Den nye serie ”Bibelselskabets Håndbibliotek” er skudt i gang med hele tre udgivelser, som af forlaget præsenteres som lettilgængelige håndbøger, der hver giver et overskueligt indblik i et hjørne af Bibelens mangfoldige univers. Serien er planlagt til jævnligt at blive udvidet med flere titler.
Det må hilses velkommen som en rigtig god idé, selvom det sikkert vil vise sig som en vanskelig opgave at skulle skrive enkelt og lettilgængeligt om Bibelens univers. De første tre bøger afslører da også, at det er en genre, som ikke alle mestrer lige godt.
I indledningen til ”Jesus” fortæller forfatteren Kasper Dalgaard, at han som dreng blev fritaget for kristendomsundervisningen i folkeskolen, fordi han syntes, det var kedeligt. Senere fandt han alligevel sig selv indskrevet på teologistudiet, som han elskede, ”men først efter at jeg fandt frem til de mange, mange ’anderledes’ kristendomme, der har været igennem historien, og de forunderlige måder, kristendommens ’superhelte’ (Jesus, Paulus og mange andre) frit og frejdigt er blevet omskrevet med nye evner, baggrundshistorier og sendt ud på nye eventyr”.
Herpå inviterer forfatteren sine læsere ud på en ”rejse”, som er opdelt i ”tre guidede ture”: Den første går til de vigtigste skrifter fra Det Nye Testamente og deres forskellige Jesus-forståelser. Den anden til den historiske Jesus, og den tredje til nogle mere ukendte Jesuser. Rejsen slutter med en gennemgang af den muslimske Jesus.
Om den menneskelige Jesus går forfatteren meget op i, at vi ikke ved, hvordan Jesus så ud. Men ”når vi er færdige med at rive, hvad hår vi måtte have tilbage på hovedet, ud i frustration over det irriterende faktum, at vi intet
får at vide om Jesus’ udseende”, så hedder det, at Mar-kusevangeliet først og fremmest ønsker at fremstille Jesus som det perfekte forbillede for kristne, ”en idylliserende religiøs propagandamanual er nok en mere passende undertitel på Mar- kusevangeliet end en decideret biografi”.
Herefter går det over stok og sten, hvor vi hører om den guddommelige Jesus, den himmelske Jesus, den farlige Jesus, den kirkelige Jesus, den kætterske Jesus, den unge Jesus, den mystiske Jesus – og så altså også den muslimske Jesus.
Ikke alt er lige så friskfyragtigt fortalt, og der er ingen tvivl om, at forfatteren er inde i sit stof. Men man savner Jesus set inde fra kirken, i bekendelsens optik. At Jesus er Herre. Derfor bliver disse mange Jesuser – efter denne anmelders mening – hverken særlig interessante eller farlige.
Den anden bog handler om Bibelen og mad. Her vil forfatteren Anne Katrine de Hemmer Gudme på samme lidt friske måde bringe maden og Bibelen sammen, fordi mad kan gøre os klogere på Bibelen, og Bibelen kan gøre os klogere på mad. Så: ”Hvis vi roder lidt i Bibelens køleskab, kan vi lære noget om os selv og vores kulturhistorie”.
Også her går det over stok og sten, eller der bliver rørt rundt i gryderne. I indledningen hører vi blandt andet om den ”kæmpestore boblende gryde” af madrelaterede emner, der flyver rundt i medierne hele tiden, og som viser, at mad bestemt ikke er ligegyldig. ”Mad kan virkelig få folks pis i kog”. Ja, det står der virkelig. Og det i en kogebog! I samme sætning nævnes grisen, som et stridsemne, og hvad er da mere naturligt og vel også afvæbnende end at bringe en opskrift på: stegt flæsk med persillesovs.
Der fortælles derpå bibelhistorier fra både Det Gamle og Nye Testamente, som på forskellig måde handler om mad og drikke. ”Gud spiser med næsen”, hedder det med et pudsigt udtryk, nemlig når Han modtager offerkød. Og da vi hører om Gideon, som ofrer et gedekid, afsluttes kapitlet med en opskrift på gedefrikassé med porrer og ærter. Og ja, selvfølgelig får vi også en opskrift på en linsestuvning efter at have fået fortalt om den linsesuppe, som Jakob serverede for sin bror, Esau. Højsangen bliver også fortalt i al dens vellyst. Det munder ud i en forførende frugtsalat, hvor man dog hurtigt kommer ned på jorden igen, da det ret så uromantisk hedder, at salaten også er skøn til morgenmad – eventuelt oven på drænet yoghurt.
Til slut er der Kristian Bøckers bog ”Synd for begyndere”. Dette er kort sagt en meget vellykket bog, som hverken forsimpler eller forsøger at være friskfyragtig. Der er både alvor, oplysning og inspiration. Ganske vist kommer forfatteren lidt let omkring et afsnit om bibelsyn; men ellers er det en kort og pædagogisk flot bog om et vanskeligt emne.
Det lykkes at forklare forsoningslæren, så det er til at forstå. Der er ganske vist store forskelle på, hvordan man kan forklare, at Jesus døde for vore synders skyld, men det fælles er: ”at forsoningen udgår fra Gud, og at forholdet mellem Gud og mennesker er afgørende ændret efter Jesus’ død og opstandelse”. Vi hører også, at Jesus er broen mellem Gud og mennesker og Guds kærlighedsbrev til mennesker.
Endelig hører vi om arvesynd, dødssynd, Jesu radikale opfattelse af synd samt den tanke, som mange syge har, at deres sygdom måske skyldes synd.
Dette afvises klart og entydigt blandt andet med et fyndigt Johannes Sløk-citat: ”Når mennesket holder op med at frygte Gud, begynder det at frygte alt muligt andet”.8
Læs interview med Kristian Bøcker om synd på