Maja Lisa Engelhardt udstiller over 100 Lundbye-værker: Hans malerier indfanger den danske sjæl

Guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye, der kom fra det samme bakkede landskab ved Kalundborg som maleren Maja Lisa Engelhardt, ville i næste måned være blevet 200 år. Nu har Engelhardt været med til at lave en udstilling, der samler over 100 af Lundbyes værker på Bispegården i Kalundborg

Maja Lisa Engelhardt har selv udlånt sine egne ko-malerier af Lundbye til udstillingen, som flere private samlere har være med til at gøre mulig. –
Maja Lisa Engelhardt har selv udlånt sine egne ko-malerier af Lundbye til udstillingen, som flere private samlere har være med til at gøre mulig. – . Foto: Bispegården i Kalundborg.

Længslen efter lyset ligger i alle Lundbyes landskabsmalerier. Sådan kan man se, at han var en stor dansk maler. For årstiderne farver ikke kun danskernes hud, men også de danske maleres lærreder, når lyset og farverne forandrer sig i takt med årstidernes skiften.

Det vidste den store danske guldaldermaler Johan Thomas Lundbye bedre end de fleste. Han blev kun 29 år, inden han blev ramt af en vildfaren kugle, da han ville forsvare sit elskede fædreland under krigen i 1848, men hans egne fædrelandsmalerier rammer plet. Det mener kunstmaleren Maja Lise Engelhardt, der er vokset op i Lundbyes Kalundborg og nu har været med til at arrangere en udstilling på Bispegården i Kalundborg, der fra i morgen for første gang viser over 100 værker – fordelt over malerier, tegninger og grafiske værker – af bysbarnet fra private samlinger i anledning af, at Lundbye ville være blevet 200 år den 1. september i år.

J.Th. Lundbye er for Kalundborg, hvad H.C. Andersen er for Odense. Eventyrdigteren var lidt ældre – og blev meget ældre og mere berømt, men de udfoldede begge deres store talent i guldalderen og satte på hver deres måde begge billeder på, hvad det vil sige at være dansk, mener Maja Lisa Engelhardt.

”Lundbyes landskabsmalerier er Danmark, og Danmark er Lundbyes landskabsmalerier. For han indfanger den danske sjæl i sine billeder, der viser det store i det små, når han beånder planter og dyr. Han var grøftekantens maler, der kunne lade små strå og afblomstrede mælkebøtter blive hovedpersoner i sine malerier med samme sans for detaljer som Grundtvig og navnlig Kierkegaard, som han var meget inspireret af. Og ingen anden maler føler jeg mig mere beslægtet med,” siger Maja Lisa Engelhardt og tilføjer:

Lundbye var grøftekantens maler, der kunne fange det store i det små. Her ses det privatejede værk ”Ko i vejkanten”. Akvarel på papir fra 1838. – Foto fra kata-loget: ”Johan Thomas Lundbye 1818-2018”.
Lundbye var grøftekantens maler, der kunne fange det store i det små. Her ses det privatejede værk ”Ko i vejkanten”. Akvarel på papir fra 1838. – Foto fra kata-loget: ”Johan Thomas Lundbye 1818-2018”.

”Det var meget utroligt for mig at opdage, at Lundbye kom fra samme by som mig, da jeg var en stor pige. For allerede dengang var han den maler, jeg beundrede mest. Det er mærkeligt at tænke på, at Lundbye kun blev 29 år. Jeg havde selv min første udstilling som 29-årig. Og hvad kunne det ikke være blevet til, hvis han var blevet 70 år? Men det er alligevel, som om Lundbye nåede det, han skulle.”

Udstillingen er blevet til gennem et godt samarbejde med kunstforeningen, kommunen og private samlere som en del af Lundbye-festivalen i byen, hvor man blandet andet allerede har fejret bysbarnet med en anden udstilling og 10 pæle i den lokale natur med mobilkoder til små historier om de steder, der inspirerede Lundbye, mens kunsthistorikeren Hans Edvard Nørregård-Nielsen også har skrevet en tekst til udstillingens katalog. Flere af malerierne er ikke udstillet før, fordi de kommer fra private samlere, og selv har Maja Lisa Engelhardt også udlånt sine egne Lundbye-malerier til udstillingen:

”Normalt hænger de i vores hjem i Paris, hvor jeg har min egen lille kostald i et hjørne med Lundbyes malerier af køer. Han kunne fylde en kos øjne med godmodighed, vemod og længsel. Det er, som om jeg har taget Danmark med mig. Og Lundbye minder mig om, hvad det vil sige at være en dansk maler. I morges stod jeg for eksempel op og så duggen i et spindelvæv og kom til at tænke på, at det nu er sensommer, så vi snart kan glæde os til efterårets frugter.”

Køer var et af Lundbyes yndlingsmotiver som her på dette privatejede studie af en ko, ”Gudmand”, 1844. – Foto fra kataloget: ”Johan Thomas Lundbye 1818-2018”.
Køer var et af Lundbyes yndlingsmotiver som her på dette privatejede studie af en ko, ”Gudmand”, 1844. – Foto fra kataloget: ”Johan Thomas Lundbye 1818-2018”.

Sådan ligger længslen efter næste årstid i alle danskere. Vi længes hele tiden efter det næste, og vi længes først og fremmest efter lyset. Det kan man også se i Lundbyes malerier, mener Maja Lisa Engelhardt.

”Selv i et koldt vinterbillede ligger der et håb om at gense lyset. Det viser også, at han var en åndelig maler. Han var også mere en poetisk end naturalistisk maler. Han var meget nærsynet, men for forfængelig til at gå med briller, så han malede, hvad han så og følte. Men han tog ud i naturen for at finde fred. Og hans malerier af dyr og planter i naturen viser, at man kan se det store i det små, hvis man åbner sin dør og åbner sit hjerte for at gå ud i naturen.”