Prøv avisen

Vellykket eksperiment kaster blikket på etikken i H.C. Andersens eventyr

5 stjerner
Tony S. Andersen og Anne-Marie S. Christensen har gjort noget nyt og helt anderledes end tidligere læst og hørt. De har skrevet en bog om ”Den etiske H.C. Andersen”. De har med egne ord fundet ”nye perspektiver på gamle historier”. Skulpturen af H.C. Andersen på billedet står i Central Park i New York. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Forfatterne får med succes vendt op og ned på, hvem der lider, og hvem der lykkes hos eventyrdigteren

Uendeligt mange er de stemmer, der i tidens løb har blandet sig i det kor af H.C. Andersen-fortolkere, der alle mener, at de har noget nyt at bidrage med, hvad enten det nu gjaldt den store nationaldigters liv eller digterværk. Der skal derfor også et vist mod til at blande sig i det store kommentatorkor med en påstand om, at her er virkelig noget nyt på færde, når det gælder tolkningen af nogle af H.C. Andersens eventyr. Men lige præcis det mod har lektor i dansk Tony S. Andersen og lektor i kulturvidenskab Anne-Marie S. Christensen, og hvad mere er: De har det med al god grund.

Tony S. Andersen og Anne-Marie S. Christensen har gjort noget nyt og helt anderledes end tidligere læst og hørt. De har skrevet en bog om ”Den etiske H.C. Andersen”. De har med egne ord fundet ”nye perspektiver på gamle historier”. Ikke på den måde, at intet af det, de skriver, ikke har været skrevet før, men forstået på den måde, at netop deres måde at præsentere og perspektivere etikken i H.C. Andersens eventyr ikke erindres at være praktiseret før. Dertil kommer, at forfatterne i denne bog særligt henvender sig til undervisere på flere niveauer, samt for eksempel studiekredse, hvor en sådan håndsrækning må siges at være særligt værdifuld og yderst tiltrængt.

De to undervisere har valgt 10 af digterens eventyr ud:

”Den lille pige med svovlstikkerne”, ”Svinedrengen”, ”Hyrdinden og Skorstensfejeren”, ”Hjertesorg”, ”Sneglen og Rosenhækken”, ”Historien om en Moder”, ”Det gamle Hus”, ”Den standhaftige Tinsoldat”, ”To Jomfruer” og ”Grantræet”.

Alle disse 10 må, med undtagelse af ”Det gamle Hus” og ”To Jomfruer”, siges at høre til de allermest kendte og stadig læste eventyr. Alligevel formår de to forfattere i forbløffende høj grad at få sat nye øjne på de historier, der analyseres. Ja, i nogle tilfælde, som med for eksempel ”Svinedrengen” og ”Hyrdinden og Skorstensfejeren” lykkes det dem – og lykkes de med – at få vendt op og ned på alle gængse forestillinger om, hvem der lider, og hvem der lykkes, så eventyret herefter aldrig helt vil blive det samme igen.

I den nærværende læsning bliver alle andre perspektiver i det enkelte eventyr end det etiske siet fra – og der er som bekendt mange perspektiver, når det gælder en så finurlig fortæller som H.C. Andersen. Resultatet er, at nogle væsentlige og højst aktuelle problemstillinger kommer til at fremstå i al deres øjenåbnende tydelighed. Det er ganske storartet gjort, og det samme gælder selve bogens opbygning. Først genfortælles og fortolkes det aktuelle eventyr. Så citeres eventyret i sin helhed. Og derefter bringes en række tekster, der i med- eller modspil belyser det samme etiske dilemma som eventyret. Der citeres her fra mange og meget forskelligartede kilder, klassiske som helt moderne. Nogle eksempler: Ludvig Holberg, K.E. Løgstrup, Hannah Arendt, Jeppe Aakjær, Peter Seeberg, Naja Marie Aidt, Johannes V. Jensen, Søren Ulrik Thomsen, Michael Strunge og Søren Kierkegaard. Eksemplerne er velvalgte i al deres mangfoldighed. Alt i alt et meget vellykket eksperiment i aktualisering af gamle tekster. Dog er der plads til undrende kritik. Det virker, som om det har været et hovedanliggende for de to forfattere at bevise, at H.C. Andersen sagtens kan læses helt uden hensyntagen til eventyrenes evangeliske forankring. Ja, at etikken i H.C. Andersens eventyr kan stå alene helt uden skelen til, hvorfra den har sit udspring og sin inspirationskilde. I de fleste tilfælde går det godt, men i tolkningen af især ”Historien om en Moder” går det galt. Det er ganske enkelt ikke muligt at yde denne fortælling retfærdighed uden at medtænke det religiøse perspektiv. Historien mister ikke blot sin intensitet, men hele sit sigte, ganske enkelt.

Alligevel må man ønske H.C. Andersen-forskningen – og forfatterne – et stort tillykke med dette nye skud på den gamle stamme. Bogen er som helhed en stor fornøjelse – et vårfrisk pust på gamle blade.