Prøv avisen

Ny krimi: Universets mysterium og et par mordgåder

”Motivkredsen for mord i alle vores bøger er dyder og synder, og især hvornår en dyd slår over i sin modsætning,” forklarer forfatterparret Steen og Lisbeth Bille. – Foto: Leif Tuxen.

Ægteparret Steen og Lisbeth Bille er klar med deres anden videnskabskrimi, der denne gang udspiller sig i et forskermiljø for astronomer

Universet eksploderer med stigende hastighed, men det mærker man ikke meget til i Steen og Lisbeth Billes kolonihave, hvor regnen slår dovent ned i den tilbageværende sne i haven, og den svage lyd af trafik uden for kolonihaven er det eneste, der forstyrrer freden.

Stjernerne over de tomme kolonihavehuse i området kan man heller ikke se i det grumsede dagslys, men de er der. Det hyggelige kolonihavehus med buldrende pejs og dampende tekopper indenfor er heller ikke kun parrets hjem, men også deres arbejdsplads for krimiforfattere. Og der er blevet udtænkt mange mord her i stuen. Sådan er der meget, der ikke er, som det ser ud til at være.

Man ser sjældent, hvad man ser. Og slet ikke når man kigger op på stjernerne, hvor forsinkelsen af lyset gør, at man kan se stjerner, der måske for længst er døde. Virkeligheden gemmer altid på overraskelser. På samme måde er det dybt fascinerende at se ned i et mikroskop, der kan give samme fornemmelse af, hvor stor vores verden er, siger Lisbeth Bille, der arbejder som videnskabsjournalist, når hun ikke skriver videnskabskrimier sammen med sin mand, Steen Bille.

De to er nu klar med deres anden krimi, Nattens gerning, der udspiller sig i et forskermiljø for astronomer.

Parret mødtes i sin tid på et kursus i fortællende journalistik, og siden har de haft lyst til at dele deres interesse for at fortælle historier sammen. Steen Bille har selv en baggrund som dramaturg, P1-vært, spillefilmskonsulent og medforfatter til filmene Drømmen og To verdener. Og tilsammen følte de, at de havde, hvad der skulle til for at skrive en række krimier, der adskiller sig fra de sædvanlige krimier.

Hovedformålet med vores bøger er selvfølgelig at fortælle en god historie, men vi interesserer os begge brændende for videnskab, så krimiformen er også en mulighed for at formidle en del af den nyeste forskning på en underholdende måde. Den nye forskning inden for astronomi er for eksempel fantastisk fascinerende, siger Steen Bille, mens Lisbeth nikker ivrigt:

Det er for eksempel ikke så længe siden, at man fandt ud af, at universet ikke alene udvider sig, men udvider sig med stigende hastighed. Og det skal man jo ikke tænke længe over, før man bliver helt svimmel. Og i vores nye roman spiller gammaglimt også en rolle. De opstår, når nogle typer af supernovaer eksploderer, og man kan bruge dem til at se længere ind i universet, end man ellers kunne.

LÆS OGSÅ: Kampen om krimiens ære

En del af forskerne i Nattens gerning arbejder netop med gammaglimt. Der er dog mere på spil under stjernerne. Og det bliver derfor videnskabsjournalisten Thea Vinds opgave at kaste lys over en række mord, der foregår i forbindelse med de stjerneforskere, der arbejder på Nordisk Optisk Teleskop på den kanariske ø La Palma.

Thea Vind havde også hovedrollen i Bille og Billes debutkrimi, Gudindens sidste offer, der udspillede sig i arkæologikredse i Mellemøsten. Men denne gang har parret altså vendt fokus fra jorden til stjernerne.

Krimier beskræftiger sig pr. definition med gåder. Det er jo som regel mordgåder, men vi tænkte, at det gav god mening at spejle de gåder ind i universets store gåde. For videnskabsfolk bliver jo netop drevet af et begær efter at vide mere, ligesom læseren gør det i en krimi. Og for os var det også en måde at få en eksistentiel vinkel på vores fortælling på, fordi det at se på stjerner jo inviterer til at tænke over sin tilværelse. Det ligger meget dybt i mennesket, tror jeg. Vi vil hele tiden vide mere om os selv og vores baggrund. Selvom man fortæller et barn om big bang, spørger det jo så bare om, hvad var der før det. Og sådan tænker videnskabsfolk også. Det provokerer deres videbegær at støde på grænser for, hvor langt man kan se ud i universet. Men det er der jo, siger Lisbeth Bille med et let suk og tilføjer, at krimien også er parrets måde, hvorpå de ser så langt ind i mennesket som muligt.

For selvom det nysgerrige ægtepar altså bevæger sig fra videnskab til videnskab i takt med deres krimiudgivelser, er det de samme ting, der får morderne til at slå folk ihjel, afslører Lisbeth Bille.

Motivkredsen for mord i alle vores bøger er dyder og synder, og især hvornår en dyd slår over i sin modsætning. Det har vi talt meget om hen over opvasken herhjemme. For en del af det, der gør krimien interessant, er jo at undersøge, hvad der kan føre til mord, og når man spørger sig selv om det, kommer man jo også ind på de mere eksistentielle spørgsmål om, hvad der dybest set driver et menneske.

Steen Bille nikker.

Ethvert ægtepar burde have et lignede projekt. For man lærer meget om hinanden, når man arbejder sammen og på den måde også tager fat om nogle samtaleemner, man ellers ikke ville snakke om. Men for os er videnskabsområdet også interessant som scene for en krimi, fordi man her finder meget ambitiøse og meget idealistiske mennesker. Og det er da interessant, hvad der kan få højt begavede mennesker til at slå ihjel, og hvordan de så gør det, siger Steen Bille og tilføjer med en klangfuld latter:

Hvis folk er kommet forbi, mens vi har stået og vasket op, har de sikkert forestillet sig, at der ligger mange lig i vores have. For selvom Lisbeth ser sød ud, kan hun have de mest djævelske idéer til, hvordan man kan slå folk ihjel på en begavet måde.

Parrets næste krimi kommer i øvrigt til at kredse om en begavet dansk stjerne. For den kommer til at handle om forskermiljøet omkring Søren Kierkegaard, afslører forfatterparret.