I 1960’erne var den daværende amerikanske præsidentfrue, Jacqueline Kennedy, et stilikon, og mange kvinder kopierede hende og lavede højt touperet hår og gik med elegante kjoler og figursyede spadseredragter. I 1980’erne var det neonfarver, skulderpuder og benvarmere, der var populære at gå med.
Der knytter sig med andre ord forskellige tendenser til forskellige tider. I dag har en ny modetrend blandt kvinder meldt sig på banen: Anna og Lotte-core.
Navnet kan sammenlignes med andre modetrends som for eksempel ”normcore” eller ”cottagecore”, som begge er udtryk for en bestemt tøjstil (”normcore” betyder, at ens tøjsammensætning skal se så normal og simpel ud som muligt: formløse blå cowboy-bukser og en stor t-shirt kunne være et ”normcore-sæt”. ”Cottagecore” dyrker som tidligere beskrevet i avisens haveklumme ”alt, hvad der er hytteagtigt, landligt og idyllisk som en engelsk ’garden’”).
Ja, navnet ”Anna og Lotte-core” kan undre, for hvorfor lægger dukkerne fra et 40 år gammelt børneprogram navn til en ultrahot tøjmode?
Det gør de, fordi mange kvinder, især i de større byer, klæder sig i tøj, man forbinder med børnehavnebørn: flyverdragter, dukkeagtige kjoler med store kraver, sløjfer, smækbukser, oversize dunjakker og ikke mindst denne vinters helt store hit: den hjemmestrikkede elefanthue, også kaldet ”balaclaven”.
Går man en tur rundt om Søerne i København eller gennemser forskellige kvindelige bloggeres sociale medier, er disse genstande næsten ikke til at overse, og især balaclavaen har fået megen opmærksomhed på flere platforme.
Det var forfatter Olga Ravn, der på sin profil på det sociale medie Instagram navngav den barnlige mode for Anna og Lotte-core.
”Anna i klapbukser og en stribet 101 fra mærket Mads Nørgaard, mens Lotte ses i en blomstret nybyggerkjole fra Ganni,” skriver hun på et billede med de ikoniske dukker. Anna og Lotte er naturligvis ikke iklædt de mærkevarer, Olga Ravn nævner, men stilen matcher den nuværende mode, er hendes pointe. Forfatteren lagde også et billede op af en model med dunjakke og en to-go kaffe i hånden, hvor dukken Georg fra samme børneprograms hoved er klippet ind, fordi han har en elefanthue eller kyse på. Billedet skulle være en parodi på gennemsnitskøbenhavner-kvinden.
Stilen havde endelig fået et navn og har siden fået stor opmærksomhed fra flere kanter.
I radioprogrammet Curlingklubben på P3, som blev sendt den 12. januar, snakkede værterne Maria Fantino og Christian Bonde om, hvad de syntes om den nye balaclava-trend.
”Den her vinter er der ikke nogen kvinder, der fryser om ørerne eller om halsen, hvis de følger den helt nye trend: Anna og Lotte-core, for så går de nemlig med elefanthue,” sagde Maria Fantino, der havde sin egen uld-elefanthue med i studiet.
Hendes mandlige medvært var ikke lige så begejstret og sagde, at ”det eneste, I kvinder mangler, før der går fuld børnehave i den, er reflekser i en snor sat fast med en sikkerhedsnål”.
For det virker måske underligt, at mange kvinder i dag vælger at klæde sig som forvoksede babyer, men spørger man forfatter og trendekspert Louise Byg Kongsholm, er der mange ting i tiden, der trækker i den retning.
For det første har coronakrisen gjort, at mange har måttet tilbringe meget af deres tid bag hjemmets fire vægge, hvor business-tøjet og make-uppen er blevet lagt på hylden. Det behagelige joggingtøj er blevet hverdagssættet, og komforten er kommet i højsæde.
”Vi propper vores børn i det mest praktiske tøj, og nu er vi selv kommet dertil, hvor vi hopper i en flyverdragt med nattøj indenunder, fordi det er nemt, og der ikke er nogen, vi skal gøre os til for,” siger Louise Byg Kongsholm, der selv er på udkig efter en ny flyverdragt, da hendes egen er blevet godt slidt.
Med landets nedlukning har mange også fået mere tid i hverdagen, og det er symptomatisk for krisetider, at man her finder sine kreative sider frem, fortæller trendeksperten.
”I alle krisetider begynder folk at strikke. Det er både godt i forhold til mindfulness og det at være konstruktiv,” siger Louise Byg Kongsholm og fremhæver balaclavaen som det oplagte strikkeprojekt, da det er noget af det eneste, vi fysisk kan vise, at vi har lavet. For når vi kun kan mødes udenfor, kan man jo ikke vise sin nystrikkede sweater frem, men balaclava-huen kan ses af alle på gåturene.
Noget, krisetider også får frem i os, er en søgning mod noget trygt og noget kendt, siger Louise Byg Kongsholm, der kan se, hvorfor netop det barnlige univers bevæger sig ind i den voksne garderobe i dag:
”Man vil gerne føre sig selv tilbage til en tid uden bekymringer, hvor der ikke var en pandemi og ingen politisk uro. Barndommen er et mere naivt og uskyldigt univers.”
Og netop det uskyldige look er en modreaktion mod ”voksenmoden” med høje hæle og tøj, der fremhæver de kvindelige former.
Mainstream-moden bliver altid udfordret af avantgarden, og i dag er det altså Anna og Lotte-core, der er avantgardens bud på en modreaktion, fortæller trendeksperten.
”Foregangskvinderne vil ikke ses som sexobjekter længere. Derfor fjerner man den seksuelle del og de signaler, man sender ved at have tøj på, der fremhæver ens kavalergang for eksempel. Man skal jo nærmest være pædofil for at synes, at den mode, avantgarden står for i dag, er interessant.”
Overgangen fra det voksne look til den barnlige stil er også noget, Emilia van Hauen, der er kultursociolog, har lagt mærke til. ”Voksenmoden”, der har hersket i en lang periode indebar kropsnære cocktailkjoler og høje hæle og var i det hele taget et meget kontrolleret look. Et look med meget power, siger Emilia van Hauen, der har beskæftiget sig med mode som fænomen.
De kontrollerede og ansvarsfulde egenskaber blev lige pludselig ekstra nødvendige, da coronakrisen ramte.
”Moden opstår oftest i dynamikken mellem polariteter. Og da vi har haft en længere periode, hvor man har skullet være ekstremt voksen og udstråle magt og kontrol, kommer der uvilkårligt en tid, hvor man vil afsøge den anden side af det at være menneske. Den ubundne side,” siger kultursociologen, der selv er iført et joggingsæt og bamsestøvler, da hun snakker med Kristeligt Dagblads journalist.
Emilia van Hauen tror, at Anna og Lotte-core vil sprede sig til hele landet, men i en mindre ekstrem grad.
”Der ligger noget produktionsteknisk i det, for på et tidspunkt tager mainstream-modemærker deres fortolkning af trenden til sig, og så er det dét, man kan købe.”
Og faktisk er den barnlige stil sikkert ikke en københaveropfindelse, for ”hvis man lavede et arkæologisk studie af børnehavemoden, startede den sikkert, som så mange andre modediller, i New York eller Tokyo. Man snakker om en ”trickle down-effekt” (nedsivningseffekt), hvor tendensen spreder sig fra en eller anden form for magtcentrum – det kunne ligeså godt være på sociale medier som et stort modehus – og dermed sætter dagsordenen,” siger Emilia van Hauen.
Hvad der ikke er et arkæologisk studie, men et kig på en modeblogger fra New Yorks instagramprofil, afslører, at Leandra Medine Cohen, som har en million følgere på det sociale medie Instagram, bar en hvid balaclava-hue allerede i december 2017. Dengang var trenden stadig et par år fra at ramme Danmark.
Det er ikke til at sige, hvor lang tid denne trend holder ved, men der er i hvert fald nogle, der er ved at være trætte af den allerede.
”Jeg synes, det er noget af det grimmeste i hele verden,” sagde radiovært Christian Bonde i Curlingklubbens udsendelse tidligere på året.
Christian Bonde får opbakning af en bruger på det sociale medie Twitter, som skriver på sin profil:
”Der er kun ét kostume, der er mere uhyggeligt end klovnens: den hjemmestrikkede elefanthue.”