Nye film og tv-serier gør op med negative familiehistorier

Dagens premierefilm ”Captain Fantastic” er del af en tendens, hvor film- og tv-producenter undersøger nære familieværdier i en hektisk og individ-orienteret tid

Viggo Mortensen er noget af en supermandfar i ”Captain Fantastic”, hvor han selv lærer sine seks børn at spille Bach, analysere litteratur, tale seks forskellige sprog, dyrke yoga, klatre i bjerge og citere Bibelen.
Viggo Mortensen er noget af en supermandfar i ”Captain Fantastic”, hvor han selv lærer sine seks børn at spille Bach, analysere litteratur, tale seks forskellige sprog, dyrke yoga, klatre i bjerge og citere Bibelen. . Foto: Scanbox.

Portrætter af den dysfunktionelle familie har længe været et yndet motiv i populærkulturen. Film og bøger er fyldt med historier om opløste familier med forvirrede børn og skilte forældre, der ikke evner at finde deres rolle i familiesammenholdet – eller manglen på samme. Tænk bare på filmen ”Festen” og dramaserien ”Arvingerne”.

Men filmskabere og tv-producenter sætter nu også fokus på de stærke bånd og værdier, som kan findes i familien.

I dag er der premiere på den amerikanske film ”Captain Fantastic” med Viggo Mortensen i hovedrollen som en supermand af en far til seks børn. Familien har trukket sig ud af samfundets hastige hamsterhjul og slået sig ned i en skov, hvor forældrene opdrager og underviser børnene. Her udsættes de for en række prøvelser i sammenstødet med civilisationen med smartphones, forbrugerkultur og krav fra samfundet, som udfordrer det stærke sammenhold.

Læs anmeldelsen her.  

Filmen er på mange måder en kritik af den moderne familie, og den er et udtryk for et afsavn, mener psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, der har arbejdet med familierelationer siden 1999 og er medforfatter til bøger om familiefred.

”Der er en udbredt nostalgi og stræben efter mere nærhed i familiefællesskabet og et mere simpelt liv, hvor det ikke er ind og ud ad døren, og familien aldrig ser hinanden. Mange er begyndt at finde ud af, at tiden sammen og de værdier, der findes i familien, er vigtigere end noget andet,” siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

På tv er der i øjeblikket en række programmer, der afspejler den udvikling med portrætter af familier, der lever på en anden måde end de fleste.

I DR’s ”Far, mor og børn” besøger Søren Ryge en på mange måder usædvanlig familie på Sydfyn, hvor et yngre par lever det enkle liv med deres fire børn. De laver deres eget tøj, producerer deres egen mad og passer selv børnene. TV 2 har succes med dokumentarserien ”Kurs mod fjerne kyster” om familien Beha Erichsen, der sejler jorden rundt i tre år sammen med et kamerahold. Og så er der selvfølgelig den folkekære serie om Frank og hans familie i ”Bonderøven”.

Der er tale om en ”Lille hus på prærien”-tendens. Det siger filmforsker Peter Schepelern, der henviser til den populære amerikanske tv-serie fra 1970’erne om en families liv på landet i slutningen af 1800-tallet.

”Man vil gerne se en modvægt til den typiske skildring af den vesterlandske familie, der er i opløsning, og hvor druk, vold og elendighed hersker. Der findes fortællinger om en utilsløret romantik, hvor man vender tilbage til en slags oprindelighed,” siger Peter Schepelern, der forudser, at der vil komme flere historier om velfungerende familier som i ”Captain Fantastic”.

Se traileren til "Captain Fantastic" herunder


De nye familieportrætter rører tilsyneladende ved noget grundlæggende, mange er utilfredse med, vurderer sociolog og fremtidsforsker Birthe Linddal, der er i tvivl om, hvorvidt nutidens børn overhovedet lærer at være en familie og får den rette opbakning og kompetencer fra forældrene.

”Forældre er vokset op i et velfærdssamfund, hvor færre opgaver er blevet løst i hjemmet. Megen familietid bruges ikke på familien. Tidligere familieritualer og holdepunkter er forsvundet eller har mistet betydning, hvilket alt sammen er med til at svække familien som samfundsbærende institution,” siger Birthe Linddal, der oplever en stigende kritik af udviklingen især blandt unge, der går og drømmer om den nære omsorg.

”I stedet anerkendes de for gode uddannelser, rigdom, en fed bil og for at løbe en ironman. I dag høster man ingen stor anerkendelse for at være en god mor eller far,” siger hun. Udviklingen kan også handle om noget meget større og en global udvikling. For i en utryg og relativt kaotisk tid med klimaforandringer, migration og terrorisme er der måske en søgen efter et fast holdepunkt.

Og den finder man ikke længere hos myndighederne, der har mistet autoriteten, fortæller historiker og samfundsdebattør Henrik Jensen, der har skrevet om familien som svækket samfundsinstitution.

”Det kan give en tendens til at træde et skridt tilbage til den sikre havn, nemlig familien. Spørgsmålet er, om den stadig har autoritet til, at det kan lade sig gøre,” siger han.