Hør uddrag fra forberedelserne til "Angelo" i Pakhus 11
Pakhus 11 danner i disse dage ramme om en sjælden begivenhed på dansk grund. I den tomme, grå hal ikke langt fra Langelinie ved Københavns havnefront er en flok ildsjæle og professionelle operasangere netop i gang med forberedelserne til en nyskrevet opera, der skal konkurrere med de store etablerede institutioner.
LÆS OGSÅ: Sort i sort med Schubert i Operaen
I næste uge har den nye opera, Angelo, premiere med en række topnavne som Thomas Peter Koppel og Andrea Pellegrini på scenen. Og publikum kan se frem til en ganske anderledes operaoplevelse, lover musiker, tekstforfatter og librettist Jesper Lützhøft.
Hvis alt går, som det skal, bliver det meget stort. Det er en meget medrivende forestilling, der, hvis den rammer præcist, får en til at græde og grine. Man skal blive berørt af opera, og det bliver man her, siger Jesper Lützhøft.
Han har været chef for Den Anden Opera og Odense Symfoniorkester og har i en årrække været producent og producer i Danmarks Radio. Med Angelo håber han at bringe operaen videre.
Kristeligt Dagblad mødte operaskaberen i sidste uge under forberedelserne i Pakhus 11. De grå vægge var endnu nøgne, og den store hal var helt tom, bortset fra et klaver, en appelsin og en ret så central rekvisit en stor kniv samt tre velsmurte stemmebånd tilhørende Andrea Pellegrini, en af landets mest efterspurgte og prisbelønnede mezzosopraner, Jens Bruno Hansen og fransk-svenske Isabel Piganiol, der begge har arbejdet på Det Kongelige Teater.
Orkester, kulisser og kostumer er først kommet til i denne uge. Angelo er blevet til uden for de store operainstitutioner og er altså ikke udstyret med symfoniorkester og den storslåede iscenesættelse, man kender fra nationalscenen og det nye operahus. Men uafhængigheden er en fordel, mener Jesper Lützhøft.
Vi har ikke råd til flotte garderober og den helt store opsætning. Men alle er indstillet på at skabe noget anderledes og unikt. Her har man bedre muligheder for indflydelse på resultatet. De store stjerner ser det måske også som et afbræk fra hverdagen, siger Jesper Lützhøft, der har modtaget støtte til sin opera fra forskellige offentlige og private fonde og krydser fingre for, at de otte forestillinger, det foreløbig er blevet til, får forsøget på at skabe et alternativ til den etablerede opera til at løbe rundt.
Ellers må jeg jo sige farvel til min pension, siger Jesper Lützhøft, dog med et grin.
Han har arbejdet på Angelo i over tre år. Han fik ideen til operaen, da han for 20 år siden læste Gabriel Garcia Marquez roman Historien om et forudsigeligt mord. Den ville være oplagt som opera, tænkte han, idet den handler om æresdrab, om vold og om konsekvenserne af menneskets sløseri. Den har en aktuel tematik og den rette dramatik og billeder til en operaopsætning, mener han. Der er et bryllup og et mord og en række karakterer, der er involveret. Men da han genlæste den, var der alligevel meget, der skulle ændres fra bog til scene. Lützhøft måtte koge et større persongalleri ned til kun ni karakterer, og han har skrevet sin egen tekst over handlingen, som passer til operasang og til musik, som musikdramatikeren Lars Klit har stået for.
Angelo er Lars Klits tilbagevenden til den danske operascene efter flere års pause som komponist. Han slog igennem i 1995 på Den Anden Opera med gennembrudsoperaen Den sidste virtuos, der blev sat op tre gange i Danmark og blev eksporteret til Berlin og Paris og vandt prisen som årets debut i fagbladet Opernwelt. Efter nogle skuffelser ventede han på den helt rigtige historie til en ny opera, og den kom Jesper Lützhøft med. De to har arbejdet hårdt i flere år med at skabe en helt ny og anderledes opera af høj standard, der ifølge de to har været savnet.
Det danske operalandskab og det kunstneriske udviklingsarbejde har stagneret en smule siden 1990erne. Det handler ofte om at sikre gode resultater og midler til bundlinjen. Musicalgenren har efterhånden overtaget operaens traditionelle placering, men de er bare ikke udfordrende nok. For om 100 år husker vi jo stadig Tosca og La Boheme, mens Chess og andre af Andrew Lloyd Webbers forestillinger nok ikke huskes. Det er vigtigt, at vi udvikler opera, men uden at glemme, hvor vi kommer fra, siger Lützhøft.
Han og Lars Klit er enige om, at de ikke kan eller ønsker at løbe fra den tradition, de som operaskabere er båret af. De står på ryggen af Mozart og Bach, og der er selvfølgelig en tårnarie med i Angelo. Men forestillingen er en opdatering af den operatradition, fortsætter Lars Klit, der kommer direkte fra lufthavnen efter at have været i Regensburg, hvor Den sidste virtuos opføres.
Lars Klit mener, at hvis Puccini levede i 2012, så ville han også lave en opera som denne. Lars Klit er inspireret af moderne rytmisk musik som for eksempel italienske popmusikere, der har været store i Sydamerika, hvor handlingen finder sted. Han er også stor fan af Frank Zappas eksperimenterende tilgang til musikskriveri. Musikken til Angelo bliver selvfølgelig spillet af klassiske instrumenter som strygere, men de bliver også akkompagneret af elektriske guitarer og trommer.
Når man skal skrive ny opera, handler det om at skabe identitet og finde et fælles sprog. Det handler faktisk meget om billeder. Og det kan man for eksempel ved at finde et bestemt instrument, der underbygger egenskaberne ved en karakter. Det havde vi succes med i Den sidste virtuos, siger han og fortsætter:
Og så skal man altid tænke stort. Opera er den største gestus, hvor det gælder om at få fat i al den patos, man kan, fastslår musikdramatikeren.
Angelo er instrueret af Ulla Gottlieb og dirigeres af Maria Badstue. Opsætningen har premiere i Pakhus 11 i København den 11. maj og spiller otte aftener frem til den 22. maj.
Hør sangerne øve sig på den nye danske opera på
k.dk/kultur