Nyborg blev Danmarks hovedstad i 1525. Det er derfor ikke for ingenting, at Nyborg Kommune stadig markedsfører sig som ”Danmarks riges hjerte”. For allerede fra slutningen af 1100-tallet, hvor Nyborg Slot blev opført, havde den smukke fynske by en slags hovedstadsfunktion som mødested for datidens danske parlament, Danehoffet.
”Nyborg Slot er simpelthen det nærmeste, man kommer på en middelalderlig udgave af Christiansborg,” forklarer historikeren Janus Møller Jensen, der er afdelingsleder for Nyborg Slot under Østfyns Museer.
Sådan blev Nyborg også stedet, hvor Danmarks første grundlov, Håndfæstningen 1282, blev underskrevet. Det var såmænd også her, at Margrete den Første knap 100 år senere – i 1377 – red op gennem Nørregade mod Nyborg Slot for at køre sin 5-årige søn, Olav, i stilling til at blive konge over både Danmark og Norge.
Da den stærke danske dronning senere besejrede svenskerne, opførte hun Vor Frue Kirke i byen som tak til Gud for, at Kalmarunionen nu kunne etableres under hendes ledelse. Sådan hang troen og tronen tidligt sammen med Nyborg.
”De begivenheder, der førte frem til dannelsen af det geografisk største rige i Europa, foregik altså lige her på Nyborg Slot og i Nyborg Kirke. Og lige når man tror, at det ikke kan blive større, bliver Nyborg også hovedstad i Danmark, da Reformationen skal gennemføres i Danmark. Jamen, det er jo megacool,” siger Janus Møller Jensen, mens han står og holder en øl i hånden.
”Tro!” står der på den. Og på bagsiden kan man netop læse, hvordan Nyborg blev den danske reformations centrum. For hver gang museet har fat i en god historie, skynder de sig at trykke den på en øl, så den også kommer ud til folket, forklarer han. Og ”Tro!” er ikke kun en øl, men også titlen på Nyborg Slots store særudstilling, der markerer 500-året for Reformationens begyndelse. For efter Martin Luthers lære nåede den senere danske kong Christian den Tredjes hjerte, blev Nyborg for alvor også det danske riges første protestantiske hjerte.
Alle danske veje førte dengang ikke alene førte til Nyborg, men også forbi Nyborg Slot, som kongen havde ombygget i stor stil med en dengang meget moderne bykerne.
”Kongen var så stolt af sit ’nye’ Nyborg, at han havde sørget for, at den store by-port, der stadig er Nordens længste befæstningsport, lod al trafikken gå gennem byen, som han havde opført som den danske reformations første magtcentrum. Det nåede vi ikke helt igennem med til DR’s historie om Danmark, men når de skal lave en ny udsendelse om 20 år, skal det nok komme med,” siger Janus Møller Jensen og peger over mod byens middelalderlige torv, der stadig står nogenlunde intakt og spejler slottet, sådan som Christian den Tredje havde tænkt, at det borgerlige liv skulle spejle hans moderne protestantiske borg.
”Det er det her, kongen gerne ville vise frem. Desværre nåede kongens byggeplaner for Nyborg aldrig at blive færdige, inden den nye konge flyttede kongemagten til Sjælland. Men der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor her har set ud i Reformationens tid. Parkeringspladsen var den kongelige turneringsplads, mens torvet netop var tænkt til at indgå i samspil med slottet. Det var magten, der skulle sættes i scene med Nyborg som Danmarks første protestantiske hovedstad.”
Nyborg havde næsten navnet til at blive Nordens New York, men sådan ville den nye konge ikke have det, efter Christian den Tredje døde i 1559. Og allerede i 1560 flyttede Frederik den Anden til Frederiksborg i Nordsjælland, mens magten også gled væk fra Nyborg. Byen beholdt som bekendt længe sin særlige status som en af landets vigtigste færgebyer, indtil Storebæltsbroen til sidst også ramte byens sidste stolte selvforståelse som en betonklods, mens lyntoget nu ikke engang stoppede i den fynske købstad. Men i modsætning til Korsør havde Nyborg noget at bygge sin storhedsidentitet på igen, fortæller Jens Jørn Fischer, der er projektleder for reformationsmarkeringen ved Østfyns Museer.
”Nyborg havde netop stadig Nyborg Slot, der sammen med Vor Frue Kirke stadig rager op i landskabet som et synligt bevis på fordoms styrke. Det har simpelthen givet byen selvtilliden tilbage. Økonomien er sund, og nu er man ved at bygge hele byen op omkring Nyborg Slot, som vi selv mener, fortjener at komme på Unescos verdensarvsliste,” siger Jens Jørn Fischer, der nu står sammen med afdelingschefen Janus Møller Jensen på et bjerg af jord foran slottet.
For i denne tid er Nyborg Slot faktisk ved at få genopført sit fæstningsanlæg med en moderne museumstilbygning – i et fondsstøttet projekt til 300 millioner kroner – som en enestående mulighed for at se genopførelsen af en dansk kongeborg. For nu bliver konturerne af den gamle kongeborg genopført, efter anlægget allerede begyndte at forfalde i 1700-tallet.
Således ligger det idylliske slot i øjeblikket på en stor byggeplads, mens arkæologer gennemgår jorden, som selvsagt er en muldet skatkiste af gode historier. Og en del af dem kan man allerede se på Nyborg Slot, når man træder ind i den flot bevarede Danehofsal, hvor selv den karakteristiske vægudsmykning med ruderformede firkanter, der er malet sammen med en 3D-agtig effekt, er intakt fra Reformationens tid.
Her kan man også se og læse om nogle af arkæologernes fund udenfor, inden man kommer op i den nye udstilling, hvor man bogstaveligt talt kan gå igennem nogle af de vigtigste kapitler af Danmarkshistorien. For udstillingen ”Tro!” er netop iscenesat med alle moderne hjælpemidler som en trosvandring, der rum efter rum fører de besøgende igennem de skæbnesvangre år, hvor Reformationen kom til Danmark. Og udstillingen viser også, at det sagtens kunne være gået anderledes.
I første slotsværelse starter man således i katolsk tid med munkesang i baggrunden, mens pejsen er kunstigt tændt, og der står en stor kiste med afladsbreve på gulvet foran en montre, hvor man blandt andet kan se en invitation til en kongelig dåb i Vor Frue Kirke i Nyborg. Døren ind til næste lokale er klistret til med Luthers 95 teser, som Luther netop også hængte op på kirkeporten i Wittenberg. Nu træder man ind i et dunkelt dommedagslandskab med væltede kirkesøjler og dyster musik, der skal vise den store skilsmisse med den katolske kirke.
Den levende scenografi er lavet af lokale samarbejdspartnere, som blandt andet også laver ting for Legoland, forklarer Jens Jørn Fischer. Sådan er hensigten, at det skal føles, som om man går igennem den tid, der fortælles om. I et mørkt sidelokale kan man således blandt andet se datidens propaganda fra både protestanter og katolikker, som med den nye trykkekunst ikke holdt sig tilbage med at fremstille hinanden som ulve eller djævle.
”Man forklarer også en del af Luthers succes med at udbrede sine tanker med trykkekunsten. For mange mente faktisk, at han tabte flere af sine teologiske debatter. Men så mangfoldiggjorde han bare sine tanker på skrift, og det satte skub i Reformationen,” siger Janus Møller Jensen.
I det næste lokale kan man se, at der også lå en reel magtkamp bag trosskiftet herhjemme.
På den ene side stod Christian den Anden, der var født og opdraget som katolik på Nyborg Slot, men siden blev protestant for så at blive katolik igen af strategiske grunde.
I 1523 blev han afsat og gik i landflygtighed. I stedet valgte det danske rigsråd hans onkel, Frederik den Første (1523-1533), til konge. Og han tog de første skridt frem mod Reformationen i Danmark. Men det forløb ikke helt fredeligt. Mens bønderne med Luthers velsignelse blev slået ned ”som gale hunde” i Tyskland, forsøgte Christian den Anden med støtte fra trofaste bønder at komme tilbage til tronen ved at angribe Nyborg Slot i et blodigt slag, der udviklede sig til den regulære borgerkrig Grevens Fejde, der varede i to år, inden det blev den lutherske greve, den senere Christian den Tredje, der vandt magtkampen. Og da han overtog magten, indførte han straks Reformationen i Danmark. Han var selv blevet overbevist protestant, efter han havde hørt Luther tale. Og allerede før han blev konge af Danmark, havde han ført Luthers lære til sit len i Haderslev. På udstillingen er det vist som to veje. Christian den Andens spor ender i en blodig blindgyde, mens Christian den Tredjes spor ender i et lille lyst kapel.
Går man videre, bliver man mødt af børnestemmer, der læser op af Luthers katekismus, mens man også kan læse om nogle af de mere mørke sider af Reformation med benhård ensretning af troen og hekseafbrændinger. Men i et lille sidelokale sidder Luthers højre hånd Johannes Bugenhagen (1485-1558) og studerer, hvad han faktisk også gjorde et helt år på Nyborg Slot, dengang det fynske slot var centrum for Reformationen i Danmark.
