Nye bøger sætter ansigt på holocaust

En række nye bøger om Anden Verdenskrig skildrer personlige oplevelser fra Amsterdam og andre steder i Europa præget af krigens gru

FILES - This photo taken on January 13, 2005 shows the main gate entering the Nazi Auschwitz death camp at sunrise. Polish officer Witold Pilecki's report on the German nazi death camp in Auschwitz will be published in Chinese, the Polish Institute for National Memory said on January 20, 2014. Pilecki, officer of the Polish army, voluntarily became prisoner of Auschwitz, from where he later managed to escape and reported on the camp's horror. AFP PHOTO/JANEK SKARZYNSKI
FILES - This photo taken on January 13, 2005 shows the main gate entering the Nazi Auschwitz death camp at sunrise. Polish officer Witold Pilecki's report on the German nazi death camp in Auschwitz will be published in Chinese, the Polish Institute for National Memory said on January 20, 2014. Pilecki, officer of the Polish army, voluntarily became prisoner of Auschwitz, from where he later managed to escape and reported on the camp's horror. AFP PHOTO/JANEK SKARZYNSKI. Foto: JANEK SKARZYNSKI/ Denmark.

Der er fortsat stor interesse for mere viden om Anden Verdenskrig og holocaust. Det viser forårets udgivelser fra forlagene med utrolige førstehåndsberetninger fra forskellige steder i Europa.

Især Hollands skæbne under krigen er kommet i fokus, her 74 år efter at landet blev invaderet af tyskerne. Holland og de hollandske jøder led en helt anden skæbne end danskerne under Anden Verdenskrig. Tre nye bøger giver et godt indblik i de hollandske jøders historie.

LÆS OGSÅ: Civilbefolkningens medvirken til holocaust

En af de mest kendte og indlevede jødiske beretninger fra holocaust er historien om Anne Frank. Den hollandske piges dagbog er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog og er nu genudgivet på dansk i anledning af 70-året for Anne Franks død.

Hun blev født i 1929 i Tyskland, men voksede op i Amsterdam fra 1933.

I 1942 gik familien Frank under jorden i nogle rum i et baghus, hvor Annes far, Otto Frank, havde arbejdet. Huset er i dag et velbesøgt museum. Efter to år blev familien forrådt og anholdt af nazisterne, deporteret til koncentrationslejren Bergen-Belsen, hvor Anne og søsteren Margot døde af tyfus i maj 1945. Deres far, Otto Frank, overlevede og stod efter krigen for udgivelsen af datterens dagbog.

En tilføjelse til Anne Franks bog er hendes veninde Eva Schloss erindringer om deres venskab, der netop er udkommet.

I bogen Efter Auschwitz beretter hun om deres tid sammen i Amsterdam, inden de begge blev deporteret. På sin 15-års fødselsdag blev Schloss arresteret og sendt til dødslejren. Hun skriver detaljeret om sit ophold i Auschwitz, hvor hun mistede sin far og bror. Selv overlevede hun, mens veninden omkom. Et blandt mange eksempler på holocausts nådesløse tilfældigheder.

Efter krigen blev Schloss mor og Anne Franks far gift, og Schloss skriver også om sorgen og tilværelsen efter holocaust.

Ud over Polen var Hollands jøder hårdest ramt af Hitlers Endlösung. Anne Frank var blandt de 70 procent af landets 140.000 jøder, der omkom i udryddelseslejrene.

LÆS OGSÅ: Dagbog af chefarkitekten bag holocaust lagt frem

Man får et godt supplement til forståelsen af Hollands skæbne i Barbara Beuys bog Amsterdam. At leve med fjenden 1940-45. Den giver et indblik i det generelle liv som jøde i Holland under tysk besættelse og en forståelse for, hvorfor og hvordan de hollandske jøders skæbne var forskellig fra de danskes.

Den hollandske kristne befolkning støttede ligesom danskerne og modsat de fleste europæiske landes befolkninger deres jødiske medborgere, og landets administration samarbejdede med tyskerne. Men da deportationene begyndte, var det hollandsk politi, der blev sat ind for at anholde jøder, og befolkningen så blot passivt til.

En anden kendt historie danner rammen om endnu en personlig holocaust-beretning om drengen Leon Leyson fra Polen.

Han var 10 år, da landet blev besat i 1939, og endte som en af de yngste på en berømt liste tilhørende forretningsmanden Oscar Schindler, der reddede 1200 jøder. Manuskriptet til Drengen på Schindlers liste blev afleveret til et forlag i 2013, dagen efter at Leon døde efter et langt liv i USA.

Endnu et barns oplevelser fra krigen, denne gang i Leningrad, blev nedfældet i en dagbog og beskriver tyskernes et år lange blokade af den russiske by mellem 1941 og 1942. Lena Mukhina var kun 16 år, da hun begyndte på sin grufulde, men levende dagbog om frygt, sult og håb. Dagbogen om det afgørende slag ved Leningrad blev opdaget i statsarkivet og først for nylig udgivet i Rusland, 70 år efter blokaden.

LÆS OGSÅ: Muslimer reddede jøder fra holocaust

De allierede måtte helt ind i kernen af Det Tredje Rige for at overbevise Hitler om, at det var slut. Det sidste europæiske slag i Anden Verdenskrig stod i Hitlers baghave i Berlin og gik voldsomt ud over civilbefolkningen. De sidste måneder af slaget, hvor Den Røde Hær nærmer sig, skildres af en anonym kvinde i En kvinde i Berlin. Denne bog er en af de vigtigste personlige skildringer, der nogensinde er skrevet om effekten af krig og nederlag, skriver historikeren Antony Beevor om den helt unikke krigsdagbog, der begynder den 20. april 1945, da nederlaget efterhånden er en realitet. Bogen udkom første gang i 1954 i USA, og først i 1959 fulgte den tyske udgave, der skabte så meget furore, at forfatterinden, der ønskede at forblive anonym, frabad sig flere oplag, så længe hun levede. Efter hendes død blev bogen i 2003 genudgivet i Tyskland og siden filmatiseret og solgt til udgivelse i flere lande.

På de hjemlige kanter er modstandskampen et yderst velbeskrevet emne. Men en ny bog er på vej om indsatsen koncentreret på Fyn. Historiker Andreas Skov skriver i Fyn i krig om mennesker, der var villige til at ofre livet for danskernes frihed, og om samarbejdet mellem markante personligheder i store og små fynske byer mellem 1940 og 1945.