Ny musik byder på store følelser, nordisk coolness og bibelreferencer

Ensomme atomer hos Hymns of Nineveh, og Robert Plant er americana til alle. Kristeligt Dagblad har lyttet til fem nye udgivelser

Blandt de nye udgivelser finder man Adele, der for nylig har udgivet det længe ventede album 30.
Blandt de nye udgivelser finder man Adele, der for nylig har udgivet det længe ventede album 30.

Karmen Rõivassepp brillerer

★★★★★☆

Hun er estisk, bor i Aarhus, og når hun synger, laver hun en direkte linje fra Brasiliens varme til nordisk coolness med solid scatsang. Kan man det? Ja, og de mange rullende bogstaver på den smukke titel ”Kiik tahab kindaid” får mig til at ærgre mig over, at så mange af os automatisk tænker på svensk som det mest oplagte skandinaviske bud på et sprog, der fungerer i jazz. De fleste sange er dog på engelsk. Daniel Sommer, Simon Eskildsen og Adrian Christensen spiller med stor fantasifuldhed på kvartettens andet album, som bør få plads hos enhverjazzelsker.

Følelser som signatur

★★★★★☆

Fjerde album fra Adele cementerer hende som de store følelsers besynger. Hvis nogen skulle være i tvivl.

Mens man nogle gange glemmer at lytte ordentligt efter, når bilradioen spiller, er det svært ikke at lade sangene på ”30” ramme én, med fynd og klem og 24/7. Man ved altid, at man lytter til Adele. Ingen lyder som hende (selvom mange prøver). Og det er, som sangtitlen ”Cry Your Heart Out” udtrykker det: Følelserne synges, åndes, tales ud, så man får lyst til at standse bilen.

Er det mig, du taler til? Sådan føles følelserne, og de har ekstra strygere på nummeret ”Love Is a Game”, men man ved, Adele altid mener, hvad hun synger. Sådan føles det.

Altid jul

★★★★☆☆

Der findes folk, der lytter til julebaskeren ”Last Christmas” året rundt. Ja, hvorfor ikke. Når nu noget virker.

”Julekassen” kaldes et ”genreudvidende helårsjulealbum” i presseteksten. Og Hymns of Nineveh har jo tidligere vist, at de kan lave sange inspireret af netop denne højtids budskaber.

Med titler som ”Blaffere på Mælkevejen” og ”Det ensomme atom” (budskabet er, at atomer alene findes i kollektiver) går vi hele vejen rundt om livets grønne træ, og Jonas H. Petersen fløjter om nyfødte engle, nynner en melodi fra barndommens jul og glædes over forårets genkomst. Kun enkelte sange holder ikke bandets høje niveau.

80’er-keyboardet og popmelodier med dansetakter (og lidt N.F.S. Grundtvig) er der også blevet plads til i denne fine boks med jul og det, der ligner. Musik uden udløbsdato.

Sting styrer skibet

★★★★★☆

Vand er et gennemgående tema på konceptalbummet ”The Bridge”, hvor Sting på bedste Police-vis åbner med ”Rushing Water” og på ”Book of Numbers” synger ”This is my lonely mission/ To wake the world up to its fate”.

Missioner har ofte drevet ham, og her blander han pop, jazz, lidt om Jonas og Hvalen og mange bibelreferencer. Nedlukning, separation, politisk uro, angst, liv, død – broer over rørte vande kan også bygges med sange, viser den 70-årige brite med dette sit 19. album, som uden tvivl er hans stærkeste i mange år.

Der skulle en pandemi til, før den verdensengagerede rockstjerne fandt på nyt originalt materiale efter Broadway-musicalen ”The Last Ship”.

Vanedannende americana

★★★★★☆

I tider med troubled waters har rhythm’n’blues altid været en god kur. Og trubadurer, som går højt op for at se verden fra andre perspektiver. Og som kan tilbyde lidt trøst og mening.

Robert Plant har selv kaldt ”Raising Sand”-albummet fra 2007 (det vandt seks Grammyer) med bluesgrasssangeren Alison Krauss for ”musik fra bjergene”.

Og 14 år senere er der mere fra den kant. På ”Raise the Roof” er det umage musikalske par igen fantastiske i (ofte overraskende) coversange som Anne Briggs’ klassiker ”Go Your Way” eller Calexicos ”Quattro (World Drifts In)”. Americana’en har de begge i blodet, men sangene lyder bare anderledes i deres fortolkninger med to stærke stemmer i majestætisk kollektiv. Vanedannende musik.