Det er en helt særlig oplevelse at læse de norske romaner, der oversættes til dansk. Her løber stil, struktur og tematik gerne sammen på måder, som enten er personlige eller originale. Eller begge dele på én gang. Tænk bare på bøger af Gunnhild Øyehaug, Matias Faldbakken, Monica Isakstuen, Jon Fosse, Cathrine Knudsen, Tomas Espedal eller Rune Christiansen.
Men hvordan står det til med romankunsten i Sverige? Byder oversættelserne fra Skandinaviens andet store land på lige så stærke læseoplevelser?