Ny tv-serie produceret af Hamas skaber debat

Kampene mellem israelere og palæstinensere udkæmpes ikke kun på landjorden, men også i to kontroversielle tv-serier

Optagelser fra tv-serien, som Hamas producerer, der bærer titlen "Qabdat al-Ahrar".
Optagelser fra tv-serien, som Hamas producerer, der bærer titlen "Qabdat al-Ahrar". Foto: Mahmud Hams/AFP/Ritzau Scanpix.

Lior Raz og Avi Issacharoff trak på egne erfaringer fra den israelske hær, da de skrev tv-serien ”Fauda”, der følger en gruppe soldater og deres kamp mod væbnede palæstinensere og Hamas-terrorister.

Serien kan ses på flere streamingtjenester, heriblandt Netflix, men lige så populær den er i Israel, lige så upopulær er den blandt palæstinensere. Og The Palestinian Campaign for the Academic and Cultural Boycott of Israel har i en pressemeddelelse skrevet:

”’Fauda’ er et anti-arabisk, racistisk israelsk propaganda-redskab, som forherliger Israels krigsforbrydelser mod det palæstinensiske folk.”

De opfordrer derfor Netflix til at boykotte ”Fauda”, hvilket ikke er sket. I stedet har Hamas – der regnes for en terrororganisation i Israel, USA og EU – nu valgt at producere en tv-serie, ”Qabdat al-Ahrar”, som en form for modsvar.

Instruktør Mohammed Soraya har i et interview med AFP sagt, at ”’Fauda’ støtter op om den zionistiske besættelse”, at serien ”kriminaliserer det palæstinensiske folk”, og at han og holdet bag den nye serie ”vil vise historien fra et palæstinensisk synspunkt”.

Men midlerne er små til produktionen af de første 30 afsnit om en israelsk operation i 2018 i Gaza, som førte til syv Hamas-krigeres og en israelsk soldats død. Og den palæstinensiske instruktør og kritiker Jamal Abu Alqumsan er skeptisk i forhold til det, han har set.

”Der er ingen kærlighed i det,” siger han til France 24 og ærgrer sig over, at en af de sjældne serier fra Gaza udelukkende er tænkt som ”et redskab til modstand”, og at den skal være bedre for at kunne måle sig med israelske serier.

Den palæstinensiske journalist Yasmeen Serhan er inde på noget lignende, når hun i The Atlantic skriver, at Netflix i nuancernes navn bør skyde penge i en palæstinensisk serie. Og altså ikke overlade det til en organisation som Hamas, sådan som det nu er sket.

Issacharoff, en af mændene bag ”Fauda”, er uforstående overfor kritikken og al virakken:

”Vi skabte serien til et israelsk publikum. Hvis en palæstinenser havde skrevet den, ville den være blevet skrevet anderledes. Men når alt kommer til alt, er vi ikke palæstinensere.”

Bag hele diskussionen om ”Fauda” og ”Qabdat al-Ahrar” findes imidlertid en rørende tillid til fortællingens kraft og til tv-serier. Det er da også via skærmene, flest kan nås i dag. Men det er ikke nok at kunne nå ud til mange med sit budskab. Afsenderen er også vigtig. Ligesom den kunstneriske kvalitet er det. Og mange vil skippe ”Qabdat al-Ahrar” – der betyder noget i retning af ”De første frie” – på grund af Hamas’ rolle i projektet. Eller fordi hadet til israelerne er så stort, at det går ud over kvaliteten og troværdigheden. Israelere får end ikke lov at spille israelere i den nye serie. De spilles af muslimer. Og de israelske kvinder i serien, ja, de går alle med tørklæde.

I ”kontrovers” skriver anmelder og forfatter Jeppe Krogsgaard Christensen om de vigtigste aktuelle kulturdebatter i udlandet.