Rim er lim. De synger i hjernecellerne, så man husker ting bedre og de særligt rammende rim skærer sig direkte ind i hjertet for at blive en del af et menneskes rytme resten af livet. Hvem husker ikke børnesange, remser og salmestumper, der er blevet sunget ind i ens sjæl i en tidlig alder? Og hvem har ikke prøvet at blive berørt af en sang eller salme, der satte ord på ellers usagte følelser?
Det er den magi, alle slags musiktekster lever af, men den danske salmeskat råder over en særlig enestående samling af de mest slidstærke rim i vores litteraturhistorie. Det er ikke for ingenting, at vi stadig synger med på de smukke salmer af Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig eller nyder Jakob Knudsens Se, nu stiger solen. For det er poesi, der formentlig vil holde mange generationer endnu. Og hvorfor så skrive nye salmer, når den i forvejen tykke salmebog er så fuld af ånd og støv, der bliver holdt i live hver søndag som en udødelig arv?
Det var et af hovedspørgsmålene, da Morten Skovsted, sognepræst og initiativtager til netværket Syng Nyt, bød velkommen til salmetræf for over 80 salmebrugere fra mange forskellige faggrupper og fra alle dele af landet sidste lørdag i Hjortshøj Sogn ved Aarhus. Der blev dog hurtigt svaret på spørgsmålet, som man også med lige så stor ret kunne stille til alt andet i livet. Hvorfor skrive flere sange eller bøger, når bibliotekerne er fulde? Hvorfor følge med tiden eller forsøge at tale ind i den? Hvorfor skabe nyt?
Det teologiske svar synes at være, at det skabte er skabt til at skabe. Og ligesom der er brug for nye romaner til at spejle de store, eviggyldige eksistentielle spørgsmål ind i vores tid, er der i sandhed også brug for nye salmer. Sådan lød det i hvert fald samstemmende omkring kaffebordene til salmetræffet, hvor mange så det som et kunstnerisk kald at bringe det moderne menneskes erfaringer ind i den lange tradition for salmeskrivningen.
En af de nyere salmedigtere er Iben Krogsdal, der er aktuel med salmesamlingen Fuldmagt 40 nye salmer:
Jeg prøver at skrive salmer til det moderne menneske i et moderne sprog, men temaerne er lige så tidløse, som de var for Grundtvig og Luther. For mig selv handler det om at skrive salmer i et spænd mellem magt og afmagt. Vi er givet magten til at hjælpe andre, og vi kan, som Løgstrup har sagt, ikke møde et andet menneske uden at holde en del af deres skæbne i vores hånd, men vi har samtidig også brug for Guds nåde, når vi ikke slår til i os selv. Jeg skriver mine salmer ind i det spændingsfelt, der opstår, når jeg på den ene side opfordrer mig selv og andre til at tage ansvar og på den anden side må opleve ofte at være lille og afmægtig, forklarer hun.
Samtidig kan nye salmedigtere også forny salmetraditionen med nye, mere tidssvarende billeder. For Det Gamle Testamentes Kong David var det for eksempel naturligt at skrive en salme som Herren er min hyrde, fordi han selv havde prøvet at være fårehyrde. Men nutidens salmedigtere lever i en verden med internet, børnehaver og trafikstøj, som end ikke Grundtvig kendte til.
LÆS OGSÅ: Musik og sang ligger dybt integreret i Bibelen
Det genkender Janne Mark, der til daglig er leder af musikken i børne- og ungdomskirken Brorsons Kirke i København og selv har udgivet salmesamlingen Salmer fra broen tidligere i år. Hun lægger også vægt på at beskrive troen med moderne ord:
Det er vores opgave at beskrive Bibelens budskab i et billedsprog, som moderne mennesker kan forstå. Det er vores opgave at gøre folkekirkens salmer folkelige igen, siger hun.
Den holdning deler mere erfarne salmedigtere som Holger Lissner og Hans Anker Jørgensen også. Og opgaven er heller ikke ny, påpeger salmeekspert Jørgen Kjærgaard, der ridsede salmehistorien op for de fremmødte salmeskabere. For salmeskrivning kan som bekendt føres tilbage til Det Gamle Testamente. Og hver tid har haft brug for sine salmedigtere siden.
I Esajas Bog står der for eksempel Syng en ny sang for Herren, og Paulus opfordrer flere steder i Det Nye Testamente til at skrive nye salmer. I Kolossenserbrevet skriver han for eksempel Lad Kristus bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange.
Ifølge Jørgen Kjærgaard kan ordet forman i den sammenhæng bedre oversættes med at opmuntre. Og det var også sådan, Luther så på salmer, da også han fulgte Paulus eksempel ved at skrive og opfordre til at skrive salmer. For Luther blev det nemlig hurtigt vigtigt at få skrevet salmer på sit modersmål til opmuntring for folket. I et brev til sin kristne ven Georg Spalatin i nytåret 1523 opfordrer Luther således til at skrive salmer for at Guds ord også i sang kan blive i folket.
Det er den tradition, som de danske salmedigtere senere kom til at dyrke i Danmark. Og hvis man i dag vil forstå, hvad en dansk salme er, må man også se dem i dette historiske perspektiv, mener Jørgen Kjærgaard:
Den evangelisk-lutherske salme må altid være et ekko af evangeliet. En salme er i den forstand altid en prædiken, den er et gensvar og en fortolkning af evangeliet. For en god salme indfanger på én gang de to græske begreber anamnese og epiklese tilegnelse og påkaldelse. En salme påkalder og peger på samme tid på Gud, ligesom den både lever af Bibelen og peger på den konstant.
Salmetræffet i Hjortshøj viser dog, at der er en stor mangfoldighed i den teologi og poesi, som nutidens salmedigtere benytter sig af. Salmebogens nyeste salme Hvad er det at møde den opstandne mester er for eksempel skrevet i vrede og sorg over, hvad salmedigteren Hans Anker Jørgensen betragtede som kristusløse og tidehvervske tendenser i den seneste salmebogskommission, som Jørgen Kjær-gaard selv var med i. Det blev der grinet af, og historien endte også lykkeligt. For salmebogskommissionen endte med at optage salmen i sidste øjeblik.
Selv tror Hans Anker Jørgensen, at det er et lille tegn på, at tiderne er ved at skifte, så de nye salmer igen får lov til at være mere kristuscentrerede. Men sikkert er det, at salmetraditionen er i live. Og selvom ingen kunne få gåde og nåde til at rime bedre end Grundtvig, er der god grund til at læse nye salmer og synge med på de tilsvarende nye melodier, som der også bliver arbejdet hårdt med i disse år:
En salme er først en salme, når den bliver sunget, som komponisten Jesper Gottlieb, der blandt andet har skrevet melodier til Simon Grotian og Iben Krogsdals salmer, siger:
LÆS OGSÅ: "Jeg hører syner, når jeg skriver sange"
Når det virkelig lykkes, kan musik og tekst forløse noget i hinanden, der gør begge dele større. Man har fem vers til at lære en salmemelodi at kende, så den skal være enkel, men den skal også have så meget kant, at man får lyst til at synge den igen, så det er en kunst, siger han, inden han sætter sig ved klaveret, så sognegården bliver fyldt med ny salmesang med frydefulde rim, der straks limer sig til sindet.
Uddrag af nye salmer
Gud, når det flimrer på skærmen,
ser vi den levende død,
blikke, som blot eksisterer,
folk, som får stene for brød.
Tomheden griner bag smilet,
stilheden kværnes til larm.
Gud, send din Ånd ind i verden,
så den blir levende, varm!
Holger Lissner, i Lysets utålmodighed, 2010
Herren svinger tryllestaven
over duerne på graven
tro og håb og kærligheden
spreder han i verdenshveden
livet har en evig far
Fra Salmeregn af Simon Grotrian, 2007
Gud ånder i kornet,
kornetten og hornet,
i orgel, harmonika, sax og obo,
i elskovens højder
i hyrdernes fløjter
i os, når vi synger de mindste til ro.
Fra Du siger det med blomster af Hans Anker Jørgensen, 2012
Fadervor, du som er i himlene
ske din vilje med os
vi som har viljer der gerne vil styre og råde
vi som kan glemme vi hænger i himmelske tråde
ske din vilje med os
Fra Fuldmagt af Iben Krogsdal, 2013
Gå i mørket med lyset.
Gå i visheden om
ikke at gå alene.
Gå med Lyset. Kom!
Sten Kaalø i Lysets utålmodighed, 2010
De første forårstegn i Norden,
erantis, vintergæk på vej
lille, men sej,
se forårsblomster dækker jorden.
Et under vi kan stole på
alt får liv igen.
Et løfte til at leve på,
alt får liv igen.
Fra Salmer fra broen af Janne Mark, 2013
Gå langsomt nu
i disse korte dage,
naturen hviler, kræfterne fornys
til solopgangen kommer fra det høje
og vinterbuske blomster i hans lys.
Lisbeth Smedegaard Andersen, i Lysets utålmodighed, 2004,