Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Ny præstemode kritiseres for at være frås

Dronning Margrethe åbner udstilling om messehageler på Esrum Kloster lørdag 6. april 2013. Her Holmens kirkes nye messehageler designet af Dronning Margrethe(Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix 2013)

MED GRAFIK: Kirker rundt omkring i det danske land vil have specialsyede, kunstnertegnede messehagler. For dyrt og ufolkeligt, lyder kritik

Klæder skaber folk, som man siger, og i de senere år er flere og flere danske menighedsråd begyndt at tænke i spektakulære klæder til præsten.

Det oplever i hvert fald arrangørerne af udstillingen Messehagelen, kirken og kunstneren, der som omtalt i Kristeligt Dagblad i lørdags i disse dage løber af stabelen på Esrum Kloster i Nordsjælland. Der har nemlig været nok af messeklæder med kunstnerisk islæt at vælge imellem, forklarer udstillingens leder, Thomas Thulstrup:

Der har været et overraskende stort udvalg, fordi mange menighedsråd i de senere år har fået syet en smuk messehagel designet særligt til kirken af en lokal eller landskendt kunstner.

Hos Selskabet for Kirkelig Kunst, der fremstiller og reparerer messehagler for danske menighedsråd, får de jævnligt henvendelser fra menighedsråd rundt omkring i landet, der har set en smuk messehagel i nabokirken og tænker: Sådan én må vi også have, fortæller brodøse og daglig leder Lizzi Dam-gaard.

Tendensen begyndte i 1980erne, hvor dronning Margrethes messehagler fik megen omtale i medierne, men især i de senere år er også de små kirker rundt omkring i landet begyndt at forny deres hagler, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hvor kommer messehagelen fra?

Problemet er dog ofte økonomien: En håndbroderet messehagel koster mellem 70.000 og 250.000 kroner, og skal en kirke have et helt sæt i alle kirkeårets farver, kræver det fire styk. Derfor bruger nogle menighedsråd lokale kunstnere eller frivillig arbejdskraft ved fremstillingen. Eller køber billigere stof i for eksempel Italien. Men for de fleste kræver det et langt sejt træk med at søge fondsmidler og spare op, hvis man ikke vil nøjes med husflid i bomuld eller polyester.

LÆS OGSÅ: Præstekjolen skaber en lidt komisk figur

Menighedsrådene har fået øjnene op for gamle kvalitetstekstiler som silke, uld og guldtråd. Og jeg tror, det skyldes, at mange søger at give kirkegængeren en taktil, kunstnerisk oplevelse af det ypperligste. Samtidig er det en måde at gøre opmærksom på, at det ikke bare er Peter Jensen i cowboybukser og krøllet skjorte, der står på prædikestolen, men en præst, der formidler Bibelen, mener Lizzi Damgaard.

Landsforeningen af Menighedsråd har ikke noget overblik over, hvor mange penge der bruges på kunstneriske messehagler i kirkerne, men bekræfter, at det er et stort ønske hos mange sogne at få nye messehagler i alle kirkeårets farver. Men dragten kan også give skærmydsler, forklarer formand Inge Lise Pedersen:

Nogle teologer vægrer sig ved at tage messehaglen på og føler sig for udklædt. Og det kan betyde kiv, hvis man som menighedsråd i mange år har sparet op til en fin messehagel, og præsten så ikke vil bruge den. Der har vi set flere eksempler på fine messehagler, der bare får lov at hænge på en bøjle i skabet.

LÆS OGSÅ: Hvorfor har præsten forskellige rober?

I Lindevang Kirke på Frederiksberg, hvor Inge Lise Pedersen selv sidder i menighedsrådet, har der i flere år hængt en dyr kappe, der ikke blev brugt. Men som hun også fortalte til Kristeligt Dagblad lørdag var det af en helt anden årsag:

Vi havde fået lavet en smuk grøn kappe i tykt vævet uld med kunstnermotiv. Men af en eller anden grund havde ingen tænkt på, at den grønne farve, jævnfør kirkekalenderen, kun kan anvendes om sommeren. Det duede bare ikke, fordi vores præst var ved at omkomme af varme. Men man havde simpelthen ikke tænkt over det. Når kapperne generelt er så dyre, er det ret vigtigt at huske, hvilken årstid de skal bruges til.

Rektor på pastoralseminariet Mogens Lindhardt mener, det er spild af penge at gøre en mode ud af messehagler.

Jeg bruger dem ikke selv og synes, det er en underlig forskydning, at man i mange år nu har brugt penge på dem. Generelt bruges der for mange penge på udenomsudstyr, og 100.000 kroner kan man jo ansætte et menneske for! Det er ufolkeligt at udstyre præsten med tøj, som andre ikke kan bruge, og gøre ham til et kultsymbol i stedet for at fremhæve præsten som et almindeligt menneske af kød og blod, siger Mogens Lindhardt.

LÆS OGSÅ: Farven er hvid, rød, grøn og violet

Grafik: Sådan bruger folkekirken årligt 7,7 milliarder kroner