Nye udgivelser sender dig til Brahms-koncert i Bremen - og giver endnu et bud på Mahler

Nye cd’er med Mahlers symfonier og Brahms ”Ein deutsches Requiem” byder på store musikoplevelser

"Det lyder langt hen ad vejen som ægte Mahler" og "man kan trygt aflægge dette virtuelle besøg i den gamle hansestads katedral". Sådan skriver Peter Durrfeld om to klassiske cd'er.
"Det lyder langt hen ad vejen som ægte Mahler" og "man kan trygt aflægge dette virtuelle besøg i den gamle hansestads katedral". Sådan skriver Peter Durrfeld om to klassiske cd'er.

Musikken lyder næsten som Mahler - ★★★★☆☆

Gustav Mahler komponerede ni storslåede symfonier og var godt i gang med sin 10., da døden indhentede ham. Ud over den indledende adagio, som han efterlod sig stort set færdiginstrumenteret, forelå der kun nogle spredte skitser til resten af værket. Men den britiske musikforsker og Mahler-entusiast Deryck Cooke gik i 1976 sammen med et lille team i gang med at skabe en færdig version af det ufærdige – og adagioen på omkring 25 minutters varighed svulmede nu op til en femsatset symfoni på 78 minutter. Coveret på den nye cd-udgivelse fra det svenske pladeselskab BIS forkynder da også bramfrit ”Gustav Mahler: Symphony No. 10 in F sharp major (1910)”. Men som i andre forhold skal man huske også at læse det, der står med småt.

Ambitiøse pladeselskaber har tidligere forsøgt ud fra et spinkelt grundlag at lancere indspilninger af Tjajkovskijs 7. symfoni – men han beskrev altså kun seks – for ikke at tale om en 10. symfoni af Beethoven, der som bekendt kun begik ni. Det må imidlertid indrømmes, at BIS med hensyn til Mahlers 10. – han færdigskrev kun ni – har en betydeligt bedre sag, og det amerikanske symfoniorkester Minnesota Orchestra har under ledelse af den finske dirigent Osmo Vänskä tidligere præsteret vellykkede Mahler-indspilninger. I dette tilfælde oplever vi stor musik i en fornem lydteknisk præsentation. Og det lyder langt hen ad vejen som ægte Mahler – måske skal man bare lade være med at sammenligne denne ”10’er” med mesterens autentiske værker.

Brahms fra domkirken i Bremen - ★★★★★☆

Artiklen fortsætter under annoncen

Johannes Brahms fik et gennembrud, da han den 10. april 1868 stod i spidsen for uropførelsen af sit storslåede ”Ein deutsches Requiem”, opus 45, i den gamle, smukke domkirke i Bremen. Ved den lejlighed manglede der ganske vist den femte og sidste sats, men en samlet opførelse fulgte allerede året efter i Leipzigs berømte Gewandhaus.

Nøjagtigt 150 år senere, den 10. april 2018, kunne man – også i Bremens domkirke – opleve værket ved en mindekoncert, hvor den estisk-amerikanske dirigent Paavo Järvi ledte det lokale orkester Deutsche Kammerphilharmonie Bremen og det lettiske kor State Choir Latvija. I respekt for traditionen havde man valgt nøjagtigt det samme antal i besætningen, både med hensyn til sangere og musikere, som i 1868. Solister var velvalgte: den rumænske sopran Valentina Farcas og den tyske baryton Matthias Goerne.

Det omkring 70 minutter lange requiem, der jo adskiller sig fra andre værker i genren (eksempelvis Mozarts og Verdis) ved at blive sunget på tysk, får i det hele taget en smuk fremførelse, og billedsiden med domkirkens farverige glasmosaikker går op i en højere enhed med lyden. Der følger ikke noget teksthæfte med, men det er til at leve med, al den stund det er muligt at kalde messens ordlyd frem på skærmen – endda på flere forskellige sprog.

Man kan trygt aflægge dette virtuelle besøg i den gamle hansestads katedral – og man får et skelsættende musikværk med i købet.