Under coronakrisen er danskernes kulturvaner ændret

Markant færre borgere benytter sig af kulturtilbud uden for hjemmet, viser en ny undersøgelse. Er der grund til bekymring?

Hårdest er coronakrisen gået ud over besøgende ved biografer, spillesteder og teatre, besøg på museer samt fysiske besøg på bibliotekerne.
Hårdest er coronakrisen gået ud over besøgende ved biografer, spillesteder og teatre, besøg på museer samt fysiske besøg på bibliotekerne. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Den generelle nedlukning af danske kulturinstitutioner under coronakrisen har ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik betydet, at markant færre brugte kulturtilbud uden for hjemmet. Hårdest er det gået ud over biografer, spillesteder og teatre, besøg på museer samt fysiske besøg på bibliotekerne.

Det betyder imidlertid ikke, at kulturlivet gik i stå. Danmarks Statistiks undersøgelse viser, at danskernes kulturvaner i stedet flyttede hjem i stuerne, hvor vi fandt nye måder at tilgå kulturen. Ifølge undersøgelsen ses den største stigning i brugen af bibliotekets digitale tjenester. Her viser tallene, at langt flere læste eller lyttede til bøger i andet kvartal af 2020 sammenlignet med samme periode sidste år. Ligeledes viser undersøgelsen, at danskerne hyppigere så film og serier i andet kvartal af 2020, hvor der var otte procentpoint flere end i 2019, der dagligt eller flere gange dagligt underholdt sig med film. Samtidig er andelen af dem, der dagligt eller flere gange dagligt så serier, steget fra 26 procent til 34 procent.

Nedlukningen af de danske kunstmuseer har ifølge undersøgelsen også sat sit præg på borgernes billedkunst-forbrug. Af undersøgelsen fremgår det, at ”andelen, der opsøgte billedkunst på museer eller kunstudstillinger, er faldet fra 20 procent til 14 procent”.

Til gengæld har langt flere yngre borgere opsøgt billedkunst på tv, internet og sociale medier med 23 procent i andet kvartal af 2020 mod 17 procent i andet kvartal sidste år. Desuden er billedkunsten i bøger eller magasiner også blevet opsøgt af flere i år, nemlig af 11 procent af befolkningen sammenlignet med 8 procent sidste år.

Professor ved institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet Henrik Kaare Nielsen fortolker statistikken håbefuldt:

”Hvis coronakrisen fortsætter længe endnu, så kan der ske en langsom nedbrydning af folks interesse i at gå ud og være fælles om kultur i det fysiske rum. Men indtil videre så mener jeg ikke, at tallene giver grund til at sige, at kulturen er forandret, eller at tæppet er trukket væk under kulturlivet, som vi kender det. Vi kan i stedet håbe, at den fortsatte interesse forbliver langtidsholdbar. Når så mange mennesker fortsat vælger at prioritere kulturen, når den ikke længere er fysisk tilgængelig, så drejer det sig om, at kultur er blevet et helt centralt omdrejningspunkt for mange menneskers personlige udvikling. Vores forhold til kunst og kultur spiller en fortsat stigende rolle i vores identitetsdannelse. Det er en tendens, der har stået på i en årrække, men som er blevet mere eksistentielt vigtig,” siger han.

Selvom der er grund til optimisme, så understreger Henrik Kaare Nielsen, at kulturlivets virtuelle alternativer ikke må overtage vores fysiske kulturelle rum:

”Man kan frygte, at nogle af de private aktører, som Netflix og andre streamingtjenester, trækker på den her tendens til at få kulturinteressen hjem på sofaen. Vi skal være opmærksomme på, at selvom der er gode film og serier at hente på streamingtjenesterne, så er det virtuelle ’set-up’ noget helt andet end at have et kulturliv i et fysisk rum, som vi kan være fælles om. Fællesskabets offentlige karakter, som kulturinstitutionerne har været centrale skabere af, det kan jeg godt være lidt bekymret for,” siger han.