Ny højskole kredser om borgerligt tankegods. Er det fraværende på landets øvrige højskoler?

Den nye Rahbeks Højskole vil bringe borgerligheden ind i kampen om dannelsen af unge. Spørgsmålet om, hvorvidt der på nuværende tidspunkt findes en venstredrejet politisk slagside i højskolemiljøet, deler imidlertid en række højskoleaktører

. Foto: Morten Voigt.

Der går en rød tråd gennem unges tilværelse i uddannelsessystemet.

I hvert fald hos dem, der afløser folkeskole- og gymnasietiden med et højskoleophold. Her vil man som elev sandsynligvis modtage undervisning fra en lærer, der stemmer rødt til folketingsvalg.

I rundspørger fra henholdsvis Højskolebladet, Gymnasieskolen.dk og Folkeskolen.dk i 2015 og 2019 svarede 80-85 procent af de ansatte fra de respektive skoletilbud, at de foretrækker et parti til venstre for den politiske midte.

Om det samme vil gøre sig gældende for de kommende foredragsholderne på den nye Rahbeks Højskole er nok tvivlsomt. Projektet er en ny højskole stiftet af en kreds af borgerlige, der i første omgang materialiseres som et sommerkursus i samarbejde med Grundtvigs Højskole, mens folkene bag arbejder for at finde midler og lokaler til at løfte initiativet til en reel folkehøjskole.

I front for projektet står borgerlig debattør og selvstændige erhvervsdrivende Mia Amalie Holstein. Hun agter at melde borgerligheden ind i kampen om dannelsen af de unge. En rolle, som venstrefløjen ifølge hende længe har påtaget sig uden nævneværdig modstand.

"Borgerligheden er i nyere tid blevet en smule perverteret, hvor for meget har handlet om markedet – om penge og profit. Mennesket og eksistensen har været for lidt i fokus, og her er dannelse en helt afgørende brik. Vi vil gerne bryde med tendensen, at de røde tager sig af dannelse og kultur. Her har vi borgerlige sovet i timen," siger Mia Amalie Holstein.

Formanden for højskolen understreger, at initiativet er et "indadvendt projekt", og dermed ikke er søsat i protest mod det øvrige højskolemiljø. Det er dog hendes indtryk, at venstrefløjen generelt har været bedre til at gøre sig gældende i den danske højskoleverden.

Mia Amalie Holstein
Mia Amalie Holstein Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

"Hvor man ved nogle højskoler fornemmer, at de politisk ligger til venstre ud fra undervisere, fag og kurser, der lægger vi os i den anden side. Med udgangspunkt i ideen om medborgerskab vil vi forvalte oplysningsprojektet i en borgerlig retning, hvilket man blandt andet kan se på udvalget af undervisere," siger Mia Amalie Holstein.

Hvad er det for nogle venstreorienterede fag?

"Jeg har ikke lavet en gennemgang af højskolernes kurser. Jeg kan bare sige, at vi nok ikke kommer til at lave mad efter FN's verdensmål eller have kurser om, hvordan man udøver aktivisme."

At der i højskolemiljøet kan være en politisk slagside til venstre for midten, er også fornemmelsen hos Rasmus Meyer, der er forstander på Krogerup Højskole ved Humlebæk i Nordsjælland. Han byder det nye initiativ velkommen i højskolefolden og tilskynder i den anledning til drøftelser om, hvordan de øvrige højskoler kan tiltrække flere borgerligt sindede unge.

"Langt de fleste højskoler har historisk ikke delt sig efter politisk eller ideologisk anskuelse. Men jeg tror desværre, det passer, at mange elever, lærere og forstandere på landets højskoler er venstreorienterede. Det ærgrer mig, for det giver en masse kvalitet, når mennesker mødes på tværs af oprindelse, alder og politisk ståsted. Vi andre må derfor kigge indad og få diskuteret, hvordan vi får unge uanset politisk observans til at træde ind på vores højskole," siger Rasmus Meyer.

Når jeg kigger på jeres udbud af valgfag, så støder jeg eksempelvis på "feministisk selvforsvar", "klimaaktivisme", "moderne mænd" og "koloniens stemmer". Forstår du, hvis det kan appellere bedre til unge på venstre- end højrefløjen?

"Man kan sagtens kritisere vores fagudbud for at have en politisk slagside. Jeg forstår godt, hvis nogle af de politiske fag anses som venstreorienterede. Når jeg har Christian Egander Skov eller Sørine Gotfredsen (borgerlige debattører, red.) heroppe for at tale, så tilbyder jeg dem altid at blive undervisere, fordi det ville klæde skolen," siger Rasmus Meyer og pointerer, at han ikke betragter sig selv som synderligt venstreorienteret. Han fortsætter:

"En overordnet udfordring er også, at højskolemiljøet tiltrækker nogle bestemte mennesker. Jeg bokser selv med, hvordan man knækker den nød. Jeg tror, at livsformen på en højskole har noget kollektivistisk til sig, som måske taler til nogle og skubber andre væk. Kombineret med eksempelvis vores fagudbud, så forstår jeg godt, at man kan opfatte nogle højskoler som venstreorienterede. Men helt sort/hvidt er det ikke. Jeg indleder et af mine egne fag med at læse Jacob Knudsen (1858-1917 – præst og konservativ forfatter, red.), og han kan vel næppe kritiseres for at være venstresnoet."

Som medlem af Rahbeks Højskoles højskoleråd sidder Søren Peter Hansen, der er tidligere provst, sognepræst og højskolelærer på Testrup Højskole og nuværende direktør for Folkeligt Oplysningsforbund (FOF) i Aarhus.

Han vurderer ikke, at danske højskoler overordnet set er venstreorienterede. Men ligesom Mia Amalie Holstein mener han derimod, at borgerlige i for lang tid har været for dårlige til at komme på banen, når det drejer sig om dannelse af unge.

"Flere generationer af borgerlige synes at have nøjes med handelshøjskolen og har desværre glemt at komme forbi folkehøjskolen. På den måde har det at være borgerlig kredset meget om markedet, men der mangler ånd. Rahbeks Højskole udtrykker et behov for en drøftelse af, hvor det borgerlige nu skal hen. Hvordan det liberale, konservative og folkelige skal spille sammen," siger Søren Peter Hansen, der også er tidligere byrådskandidat i Norddjurs for Det Konservative Folkeparti.

Han er selv jævnligt ude og besøge højskoler i arbejdsøjemed og oplever ligesom Rasmus Meyer her, at elevfordelingen hvad angår politisk observation ikke er helt repræsentativ i forhold til et eventuelt folketingsvalg.

Det får ham ikke til at rette kritik mod højskolerne, men derimod mod skiftende regeringers førte uddannelsespolitik de seneste årtier, hvor man førhen blandt andet har belønnet unge karaktermæssigt for hurtigt at begynde på en videregående uddannelse.

"Man har jo længe italesat perioden efter gymnasiet, hvor de fleste tager på højskole, som fjumreår – især blandt borgerlige politikere. Det er simpelthen så dumt," siger Søren Peter Hansen.

Hos Højskoleforeningen modtager man det nye borgerlige højskoleprojekt med glæde og åbne arme. Formand Lisbeth Trinskjær bifalder, at man vil bruge højskolen som platform for borgerlig tænkning.

"Udbuddet af højskoler afhænger af, hvem der føler sig kaldet til at åbne en. Det står alle frit for. Jeg kender relativt mange borgerlige, i hvert fald liberale, højskoleforstandere. Vi har kristne, blandt andet indremissionske, højskoler, som er meget traditionelle, vi har aktivistisk socialistiske skoler, og så har vi en masse midt imellem," siger Lisbeth Trinskjær.

Hun anerkender, at der "nok vil være en overvægt af ikke-borgerlige" i højskolernes lærerstand, men modsat Rasmus Meyer og Søren Peter Hansen tror hun dog ikke, det samme gælder for elevgruppen.

"For tiden hører jeg, at der på skolerne er et stort fokus på at skabe rum til uenighed. Hvis alle var enige, så var det jo overflødigt. Der er masser af spændingslinjer på højskolerne, eksempelvis det at være 'woke' over for personlig frihed. Generelt er mange i denne ungegeneration ganske liberale, og det slår også igennem på elevgrundlaget ved nogle højskoler," siger Lisbeth Trinskjær.

"Men jeg tror til gengæld, det er rigtigt, at 'formen' på en højskole i mindre grad appellerer til meget resultatorienterede eller individualistisk-orienterede unge. Men det kan man jo også være uden at være borgerlig, og jeg køber ikke, at borgerlige ikke vil på højskole."