og hans protegé og forsøgskanin, den drikfældige og voldelige sømand Freddie Quell (spillet af Joaquin Phoenix), som netop er vendt hjem fra Anden Verdenskrig.

Quell er en alkoholiseret, voldelig og rodløs sjæl, og Dodd, der er frontfigur i en kultagtig, Scientology-lignende bevægelse kaldet The Cause (Sagen), inviterer ham til at begynde et nyt liv som en af sine disciple.

LÆS OGSÅ: Bør Scientology anerkendes i Danmark?

Lancaster Dodd en selvbeskrevet forfatter, kaptajn, fysiker og filosof, der af sine tilhængere kaldes The Master (Mesteren) nedbryder systematisk den vilde, unge mand ved hjælp af en brutal terapiproces kaldet processing (behandling), som synes at have en klar parallel til Scientologys auditing-teknik.

Ligesom Hubbard hævder Dodd, at menneskers sjæle (i Scientology kaldet thetaner) er milliarder af år gamle og konstant genfødes i diverse former, og formålet med processing eller auditing er at uddrive de traumatiske minder, der afholder dem fra at nå et højere mentalt stadie.

Lancaster Dodd er en slet skjult stedfortræder for L. Ron Hubbard i Scientologys allertidligste dage. Han er en forførende impresario, der lover, at The Cause ikke alene kan understøtte personlig selvudvikling og lykke, men også udviske krig, fattigdom og sygdomme. I filmen kan de, der der ønsker at høre mere, købe Dodds bog, melde sig til hans forelæsninger eller donere til hans tvivlsomme velgørenhedsorganisation.

The Master beskrives af amerikanske anmeldere med ord som kryptisk og genial, og mange kritikere hæfter sig ved, at Paul Thomas Anderson synes mindre in-teresseret i at forhåne Scien-tology end i at udforske den amerikanske tradition for spirituel søgen og sværmeri for nyreligiøse bevægelser anført af en strøm af drømmere, kvaksalvere og selverklærede profeter.

Udsigten til ultimativ selvhjælp at den enkelte i bund og grund er en gud og har magten til at udviske de besværlige aspekter af sit væsen var attraktiv for det amerikanske sind i slipstrømmen på Anden Verdenkrigs rædsler. Ligesom Scientology indtager The Cause også en særlig plads i den amerikanske og maskuline bevidsthed, fordi den nærer vores iboende stolthed og selvhjulpne skæbne, skriver kritikeren Brett McKracken i magasinet Christianity Today.

I et interview med avisen Washington Post forklarer Paul Thomas Anderson, at han under arbejdet med manuskriptet til The Master, der begyndte som en løs bearbejdelse af forfatteren John Steinbecks skælmeroman om en omflakkende vagabond i Californien, granskede nyreligiøse bevægelser i 1950ernes Amerika.

Han blev særligt interesseret i Scientologys idé om tidligere liv og rejser tilbage i tiden, hvilket han betragter som en gribende metafor for amerikanernes følelsesliv i efterkrigstiden.At udforske en anden tidsalder, hvor man kan have levet, er i sagens natur så håbefuldt og så optimistisk og så sødt i mine øjne, siger han.

Og Paul Thomas Anderson konstaterer, at hans indledningsvis afvisende holdning til Scientology ændrede sig i takt med filmens tilblivelse.

Jo mere jeg lærte, jo mere af mig selv følte jeg, at jeg lagde i det. Man finder en måde at nyde eller elske noget på, som man ikke forstår eller er nysgerrig omkring. Det er ikke værd at gå efter at lave en film i et forsøg på at være ubehagelig omkring noget, siger han.

I sidste ende er det presserende spørgsmål i The Master, hvordan The Cause eller Scientology adskiller sig fra enhver anden tro, fremfører kritikeren Stephen Marche i magasinet Esquire.

Knap en milliard mennesker på kloden mener, at når en præst giver dem et lille stykke brød med lidt vin, så forvandles det til den ægte krop og det ægte blod af en tømrer, som har været død i 2000 år. Jøderne tror, at universet har en herre, og at denne herre indgik en kontrakt med en af deres forfædre. Ingen af disse socialt acceptable synspunkter giver mere mening end rumvæsener og vulkaner og tidligere liv, skriver han.

The Master, der får premiere i Danmark i morgen, er nomineret til tre Oscarpriser i kategorierne bedste mandlige hovedrolle, bedste mandlige birolle og bedste kvindelige birolle.