Da Ole Lindqvist var barn og ung, tog hans forældre ham de fleste søndage med i kirke. Det pligtbetonede i den praksis kaldte på en slags oprør hos ham. Arbejdet med at finde sit eget forhold til trosliv, kirke, ånd og spiritualitet afholdt ham som skabende kunstner i mange år fra at nærme sig konkrete motiver, der havde med religion og kristendom at gøre.
Det har dog ændret sig. En af landets mindste landsbykirker, Ørre Kirke ved Herning i Viborg Stift, genindvies anden påskedag med en ny farvesætning og to nye alterbilleder, der alt sammen er udført af Ole Lindqvist.
”Jeg har været vidt omkring i forhold til, hvad tro, ånd og spiritualitet er for noget. Som kunstner født i 1950’erne er jeg skudt ud af det abstrakte maleris kanon og har haft en kulturbetinget berøringsangst over for den figurative kirkekunst. På den anden side har jeg i mange år været optaget af alle de stærke billeder, der har overlevet århundrederne siden evangelierne blev skrevet ned, så måske er der bare noget, der falder på plads nu,” siger Ole Lindqvist og fortsætter:
”Når en historie som eksempelvis den om Jesus, der fødes i en stald, stadig er levende i vores kultur, så er det, fordi dens rodnet når ned i bevidsthedens undergrund, den bliver et billede på noget, der ellers er vanskelig at nærme sig. Det tænder mig som maler, for her trives billedet og maleriet i sin sanselighed, sin flertydighed og sin subjektivitet, og her kan kunsten i kirken være en forløsende tilføjelse og ikke blot en tekstillustration.
Hans alterbilleder i Ørre Kirke er monteret i den eksisterende ramme som et vendebillede, det vil sige, at kun et billede kan ses ad gangen. Nøjagtigt hvordan billederne ser ud, skal være en overraskelse for menigheden frem til indvielsen anden påskedag, så vi kan altså heller ikke vise dem her. Ole Lindkvist fortæller, at der er tale om et billede i røde og brune nuancer, der skal være synligt fra advent frem til helligtrekonger og et gult/okkerfarvet påskebillede, der skal være fremtrædende resten af kirkeåret.
”Der er noget ved påsken, som optager mig, og for 12 år siden fik jeg den vanvittige idé, at nu ville jeg male påskehistorien. Det gjorde jeg så på nogle store lærreder, hvoraf to nu hænger i hvert sit sideskib i Silkeborg Kirke. Jeg bevæger mig på grænsen mellem det figurative og det abstrakte og påske-alterbilledet til Ørre Kirke rummer netop det abstrakte og det figurative aspekt. Ja, faktisk ser man kun tre par hænder – et lille fragment af en meget større historie,” fortæller han.
Ole Lindqvist har ladet sig inspirere af Lukasevangeliets fortælling om vandringen fra Emmaus, hvor to nedtrykte disciple møder den genopstandne Jesus uden at genkende ham. Først da de sammen finder ly for natten og Jesus bryder brødet ved måltidet, forstår de, at det er ham.
”Som kunstner og som menneske er jeg særligt interesseret i hele den indre side af kirke og troslivet. Jeg har ligesom genopdaget kristendommen og fundet min egen variant, der ikke handler om at sidde på en kirkebænk hver søndag. Men det er blevet vigtigt for mig, at kristendommen bliver billedliggjort på nye måder. Budskabet skal udtales for at være levende, og det kan kun udtales i sin egen tid, hvis det kunstneriske udsagn også er autentisk og nutidigt. Det betyder ikke, at kirkekunsten skal skiftes ud hele tiden. Tværtimod. Hvis billedsproget er gennemsyret af både kunstnerisk erfaring og subjektivitet, så kan det få det en almengyldighed, der holder ud over det år, det er malet i,” siger Ole Lindqvist.
Han håber, at blandingen af figurativt og abstrakt udtryk er med til at gøre billederne så komplekse, at kirkegængerne ikke umiddelbart bliver færdige med dem.
”Jeg lægger op til en sansende og kontemplativ tilgang. At kigge på billederne skal være en fornemmelse og en intuition snarere end en forståelse,” siger Ole Lyngqvist, der følger sig privilegeret over at kunne vise sin kunst i et rum, hvor mennesker typisk opholder sig i længere tid ad gangen.
”Det er da ret fantastisk, at der vil sidde mennesker der og være i rum med billedet i en hel time. Hvor oplever man ellers det?”, spørger han,
Dertil kommer, at billederne rummer detaljer, der først kan opdages og aflæses, når man kommer tæt på dem, eksempelvis ved nadveren.