Ny roman giver indblik i en kultur, hvor myter og religion hører til hverdagen. Men nuancerne går tabt

Ayanna Lloyd Banwos debutbog er en farverig kærlighedshistorie med et solidt strøg magisk realisme. Men det litterære talent, der har placeret forfatteren på anerkendt liste over bedste debutanter, er svært at få øje på

Ny roman giver indblik i en kultur, hvor myter og religion hører til hverdagen. Men nuancerne går tabt
Foto: Stuart Simpson/Penguin Random House.

Den caribiske republik Trinidad og Tobago har fostret ikke færre end to nobelprisvindende forfattere. Sidste år markerede en ny stemme fra øen sig, da den britiske avis The Observer placerede hende på deres prestigefulde liste over de 10 bedste debuterende romanforfattere i 2022. Hun hedder Ayanna Lloyd Banwo, og debuten, ”Dengang vi var fugle”, foreligger nu på dansk i Mich Vraas oversættelse.

Når man taler om oversat litteratur, vil den oversatte udgave altid indeholde kompromiser og justeringer i forhold til originalen. Nogle sprog og kulturer vil ligge tæt op ad hinanden, og en oversættelse herimellem vil derfor ske uden større problemer; man deler måske både sprogstamme, mange idiomer og en vis kulturel referenceramme, som gør, at det er lettere at læse mellem linjerne og simpelthen genkende de små tegn, som fortællingen mere eller mindre bevidst forsyner læseren med. Bøger fra kulturer med en mere fremmedartet sproglig og historisk baggrund vil indeholde elementer, som straks er sværere at oversætte én til én – hvis de da overhovedet er mulige at oversætte meningsfuldt.

I Trinidad og Tobago taler man et kreolsprog, altså et blandingssprog, hvor størstedelen af ordforrådet stammer fra ét sprog (her engelsk), og hvor grammatikken i forskellig grad vil være forenklet. Et sprog, der har rod i landets grusomme historie med slavehandel og plantagedrift, og som er ladet med sine egne sociokulturelle markører. Derfor kan man også spørge sig selv, om det overhovedet er muligt at lave en tilfredsstillende oversættelse af en bog som ”Dengang vi var fugle”.

Oversætter Mich Vraa benytter sig af nogle få diskrete stilistiske virkemidler – såsom jævnligt at udelade ”er” i sætninger som: ”Han stikker kæden i munden for at se om det ægte guld”. Eller at skrive ”og” i stedet for ”at”. Det er bare ikke gjort særlig konsekvent, og derfor forsvinder det næsten til et niveau, hvor man bliver i tvivl om, hvorvidt det bare er nogle smuttere, der skulle have været fanget i korrekturen. Det meste af oversættelsen er gennemført på almindeligt korrekt hverdagsdansk, og således kommer de sporadiske forsøg på i replikker at nærme sig et mere mundtligt ”uautoriseret” udtryk til at virke lidt stive og halvhjertede.

Med bogen har vi at gøre med en kærlighedshistorie kombineret med et solidt anstrøg af magisk realisme. Emmanuel Darwin er opfostret som rastafari, en kristen modreligion, som blandt andet forbyder medlemmerne at klippe deres hår, drikke alkohol og – i romanens sammenhæng vigtigst – at være i berøring med døde mennesker. Skæbnen vil dog, at han modvilligt må tage arbejde på en kirkegård i storbyen Port of Spain som en del af sjakket, der graver gravene.

Oppe på et bjerg uden for byen, i et sælsomt hus med en sælsom historie, har en slægt af kvinder holdt til i generationer. De besidder en særlig forbindelse til de døde, som går i arv fra mor til datter. Da Yejides mor afgår ved døden, får hun selv indblik i den dunkle arv, og i et syn ser hun Emmanuel på den kirkegård, hvor hendes mor skal begraves. De er skæbnebestemt for hinanden og forelsker sig øjeblikkeligt, da de mødes. Det særlige ved Emmanuel er, at Yejide ikke kan se hans død, sådan som hun efter sin mors død kan se alle andre menneskers. Men farerne lurer på kirkegården, hvor sjakformanden Errol regerer.

Ayanna Lloyd Banwos eventyrlige fortælling giver et farverigt indblik i en blandingskultur, hvor myter og religion måske er mere nærværende og integreret i hverdagslivet, og de døde er nogen, man lever mere side om side med, end vi er vant til i vores blege, protestantiske del af verden. Persontegningerne bliver bare lidt overfladiske, og jeg har svært ved helt at få øje på det litterære talent, som en placering på The Observers føromtalte liste trods alt må indikere. Måske kan det som nævnt delvis skyldes, at mange nuancer går tabt i oversættelsen, men der er også noget lidt naivt og sentimentalt over både personerne og plottet, som gør, at det føles lidt som at se en anstændig B-film at læse bogen: Man er mildt underholdt, men den efterlader ikke noget større indtryk på én.

Ayanna Lloyd Banwo: Dengang vi var fugle. Oversat fra engelsk af Mich Vraa. 368 sider. 269,95 kroner. Gutkind.